søndag den 26. oktober 2014

Efterårsbilleder fra min forhave

Efterår i min have som er langt fra klargjort, men har fjernet en del, og det var svært at nænne, der var jo stadig blomster i ærteblomsterne, og valmurene, ikke mange, men de lyste op, røde og lyserøde klatter, som helhed så det fint ud, som jeg også syntes det andet under gør, når det er i en sammenhæng, men de kom væk. Har samtidig også lavet mig et par erfaringer, svaleurt og høgeurt er meget ivrige, og skal de være i blomsterhaven skal jeg også være over dem med saksen inden de smider frø, eller bliver for massive.

her ses blandt andet rosen Leonardo da vinci
og den gule røllike blomstre igen

Rundt omkring i alt det vilde er der plante forskellige buske, og flere græsser

Noget andet jeg oplever, og har oplevet sommeren over, er at ønsker jeg det vilde look, er det en meget fin balance i at kunne tolerere at det virker rodet i et nærstudie, og gøre sig de erfaringer der skal til, for på den ene side er jeg et menneske der elsker at holde en vis orden og en god oprydning, men holder også utrolig meget af naturlighed/ lettere rod. Dette er noget jeg øver mig konstant i, på mange andre områder.

Midt i lugning og oprydning var jeg nød til at gå ind efter kameraet, jeg blev simpelthen overvældet af skønheden, en af de der følelser der bare pludselig kommer, solen skinnede ikke engang jeg lå med snuden ved jorden og kom til at kigge på alle de utroligt smukke blade, og alt det andet der skete.

Og jeg holder utroligt af efteråret, alle årstider, nyder at det nu er en anden luft, og at jeg nu kan fordybe mig i andre ting.

 Med venlig hilsen
Anette

PS Santa kunne jeg ikke lige stå for, der sidder han ofte når jeg er i forhaven.


14 kommentarer:

  1. Han ser da også dejlig ud mellem alle blomsterne. Jeg undrer mig lidt over, at du ville have dem ryddet væk nu, de så da fine ud. Jeg kan godt forstå, du næsten ikke kunne nænne det.
    Jeg holder også meget af efteråret, men det tror jeg, du har opdaget :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, han er også dejlig:-) Kan godt forstå du undre dig, jeg gik også og kiggede en stund, også tog f..... ved, stativer og det hele kom op, de var blevet helt enorme, og rosen var næsten væk i ærteblomstens stængler og blade, men jeg har stadig nogle op af hegnet, som ikke er afbilledet her.
      Det er første år med så mange blomster i haven, og kan mærke usikkerheden, om jeg skal klippe stauder ned eller ej, er kommet frem til at det jeg finder pænt som vinterpryd får lov at stå;-)
      Ja du kan tro jeg har opdaget det;-))) dejligt og inspirerende at se!

      Slet
  2. Kære Anette
    Jeg nyder, at se din dejlige, frodige have, der er så mange farver og former.
    Jeg dyrker også den vilde havestil og det er rigtigt, at det kan være svært at finde den rigtige balance. Du er god til at formidle dine haveoplevelser.

    Jeg ønsker dig en god uge Anette!

    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære JetteMaiken!
      Og det er jeg glad for at høre. Hvis du engang holder åbenhave, så er jeg vældig nysgerrig efter at se den i virkeligheden, de billeder du viser derfra fascinere mig meget!
      Tak!
      Også en rigtig god uge til dig
      kram fra Anette

      Slet
  3. Hold da helt op, hvor har du mange sommerblomster der stadig blomstrer lystigt. Jeg forstår fuldt ud din begejstring for forhaven :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og den begejstring er ikke at kimse af, anede ikke de kunne så meget før her i år:-)

      Slet
  4. ikke til at forstå Anette at vi nu har efteråret godt igang, men det er som blomstrene de vil altså lidt endnu, så jeg forstå dig udmærket godt du kunne ikke nænne det. angående det vilde i haven så har jeg det på selv samme måde, men tro bare du skal stramme op med stier som jeg også kan skimte du har - så Anette du er godt på vej. pøjpøj. Hilsen Grethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker Grethe, det er i alle tilfælde en utrolig spændende proces, og studiet i det nyder jeg til fulde, tænk dig at der kan stå brændenælder som stort set ikke opdages før de er i en vis størrelse, det er da dejligt. God efterårsdag deroppe i det nordlige:-)
      Hilsen Anette

      Slet
  5. Hvor er det smukke billeder! Tænk at du har så mange blomster stadigvæk - det har vi ikke her. Jeg har det lige som dig og elsker naturlighed/ lettere rod :-)
    Dejlig dag til dig! Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er da utroligt at der er så mange blomster nu, det havde jeg slet ikke haft i min forestillingsevne da jeg såede i sommer, dejligt at blive overrasket:-)
      1000 tak også dejlig dag til dig Gitte.
      Kram fra Anette

      Slet
  6. Skønne efterårsfarver og billeder! Jeg forstår godt dit dilemma ang. stramhed og vildskab, for jeg har det tit på samme måde, men som Grethe skriver, er det vigtigt med stramme linjer omkring det vilde, tror jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne:-) tror også i har ret, er ret spændt på når buske og hæk kommer op i en højde hvor de gør sig som faste elementer, forhaven er ca 150 kvm, den svinger om mod terrasseområdet som er ca 100kvm, ca der hvor hunden sidder, som er overgang mellem de to områder- skal plantes en portal af noget slankt stedsegrønt- som forøvrigt gentages 2 andre steder:-)
      God dag hilsen Anette

      Slet
  7. Hej Anette Ja !!! så er jeg her igen.......................har travlt med indendørs gøremål.
    Malet soveværelse..............flytte om i den store stue................og lige nu står den på ny indretning i mit arbejdsværelse.Og en stor gang sortering i alle mine hobbyting.
    Dejligt når jeg er færdig med tre helt nye rum.Så derfor ikke noget indlæg i søndags.
    Nok om mig.For hvor ser der dejligt ud i din forhave.................skønt at have blomster til slut oktober.kan slet ikke få armene ned efter en helt forrygende sommer og så et rigtig smukt efterår.
    Har desværre ikke selv plads til så store bede som alle jer med landbohaver.
    Men må så nyde jeres.
    Er lige nogle timer i haven..............for det er det smukkeste vejr her hos os.
    Så nu skal de sidste løg i jorden................og alle bladene væk fra græsset og ind i bedene.
    Rigtig god dag til dig Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette!
      Hvor lyder det bare som forfriskende dejlige aktiviteter du har gang i, omrokeringer og maling så kan det vist ikke blive meget bedre, specielt nu hvor der begynder at være tid og lyst til at trække indendørs, så pyt med indlæg, de kommer når tid er, men kan jo høre at det også er sådan du har tænkt;-)
      Ja det er dejligt med en god stor grund, men det koster jo også både i energi, penge og tid, jeg skal i alle tilfælde ikke gøre det mere arbejdskrævende end nødvendigt da der også er mange andre ting jeg gerne vil, forsøger at finde den rette balance for mig.
      Kan blot gi dig ret i at det har været et forrygende smukt haveår, hvis der ses bort fra vandmanglen i sommer. Vejret her i dag har også været noget så smukt og varmt her, lige til at blive ekstra glad af:-D
      1000 tak og en dejlig aften til dig
      Kram fra Anette

      Slet