torsdag den 27. februar 2014

Solskins torsdag :-)

Blikfang og velkomst, elsker når der er lidt humor i tingene.

 Naboens dejlige barnebarn mener at "damen" står med en gave, han kan nemlig også lide gaver.
Og baljen blev forårspyntet og sat til vejen.

 Skønt er det at få plantet lidt til, og servanten som jeg købte for en stund tilbage kan komme ud i det gode vejr.

Hilsner fra Anette

tirsdag den 25. februar 2014

To billeder, og det kræver øvelse;-)

Egentlig har jeg bare lyst til at vise disse billeder.

Holder meget af at tage billeder af naturen, har gjort det i flere år, og er den lykkelige ejer af et Canon EOS 600 D

Siden jeg startede butik har jeg øvet mig i at tage billeder af ting, det falder mig ikke helt så naturligt. Dette er fra butik campingvogn, og jeg er selv mægtig tilfreds med resultatet, og selve opstillingen.
Heldigvis vare sådan en opstilling ikke evigt, noget er allerede solgt:-)

Ønsker dig en dejlig dag
Anette

søndag den 23. februar 2014

Loppemarked og "havepynt"

Jeg render jo rundt på loppemarkeder og i genbrugsbutikker for at finde ting til min lille "butik"
Og her vil jeg præsentere en af de nyheder der er kommet til mig via sms.

LOPPEMARKED LØRDAG DEN 1 MARTS 2014 FRA KL 9.00-16.00
KÆMPE UDSALG OG MANGE GODE TILBUD, KOM OG BYD
HADSTENVEJ 98, 8940 RANDERS SV.

Det foregår hos min kusine, i en af hendes staldbygninger, hun har sammen med nogle andre kvinder været i gemmerne for at samle "lopper". Der findes meget forskelligt der, så som møbler, krukker stel, tøj og .........
Jeg har været der mange gange, og det er for mig et eldorado!

Måske ses vi der:-)



Var i Ikea for nogle dage siden, og langs vejen stod der nogle engle i træ, de inspirerede mig til disse, som jo ikke just bære engle præg. Jeg kalder det havepynt, men igen, det er kun fantasien der sætter grænser!

Her er en del af det kreative-binderi jeg har lagt ud på bloggen, hvis du skulle have lyst til et samlet overblik så kig her: Butiks galleri

Ønsker dig en rigtig dejlig søndag
Venlige hilsner fra Anette

torsdag den 20. februar 2014

Hjertelig vindspil

Så kom de nye vindspil, alle bundet af fladpil og pil.
Jeg har klippet de forskellige kobberdele ud med en kæmpe saks(kaldet pelikansaks), men hvor der er vilje er der vej, siges der, og det lykkedes da også for mig. Manden har den frækhed, netop i dag, at have taget "min" hulsaks med på arbejde:-))))



Det er usædvanligt svært for mig at tage ordentlige billeder af den slags, så det ligner det mine øjne ser.
Hjertelige hilsner fra Anette:-)

onsdag den 19. februar 2014

På tur i haven


Gik mig igen en rundtur i haven, min have er i anlægsfasen, grunden er ca 2800 kvm.

Hele 2013 var havens år for mig, en ganske særlig oplevelse på mange måder. Vi fik vores drivhus, og jeg min køkkenhave, som jeg tidligere har haft gode erfaringer med, og holder meget af!
Selve planlægningen og såningen var der ingen problemer med, dog har vi høstet mængder af grønne erfaringer, og mange velsmagende grøntsager. I år udevides køkkenhaven den en smule, og jorden bliver bedre bearbejdet. Området rummede for et år siden, ca. 70 granner. Vi tilførte, dengang, ingen former for naturgødning, eller gødning generelt, blot ekstra jord, jeg ville bare så og så og høste, jeg glædede mig sådan, og havde helt glemt andre erfaringer fra 10 år tidligere;-)

hvidløg den 18-2-14
For ca et år siden begyndte vi også at kigge efter små træer/buske til haven.
Vi bestilte 50 bjergfyr, som med tiden kommer til at fungere som støjværn, ud mod vejen, yderligere kommer der en gruppe et andet sted på grunden.
er den ikke bare kær, billedet er fra i går
Vi fik også en læhegnblanding bestående af: el, slåen, sargents æble, mangeblomstret rose/mariebær, aronia og bærmispel, de små barrodsplanter kom i april, hvor frosten lige netop var gået af jorden.
mangeblomstret rose, billedet er også fra 18-2-14
Vi, manden og jeg havde besluttet, hvor læhegnsplanterne skulle stå. Der fulgte en opskrift med til hvordan de skulle plantes, og i hvilken rækkefølge. Min mand er god til at følge opskrifter. Jeg selv, jeg sov ikke ordentligt i flere dage, for følte at den opskrift modsagde en del af mine ønsker, og den stred imod min lyst. Og jeg var bævende bange for at lave fejl, gik igennem en vældig udvikling i mig selv.
Jeg blev afklaret, og vi plantede dem i øsende regnvejr, efter opskriften.
Planterne skulle i jorden, og jeg kunne jo flytte rundt på dem, alt det jeg ville, når ideerne opstod, om det så tog nogle få år. Valget af planterne som sådan betvivlede jeg ikke
Jeg gav slip!
I mellemtiden havde jeg opdaget Inge Futtrups side, så Claus Dalby, side og derefter de danske have blogs, jeg følte mængder af inspiration og passion, 1000 tak.
Jeg var også begyndt på blomsterhaven, og havde utallige oplevelser med omrokeringer og udvidelser i  2013, og følte en skøn energi: ideer-udførelse- nydelse.
Efter at have haft en del stress og frygt gennem årene, og en  psykisk nedtur i sensommeren 2012, havde jeg også lært en del om mig selv, mine lyster, og hvad der passer til mit temperament.

Min have har i flere år været den omkringliggende natur, og den har altid begejstret mig.
Min blomsterhave består nu af lidt af hvert, både det vilde og de "rigtige haveplanter", og det bliver forhåbentlig en dejlig blanding af alle farver;-)
Går ikke så meget op i navnene, om end det er sjovt at vide hvad det er for noget jeg har plantet, og høre andres erfaringer.
Jeg fik også flyttet næsten alle de små barrodsplanter, igen, de skaber nu rum flere steder på grunden, det kan ses her  Yderligere er der også billeder fra min blomsterhave på samme link.

18-2-14
Dette vildnis ligger bag drivhuset, og kom til syne, og fik lys da grannerne blev fældet, se hvad der kom frem sidste sommer.
martagon lilje
Og på min rundtur i går, fik jeg øje på disse et styk inde i vildnisset. Der er to vældig store områder med dem.


Kan ikke se hvad det er for en type løg, er der nogen der ved?


Disse er så fine som dekoration, de skal vige pladsen for nogle rhodendron, når tid og pengepung er til det. Stenene er der også planer for.


Et tilbageblik på mit have år!
Nu begynder det nye og jeg glæder mig!

Ha en dejlig dag
Anette

mandag den 17. februar 2014

Hjerter og vindspil under udvikling

Har vist dette for ca en måned siden


Dette er fra da jeg begyndte at øve mig i at klippe i kobber og zink, og jo mere jeg har haft materialerne i hænderne, jo flere muligheder viser sig, i form af ideer.

Den sidste stund har det været meget med vindspil, jeg kan godt lide den "musik" der opstår når materialer af forskellig karakter møder hinanden.

Hjertet som sådan vil jeg udvikle videre på, for at få flettet det lidt sammen med vindspillene, så det kan blive en ny helhed.

Og nu begynder solen at tone frem her, ha en fantastisk skøn mandag:-)
Anette



lørdag den 15. februar 2014

Bare så glad fordi........

Nogle gange er jeg bare så glad


Træfiguren arvede jeg af min bedste, hendes far havde snittet den til hende, ingen gad eje den, andet end jeg, ja køn er den ikke, men den har charme, og jeg holder af den.


Købmandsdisken er lavet af gammelt genbrugstræ fra et mejeri, 1800 tallet, og lavet i 1980 af en snedker på Fyn. Den rummer 18 skuffer og et rum med låger. I tiden fungere den som rumdeler.

fladpil

Hygge krogen for to, er rammet lidt ind med planterne.

Hjertet skulle bruges til dørpynt, og lavet efter et ønske, jeg måtte igen lige have fornøjelsen af at pakke lidt ind.

Ha en rigtig dejlig weekend
Kram fra Anette

fredag den 14. februar 2014

En helt anderledes gave, og lidt DIY

Og jeg fik en gave af min mand i går, en noget anderledes en af slagsen, se bare her

Og sikke en skøn "æske"

Hvor blev jeg altså glad, nu har jeg min egen loddekolbe med det der høre til, en kvik sag, hvor jeg bare skal skrue op for den runde røde knap, også trykke på den firkantede knap, vupti, så er der ild, den blev afprøvet i aftes, jo jo, det lykkedes rimeligt, men resultatet, det må komme en anden dag.
Nu behøver jeg ikke ringe til ham, for at spørge hvad han bilder sig ind at tage sit værktøj med på arbejde;-)
Yderligere har jeg fået et par tynde thermo handsker der er vandtæt lige rundt om fingerspidserne og på gribefladen, så det nu er mere behageligt at tage ting ud og ind, i det våde vejer.

Her er et par nye ting til butikken

Hjerte i pil og lærk, med kobberhjerte

klokke med hjerter


Er rigtig godt tilfreds med klokken her, og kan lide den lyd det giver.

Nogle gange kan jeg undre mig, kan se at et af de mest viste indlæg er dette: Vindspil hvad det er der gør det ved jeg ikke.....

1000 tak til jer der kigger forbi, og til jer som ligger en kommentar, det er jeg virkelig glad for.

Ha en rigtig god valentinsdag
Hyg og hejsa hilsner fra Anette
 

torsdag den 13. februar 2014

Åbne vidder og nærbilleder

I går fik jeg ordnet drivhuset, så nu er det klar, yderligere kom jeg lidt i haven, til det begyndte at styrtregne og hagle. Altså har ikke mit kamera med når jeg er i haven, glemmer alt om det, men lysten til at tage det med på tur i går var stor, og her er noget af hvad der kom ud af det.






Er ret stolt over dette motiv, jeg stragte armene så højt op jeg kunne, og klik, så var det der:-)

den skal næsten ses i virkeligheden, ufatteligt smuk



udsigtsposten


Her er det igen udsigtsposten, få minutters gang fra os, og vi kan bare stå eller sidde der og kigge...... Kravler man lidt ned af skrænten er der, når solen er fremme, den mest fantastiske solnedgang, eller går man nede på stien, er der nærmest sydenlandsk stemning om sommeren. Holder usigeligt af alle de græsser der gror der. Udsigten er udover nørreåen, som engang gik helt her op til.

vores hus

Min bedste døde som 93 åring i 2012, hun var en sjov gammel kone, fyldt med finurligheder. Denne kone er fra et af hendes hygge skure, og nu står hun mellem syrenerne her. Bruger ikke så meget figurere i haven, men hun er et sjovt indslag. Stammen med mos er fra et gammelt kirsebærtræ, og siden jeg har set hvordan fuglene elsker den, bliver jeg endda mere glad for at den er lagt der.

Ha en dejlig torsdag

Mange hilsner fra Anette

onsdag den 12. februar 2014

Indeklima, blomster og en smuk vase

Som slags sult der havde bygget sig op, måtte jeg i plantecentret den anden dag. Holder usigeligt af både blomster og planter, men er det med duft, er jeg solgt.

Her er det freciser og voksblomster, der fylder rummet med duften.


Og et nærbillede af vasen, det er sjældent at jeg køber sprit nye "pynteting", men denne kunne jeg ikke stå for, den er gul indvendig, og investerede i den for år tilbage, det samme gælder lysestagerne.


Måtte også lige vise denne sammensætning på nært hold, bregnen og orkideen passer fint sammen, og lærkegrenene er brugt som et stativ til en guldranke, alle tre planter står i en gruppe. både bregne og guldranke købte jeg i sommers.

Husker ikke hvad denne plante hedder, men købte, også, den i plantecentret den anden dag, endnu engang faldt jeg for duften, den dufter nemlig fantastisk, og let krydret,men syntes også bladformen og væksten er rigtig sød.Krukken faldt jeg for på et marked i sommers, den er også fremragende som vase.

Yderligere kom der både bellis, rose og jasmin med hjem. Frøene får lov at vente lidt endnu, men uhadada hvor det var svært;-)))

Ha en skøn dag.

Hilsner fra Anette




mandag den 10. februar 2014

Santa med briller, og engle i metal

Vores hund er vældig tålmodig, tror han hygger sig lige så meget som vores to unge mennesker, når de "klæder" ham ud. De var begge hjemme i weekenden, så skønt altså:-)

Belønningen her er is:-)

Øver mig stadig i at bruge mandens loddekolbe, og begynder at få det til at virke, her er det engle i kobber og zink

Her i samlet flok:-)
De skal lige ud og hænge nogle dage, så bliver metallet finere og knapt så blank..

Ønsker dig en dejlig mandag aften
Kram fra Anette