mandag den 30. juni 2014

Følelsen

Da jeg havde lukket min lille butik i søndags, satte jeg mig på stendiget overfor dette syn, bare sad der og beundrede, havde slet ikke lyst til at lette røven, trafikken var også minimal, så der var til og med ganske stille. Det er vores forhave, de store vinduer er vores stuevinduer, og alle der kommer ind på vores matrikel kan se dette stykke, det er til og med allerede noget alle kunder der kommer ser, men først og fremmest handler det om min egen tilfredshed, og oplevelse af hvad det er jeg selv føler ved det, og nu føler jeg en vældig optimisme, og stor glæde, jeg simpelthen er vild med det resultat jeg ser, kan jo slet ikke vise det brede syn som jeg selv ser.




Men for blot få uger siden var jeg ikke så tilfreds, kunne ikke greje hvad det var der gjorde mig utilfreds, det virkede som et stor rod, og den tålmodighed jeg havde instillet mig på, var forsvundet som dug for solen, faktisk var jeg klar til at rykke stenstien op igen, rette den ud, så der kom lige vinkler, sætte ene af velordnede stauder, i velordnede grupper. Men det jeg gjorde var at ligge mig med røven i land og nusse rundt, fjerne det der havde sået sig lige rigeligt, fjerne ukrudt, og studere planterne nøjere og jeg begyndte at ane en snigende tilfredshed, jeg læste så dette vidunderlige indlæg af Katinka, som sagde lige præcist det jeg har til hensigt med området her, og trykkede på den følelse jeg vil opnå.
Morgenen hvor jeg vil rykke stenstien op, var dagen jeg var så heldig at komme ud og se Claus Dalbys have, yess yess yess:-)))) 
Og der mødte jeg en mere garvet have entusiast som sagde at det tog et par år for et bed at gro ordentligt til, yderligere oplevede jeg den der følelse jeg ville opnå i min have, og pludselig kunne min logik forstå hvordan det ville se ud i begyndelsen, haveprojektet her begyndte for ca 1 år siden, du kan se det her, opdagede at de første  to billede i det indlæg er præcist et år gammelt.
Så det jeg gør i disse dage er at flytte lidt planter rundt.

Ønsker en dejlig dag
Med hilsen Anette

fredag den 27. juni 2014

Jabadabaduuuu så kom regnen

Da regnen kom, kom regndansen, sikke en glæde, vi havde ikke fået mere end tre meget små dråber vand, i mere end en måned, og alt tørstede, trods det vi har vandet det mest nødvendige, som krukker og køkkenhave, og lidt af det andet. I går gik jeg og overvejede om jeg skulle kapitulere i min staudehave, havde næsten besluttet mig for ikke at vande mere, men jeg har det det med planter som med dyr, det smerter mig at se noget mistrives, om end jeg ved at de fleste af planterne nok skal komme igen.


et kig ud af stuevinduet
et mere, og en af de første roser fra sidste år, Leonardo da vinci

se lige stien

sandjord med blankt vand:-)




og slangen kan holde fri
Jeg fascineres altid af sådan et uvejr, også selvom det ødelægger lidt rundt omkring, bare det at der kom livgivende vand, og duftene her til morgen og den blide sol der trænger igennem, det er smukt!

Ha en dejlig dag
Med regnglade hilsner Anette

tirsdag den 24. juni 2014

Claus Dalby en mand der går all in:-D

Jeg er vild med mennesket bag det skabte, jeg er vild med at føle at passionen som træder igennem! Det er ikke mere end et år siden jeg stiftede bekendtskab med Claus Dalby, via hans blog, og jeg fortalte min mand stolpe op og stolpe ned om denne herlige mand;-) Ser du, jeg ser ikke så meget tv endda, da manden er sportsgal mm;-)
Men det hele ville sig sådan at HR Dalby valgte at lave udtrækning til et have besøg i hans have, blandt bloggere, altså de som jeg der ikke er på FB, og i guder drømmene gik i opfyldelse, og ikke bare det, jeg blev en af de heldige, med ledsager! Min ledsager blev min 21 årige datter, hun kommer på et par delvise billeder senere, med tilladelse.

Jeg ligger ud med mennesket bag haven i Risskov, Claus Dalby, et tiltalende menneske, som vi hørte rundt om på turen i hans have, som en dyb og behagelig stemme, og længere nede i indlæget kommer der en lille historie, som berørte mig dybt.


Jeg kan for mit eget vedkommende sige at haven er yderst behagelig, jeg blev begejstret på den dybe og stille måde, den der begejstring som føles som dyb velvære, den der begejstring det tager tid at sætte ord på, den der begejstring der sniger sig ind uden forbehold, den begejstring der bare vokser, vil takke Claus for at gøre det muligt at se hans have!






                          Og jeg blev endnu mere forelsket i roserne, stod med snuden i dem 
                          meget af tiden:-)
 Jeg valgte at tage min datter med, hun er en skønhedselskende og varm sjæl, der ser andre ting end jeg gør, og sikke en begejstring der kom fra hende da hun så duerne, perfekt!






Hun var helt og dybt fascineret af alle de allium, jeg ved jeg en dag skal lave hendes brudebuket, og denne er stor og smuk nok, men selvfølgelig skal der flere blomster til, men se lige hvor stor den er, tror den kaldes ambassadør, men ret mig om jeg er fejl på den, sikke et syn.

Ida<3

I det helt specielle område med "solen" over alt det blå mødte jeg atter nogle kvinder, nogle som gav mig et endda dybere indtryk af dem, men også af Claus.
Her må en smule forhistorie til, gik flere runder i haven, og havde mødt en kvinde som storsmilede til mig, jeg sagde hej, og gik en stund og gruplede hvem er det?
Datteren og jeg sad på bænken i området og de to kvinder kom igen og præsenterede sig, som nogle der havde handlet i min lille butik, yderligere havde moderen til den stor smilende kvinde boet et par huse længere henne af vores vej. Jeg ville vide hvordan de havde fået en invitation til haven her. De fortalte at de begge havde været meget meget syge og at datteren havde været så få millimeter fra at forlade denne verden. At dennes søster havde skrevet til HR Dalby, hvad der har stået i brevet vides ikke, heller ikke af dem, men de havde modtaget en invitation til et havebesøg, begge er havenørder, og de var begejstrede og glade for livet, historien berøre mig dybt, og er glad for at have mødt dem på denne specielle dag, ved at jeg vil huske dem fremover!
se lige hvor fin
syyysssshhh, ikke sige dette til min mand;-)




Helt igennem smuk indkørsel til denne strålende fantastiske have som i den grad føles som lige dele maskulin og feminin, hvad der gør det ved jeg ikke helt, men det er en form for vildnis, der er så utroligt sanseligt og smukt, og styret, ja det er mine ord og billeder !
1000 tak for at du kiggede med
Med venlige hilsner
Anette

fredag den 20. juni 2014

Sydenlandsk og nordisk i forening!

Har tidligere fortalt historien om druen, kan ikke finde indlæget, men det er blevet mandens barn, han har to mere i drivhuset, som han beskære og pusler om, og det er så herligt, at se ham som gartner:-) muren vender syd, og den må vente med at blive pudset færdig til frugten er høstet, det er jo et druebarn;-)


Kan tilføje at jeg agter at holde stemningen med det jeg betragter som en varm og tørketålende, med div urter, jorden i området her er sandet med stort S.
Urteområdet er lige udenfor køkkenet, terrassen vender syd-vest.Op af vestmuren står der en figen.
De sorte zink kummer har manden lavet, tidligere havde vi urter i dem, men det fungerede ikke, det hedder vist noget med kvinde kend dine urter;-)i foråret såede jeg zennia i dem, men de nægtede at komme frem, så i sidste øjeblik satte jeg georginer, og de bare skyder helt vildt, jeg gælder mig til det blandede farveflor der kommer, det er mit første år med georgine erfaring.




Elsker finurligheder, troldene fik jeg af min meget savnede bedste for nogle år siden, de stod længe inde, men holder som hende, af at rokere rundt med tingene, så de kom ud og gemmer sig lidt blandt nogle gran rødder og våger over en gryde(ønskebrønd) med sten og vand til fuglene, som forøvrigt elsker at plukke håret af troldene;-)
Pile stativet lavede jeg sidste år, en sølle omgang skud på nogle af grenene var hvad det blev til, så valgte at klippe dem noget ned, og snører dem med reb og sætte en sten i toppen, i bunden står der vild gulerod.

Ønsker dig en helt igennem dejlig fredag
Med hilsen fra Anette