mandag den 29. september 2014

Update på lidt af hvert

Og indgangspartiet blev malet og fik lidt flere efterårsblomster. I tiden er kunderne inde på vores private matrikel, og jeg nyder det. Syshhh, ved i hvad min mand sagde i går, altså du bliver vel ved med at bruge gårdspladsen til dit pynt, manden er ikke god til at rose, så for mig var det ros, og jeg blev glad, for selvfølgelig gør jeg det, han kender ikke mine planer og små hemmeligheder, de skal komme lidt efter lidt, egentlig vældig praktisk, så kan jeg bedre selv følge med.
Sådan så det ud for få dage siden, se det her

Pyntegræskarrene er hjemmeavlede, der er ikke mange modne endnu, men lidt har ret, og planterne har fået meldug, ligner noget der er løgn, måske fordi vi har haft frost. Den kæp der står i murersien har jeg fået af min faster, som en med i købet ting, hun ved lige at sådanne ting er mig:-)

zinkbakken har min mand lavet, de kan bestilles efter mål, og i forskellige former

Og byggeriet af butikken skrider fremad, vinduer og døre kommer i slutningen af uge 41, jeg håber at det hele kan tages i brug i midten af uge 42. Stigen op af bygningen skal jeg have til vejen igen, og den skal bruges til at hænge vinterkranse på, ja jeg glæder mig

vi har mængder af mosegrise og muldvarper, det er dem der rumstere ved belægningen

Og min stenbelægning tager form, her er det mig som graver og regere i haven, manden jeg bor med har ikke de interesser. Jeg er ikke gartner eller brolægger, men alle sten er lagt med den dybe side ned af, de de firkantede fliser ligger godt nok noget skævt(troede jeg lagde dem snor lige;), slet ikke i min mands ånd, om det bære præg af charme, eller rod er der forskellige vinkler på......
Projektet med stenlægning fortsættets næste år, men en ting er sikkert græsset bliver gravet af, for havetraktoren kan ikke komme ordentligt til der
Og jeg nyder at have mit lille paradis her, jeg er umådelig stolt og tilfreds med den forandring det hele har taget, og kan undres hvorfor jeg ikke er kommet på det noget før....
Med venlig hilsen
Anette

fredag den 26. september 2014

Rajah en ny beboer, og vores husdyr

I utrolig mange år har jeg drømt om atter at få en kat, den gamle hund vi havde var JÆGER og absolut mere end katte glad. Ham vi har nu er meget dyrevenlig og besidder ikke det store jagt instinkt, det er en Eurasier, og 1/3 af den race er en chow chow, og dette gen er stærkt hos ham, i både udseende og det meget vedholdende og stædige element, det kræver en utrolig mængde tålmodighed fra ejerens side, men når han har forstået og gerne vil det vi beder ham om, så sidder den lige i skabet, som en sidebemærkning skal det siges at han ikke kan trænes med mad med mindre han han har lyst;-)
 
Rajah på 1.dagen
Og gennem en stund nu har det stået på katteovervejelser, min mand har kun villet have udekat, men for et halvt år siden var han hos en kunde og fik tilbudt en killing, han var vist også solgt, men da det blev tæt på begyndte jeg så at overveje, og da blev det ikke til kat, og datteren som bor hjemme pt, har ikke været så katteglad endda. Det ville sig sådan at vi besøgte fru Pedersens have, og datteren var solgt  da hun mødte hendes killinger:-) herligt nu skulle jeg så overveje igen, beslutningen blev taget, og vi kunne ikke vente til december(fru Pedersens julehave) med sådan en bette ny,.
Hun er staldkat, og tam men ikke helt vandt til at være i hænder, billedet er fra den første morgen her, hun er 12 uger gammel, og instinktivt fandt hun straks kattebakken, hvor er hun bare dygtig.

Santa på billedet her 2 år gammel
Hun er nu her på fjerde dagen allerede meget kæle og legesyg, og har så meget tillid, at hun nu kan ligge og putte hos mig. Og er helt fortrolig med de to rum hun er i nu. Hund og kat har ikke været sammen endnu, men kigget hinanden an gennem forskellige ruder, Santa er stadig ekstremt ivrig efter at møde hende fysisk, og så ivrig at vi må vente en stund endnu, her kommer tålmodigheden ind fra vores side. Men katten som for øvrigt er døbt Rajah, føler sig tryg. Billedet over af Santa, er af ældre dato, nu har han fået grå mustage, i en alder af snart 4 år, kan da sige han lever op til sit navn, det skal nævnes at han ikke rummer jalusi.

Og hvor er det spændende at få sådan en ny beboer, nu hvor ungerne er voksne, er oplevelsen af sådan en bette en helt anderledes. Jeg er vokset op på landet med alt hvad sig dertil høre, og da jeg fortalte min mor om alt det jeg havde søgt på nettet omkring det at få en kat, og sammenføringen med en hund da lo hun. For katte og hund har der altid været i min opvækst, og da blev der ikke gjort det store nummer ud af det:-)))  Meget forandre sig, og hvor er det dejligt!



 Og nu det er en dyre dag, så må jeg lige vise denne beboer, som har været i vores hus nogle dage nu, den er ikke sådan at tage billeder af, den har det med at flytte sig, her hænger den midt i rummet, og jeg følte mig heldig:-)

Ønsker dig en god dag
Med hilsen Anette


mandag den 22. september 2014

Naturens gang

Turen her har jeg gået næsten hver dag i flere år, om det bliver kedeligt, jeg finder den aldrig kedelig, jeg elsker området vi bor i og denne tur er en del af den lille tur, i raskt tempo tager den 15 minutter, har jeg kamera med tager den meget længere tid, og det samme gælder når Santa skal snuse, det er området ved Nørreådalen


Der er sving flere steder på strækningen, rundt om hjørnet kommer man til en ren sandsti, med en hvis størrelse sten, når der er varmt, føles det som at være syd på om sommeren, når det regner kommer der kraftige fuger i sandet, og laver skønne forløb.
I bevoksningen op af skrænten som vender mod nord, er der meget spændende at kigge på

mange gamle grene og træer med mos,og træer med spændende udseende og en helt fantastisk stemning med bregner, inde i dybet, her er der også nælder, hvis skønhed pludselig slog mig


her er vi kommet længere på turen, det er altid et varmt område, som dufter af sommerhusområde, her er mængder af brombær, og vidunderlige gamle lærketræer, og meget andet, her venter Santa
væltede træer skaber en anden stemning og en anden form for liv, som jeg finder interessant at kigge i

træet her er ikke formklippet, det har skabt sig selv i den form, nyder altid det syn, over alt inde i bevoksningen er der stier, her bor også ræve og grævling, som bliver fodret med madrester af naboerne, som er ejer af skoven her
lige da jeg tog billedet pilede en lille fugl under pladen




det er ikke let at være i 10 meters lang line som en nysgerrig og ivrig hund, sammen med mig og kameraet i tæt bevoksning, at vikle ham ud igen er altid en oplevelse for sig;-)
turen hjem


Hjemme åbner jeg lågen til dette syn som jeg nyder utrolig mange gange om dagen, det er så centralt at jeg slet ikke kan undgå at se det. Stiarbejde er der stadig en del af, tingene har det jo med at udvikle sig....
Efteråret er kommet, og jeg er vild med det:-)
Med naturglade hilsner
Anette

torsdag den 18. september 2014

Hjertelig velkommen


For få dage siden fik jeg kommentar på dette indlæg på google+, omkring en opfølgning. Det er så hermed gjort, hjertet er bundet i pil, og pyntet om nogle gange hen over sommeren. Her er det med efeu, husløg og kobberhjerter som er trådet fast, samt bark og kastanjer som er limet på med limpistolen.


Og sådan ser vores indgangsparti ud nu, og om ikke længe sker der en forvandling til noget mere efterårs og vinterpræget. Bemærk lige jeg har givet havestolene grå olie, er blevet så glad for den grå olie, at jeg overvejer at give træværket omkring døren samme behandling, må se om modet rækker;-)






tirsdag den 16. september 2014

Lidt funderinger omkring blikfang

Som det ses er grunden slet ikke færdig tilplantet med træer og buske, men de store træk er der og tingene vokser stille og roligt, samtidig med at jeg tegner og fortæller, planlægger og fundere, er det vigtigt for mig at det hænger sammen med den omkringliggende natur, og at udsynet og kiggene bevares flere steder. Det er planen at det der gror i området omkring skal indføres.

I frugthaven fik græsset, tidligere på året lov at gro, men i weekenden blev jeg træt af at kigge på det, og det blev slået, derfor ser græsset gult ud. Pallerne op af kastanjerne er til afhentning af tømmerhandlen.


Som nævnt i et andet indlæg er jeg nu ved at fatte hvad små overraskelser, og point of view betyder for oplevelsen af en have. 
Må i den grad sige at det føles underligt at stille op i næsten ingenting, yderligere plejer jeg ikke at have sådanne opstillinger på et bord der ikke skal bruges til noget, andet end at kigge på. og besværligheden med at slå græs der;-) men mon ikke jeg finder en nem løsning på det.
Så hvorfor nu det pynteri, som jeg forøvrigt finder morsomt og fornøjeligt. Jo ser du jeg skulle vise min have frem, for en stund tilbage, og jeg skulle bestemme vandringen, vi gik til drivhuset, og derfra kan vi se hele denne del af grunden, så hvorfor gå rundt der, når alt kan ses fra et sted, jo jo jeg ved at det kan det ikke når tingene gror op og til, men som det er nu, kan man se alt. Så i søndags kom min mor, jeg tog hende med for at kigge, hun sagde bænken kommer du aldrig til at sidde på, hun har ret, det er ikke en beskyttet plads, og vi gad end ikke gå til den, men den er sat der for at prøve point of view af, hvis den skal fungere som det, skal den i alle tilfælde males,selvfølgelig har jeg andre planer for det område. Vi gik direkte til opstillingen, og det føltes naturligt at kigge lidt på den og bagefter at sætte sig på stolen og nyde udsigten, uden forstyrrende elementer.

Det er blot at følge sin naturlige gang, uden at tænke, men at går derhen hvor du på et ikke helt bevidst plan føres til:-)

Med venlige hilsner
Anette



lørdag den 13. september 2014

Roser, gamle grene, med mere og god weekend!

Denne historiske  klatre rose gloire de dijon, blev plantet her i foråret op af værksteds bygningen, og efter de tidligere omtalte start vanskeligheder, skyder hun nu i vejret, og har næsten nået de 3 meter og har atter sat flere knopper og blomster, hun dufter ganske enkelt henrivende, og her i 2. ombæring af blomstringen får hun den farve som jeg havde forventet
gloire de dijon

Nikotina er jo nærmest kæmpe, og en helt fantastisk plante, som jeg igen skal have taget frø fra, dog skal den have en anden placering, midt i den står en af leonardo da vinci roserne, som fint trives med selvskabet, løvet er sundt, og som det kan ses blomstre den flittigt. faktisk havde jeg aldrig troet jeg skulle have roser i min have, og havde et gammelt billede af roser var besværlige, og bare stod der halvt kedelige i løvet, og en blomst i ny og næ. Og nu har jeg fået egen erfaring, og den er absolut anderledes.
nikotina
golden celebration, stortrives

leonardo da vinci

nu med navn, tak! Katost
Jeg ved ikke hvad dette er for en skønhed, men gætter på det er en geranium, er der nogen der ved? Jeg tog frø fra en lignende(i engen hvor der bliver smidt haveaffald) sidste efterår, og i foråret blev de strøet ud med løs hånd, frøene er virkelig små. Nu står den her og er så fin:-)

bær over med billede kvaliteten, opdagede at kameraet stod på nat potræt

Jeg kan også lide underlige og sjove ting, her er det et kobberrør der har været brugt til krudt, og tungt som noget, i bunden står der 1954. I går rendte jeg rundt med det for at fotografere det, og det er ikke let. Billedet under er et lille kig i min udstilling i gårdspladsen. Her var en del besøgende i går, men tænk dig, jeg fik besøg helt fra Sjælland, af en som fulgte med på min blog, men dog aldrig havde kommenteret, hvor var det altså spændende, og hvor blev jeg overrasket og glad:-)
et kig til salgsområdet




Kommer jo med jævne mellemrum i skoven, af og til må der slæbes lidt ekstra, her er det næsten et træ, den dag var datteren med og hun var villig til at hjælpe, da "træet" kom ind hang det næsten fast her, og der blev det så placeret, og med sten i bunden står det solidt og godt. Finder det svært at gengive den stemning jeg føler ved det, da det jo er en lille del af en helhed. Stjernen har min svoger lavet.

Det er ikke let at se, men op af hegnet ved solsikkerne er der plantet en blåregn


Og vejret tegner fantastisk, lige til at blive glad af, ønsker dig en rigtig god weekend

Med solskinds hilsner
Anette