onsdag den 30. december 2015

Hvad oprydning kan føre til, lige inden 2016

I tiden sidder jeg og skriver havehistorie for denne have, vores sted. Det er ikke noget lukket, men en åben og ærlig beskrivelse af hvordan ting har det med at tage form, og bliver ved med det.
Samtidig med at jeg forsøger at formulere mig, rydder jeg også op i billederne, og forsøger at få en logisk orden, det er egentligt ikke så lige til...sidste år forsøgte jeg det samme, og da var den ikke så god. Men det der slår mig i  oprydningen sammen med  havebeskrivelsen for denne have, som ikke er udgivet endnu, er at- holda op hvor har jeg gravet meget, og næsten helt selv, og de billeder jeg har siddet og kigget i giver mig stor betagelse, og en stolthed over hvor skønt noget kan blive, og hvilken fryd og velvære det fører med sig.
Mine refleksioner i dag begynder med drivhusets opførelse. Det eneste jeg kunne finde frem inden det begyndte at tage form er billedet over, et af de få der overlevede min gamle pcers gåen i sort, og manglende backup;-) Billedet er fra sommeren 2012, og det der ses på billedet er efterladenskaberne af en enorm haglbyge. Th i billedet ser du en smule af den granskov der var, samt syrener og en enorm buksbomhæk.
I oktober 2012 begynder vi at tale drivhus, og jeg drømte da lidt om at kunne stå der og binde kranse, men inden det kunne komme i stand tog vi den store beslutning at fælde de 70 granner som var bare de første to meter op, og stod rigeligt tæt. Og når de nu var fældet, dog med  skælven fra min side, så skulle der også være plads til køkkenhave.
Da vi havde fældet grannerne betalte vi os  til en mand med gravemaskine, som kunne hive rødderne op, det var i foråret 2013, og i påsken samme år stod drivhuset klar. Ved godt jeg tidligere har talt om drivhuset, men det har den rolle at det var startskuddet til mig for at have lyst til at anlægge resten af grunden, og da jeg sidder og skriver på den havehistorie flyder det hele en del sammen, for kan faktisk ikke helt huske hvor jeg begyndte i haven, de små planter du ser tv i billedet over, er fra min fødselsdag også i april
Det går også op for mig at haven altid har været en vigtig del for mig, og at jeg alle de steder vi har boet har lavet en sådan. Jord under neglene er som en væsentlig og meget godgørende drivkraft. Og den er godgørende, jeg ved det langt ind i mig selv, da jeg i 2012 havde en psykisk sammenbrud, og var helt nede for at skrabe bunden, og at jeg i begyndelsen efter, da jeg var ved at komme mig, brugte den meget bevidst på genoptræning(for kroppen gør ondt) og selvtillid, derfor er jeg ekstra stolt og taknemmelig ved denne have, ja det er en lang historie som absolut måtte med som en sidebemærkning

Man kan ikke bare lige få en køkkenhave til at lykkedes, og da slet ikke når der har stået granner, for da er jorden sur, trods det at vi har den fineste sandjord. Vi bestilte et læs muld, og havde fået fortalt at den var utrolig lækker, den havde også en lækker farve, men var fyldt af sten, og leret, pludselig kunne vi have den erfaring, at da jorden var jævnet stod der blankt vand;-) så jorden blev så gennemarbejdet den kunne det første år, for en køkkenhave ville vi have, det gav da også, ikke meget men nok til at kunne få smag for afgrøderne. Gulerødderne var underlige korte og med flere rødder på samme og kartoflerne var små og fyldt med skurv, men ærterne og salaten lykkedes og det hele smagte godt:-)

Sådan så det ud i begyndelsen, nu er der en næsten opført flisegang, og hæk tv i billedet for at danne et lukket rum til køkkenhave, yderligere ligger den også  ca 1 m over niveau, foran drivhuset er den en lille terrasse.  

Kim og jeg diskuterede en del, jeg ville plante direkte i jorden, men han ville have kapilærkasser, han vandt, og designede disse plantekasseskjulere, som er på hjul, vældig praktisk at kunne flytte rundt med dem, og skabe nye indretninger, eller flytte en luset plantekasse ud i regnen.
Altså det er en fryd at sidde kigge billeder fra de somre der har været, jo her er rart at være, og det bliver endda bedre når druerne kan give mere skygge, tror de øvrige planter vil elske det, og det vil jeg også;-)


Og kan erfare at det tager tid at skabe en velfungerende køkkenhave, men i år var den helt forrygende, og jorden ved at være så gennemarbejdet at den er blevet meget lækker, vi også valgte at gøde en smule for første gang. Nåhh ja, der står en sort balje for enden af drivhuset, den er til at opsamle regnvand i for manden har designet små tagrender på huset, det er altså utrolig smart.


Drivhuset og køkkenhave er vores hjertebarn, sidste år arvede jeg en hel sending dahlia knolde, det er dem du ser på billedet, de ligger nu til opbevaring i drivhuset, om vinteren er det nemlig en praktisk opbevaringsplads.

Altså sikke et haveår, det har været utrolig frodigt, og når man planter lidt tættere end vanligt så syner det virkeligt af noget, vores køkkenhave er både en prydhave, og til gavn for vores maver, og den føles som stor rigdom.
Vinklen på første billede og dette over er ca den samme, her er sket en del, og det hele blomstre op i et jævnt tempo som jeg/vi selv kan følge med til. I der kigger med på bloggen ved at den grå bygning er min butik, og den kom til for et år siden.
Jeg vil slutte indlægget af med at ønske jer alle et helt igennem fantastisk godt nytår, og 1000 tak til jer der kigger med og jer der ligger kommentarer, det er jeg taknemmelig for<3
ALT GODT!
Med naturglade nytårshilsner Anette

















onsdag den 28. oktober 2015

Spiralen

I går for to år siden, var der regn og rusk, og ikke vejr at lukke hunden ud i, men jeg havde sat en deadline for mig selv, om at sætte kranse ud til vejen, husker stadig den følelse der opstod, at dette føles godt og rigtig:-)
Gennem hele forløbet med butikken er drømme dukket op, og de af dem der har føltes rigtige og været mulige er blevet virkeliggjort. Har du lyst til at læse om hvordan jeg er startet op uden en krone på lommen kan du se det HER, men advare der står meget, og der er mange billeder, dog er jeg ikke længere så aktiv med opdateringer.

Som fortalt og vist i sidste indlæg med stjernerne i græsset så leger jeg. Den anden dag havde jeg skrevet hej med æbler, og nu er der lavet spiral af dem, gad vide hvad der bliver lavet i morgen, sidder nemlig og tænker at det kunne være sjovt at spidde dem og sætte dem langs vejen;-)
Jeg har samlet mange vilde æbler og frådser i dem flere steder, fuglene flyver næsten om ørerne på mig, aldrig har der været så mange som i år, kan slet ikke lade være med at snakke til dem, også kommer hunden rendende;-)
Stativet du ser i "vinduet", er fra en gammel pavillon som skulle smides ud, jeg så et par ideer i dem og fik dem med hjem, det er meget længe siden, så hvis du sidder og tænker at dem har du da set før, på en anden måde, har du ret.

Det er jo nok ikke verdens smukkeste spiral, æblerne er ikke blankpolerede, og nogle er begyndt at få rådne pletter, men jeg havde nu heller ikke en tanke på at den skulle med i indlæget i dag, men tænkte at det passede så godt med udviklingen og at tænke ud af boksen, også fik jeg yderligere et meget hjerteligt og begejstret udbrud af en kunde da de lige var lagt op:-))) 

Ha en rigtig god dag
Hilsner fra Anette

lørdag den 24. oktober 2015

De simple stjernestunder og leg


Der gang i stjernerne, de skal bruges til pynt og selvfølgelig salg i butikken. Det er nærmest blevet en tradition at pynte op med dem, det kan det vel godt kaldes når det er treide sæson jeg går ind i, med selve binderiet. Før jeg fik min lille rigtige butik, hang stjernerne i træerne. Men nu hænger de i den overdækkede del af butikken, som jeg snart har haft i et år:-)

Jeg binder så mange jeg kan nå og har lyst til, det er hårdt for fingrene, da jeg binder dem meget stramt, med sort glødet vindseltråd, da de skal holde til vind og vejr. Min murer veninde mente jeg kunne bruge en sækkebinder for at skåne, specielt fingrene, men det bliver alligevel en tand for besværligt.

Jeg bruger snebær grene, 6 lige lange stykker i alt, de bindes sammen tre stk af gangen så der dannes to trekanter, disse bindes derefter sammen så de danner en stjerne.
Jeg sætter de to trekanter ind i hinanden, men man kan også bare ligge dem ovenpå hinanden.
Hvorfor nu ligge stjernerne op på græsset( kan du forøvrigt se at jeg har forsøgt at lave en spiral;-) jo jeg er blevet inspireret af ting jeg har set på instagram, ikke at jeg har set stjerner i græsset, men jeg har set folk lege med blomster, blade og ting og sager, på en helt anden og meget barnlig måde, og det har føltes forfriskende, og meget meget inspirerende at kigge den slags billeder.
Konklusion på det jeg lavede i græsset, det har absolut ingen formål, win win;-) det er yderst fordybende, det er uvant, det er sjovt, det inspirerer og føles forfriskende. Og tænk dig hunden lod dem være, om end han overvejede, han har det med at stjæle mine bedste grene eller handsker;-)
Rigtig god weekend
Hilsner fra Anette 



fredag den 10. juli 2015

Drømme dejlige Høneballehave på Samsø

Jeg er betaget, nærmest forelsket, jeg har set det smukkeste af det smukkeste, og det er igen tæt på at tårerne triller. I onsdags holdt manden og jeg ferie, bare en dag,men sikke en dag. Vi tog turen til Samsø, en ø for madelskere/friske råvarer og blomster, maden vil dog ikke være en del af dette indlæg, men en have så smuk som Lisbeth alias fru Høneballe har skabt, ikke helt alene, for hendes mand Bent har en finger med i spillet.


Jeg er slet ikke kompetent til at fortælle om plante navne som Lisbeth er, jeg spurgte om mange, fik mange fortalt, men kan på stående fod blot huske nogle få. Så hvis du vil vide om navne og de vækst vilkår de har hos hende må du følge hendes blog Høneballehaven, hvor Lisbeth gavmildt deler næsten hver dag, du finder bloggen HER, og spørger du, eller blot ønsker at sige hej, da får du svar, noget jeg selv holder meget af.

Billederne er taget i blæsevejr, og lidt regn, om end jeg ikke bemærkede det voldsomt før jeg valgte at bruge kameraet. Håber inderligt at du oplever bare lidt af det jeg oplevede i haven, hvor motiverne stod i kø.

Jeg forsøger at gengive mest muligt fra Lisbeths have, også selvom roserne slog mig helt omkuld, aldrig har jeg set noget smukkere, må sige at da vi kom til lågen, til den nye del af haven, og jeg fik synet af enorme rosenbede da sprang tårerne  frem i øjnene, det eneste der kan hamle op med det, er synet af et nyfødt barn.



Noget ved jeg med sikkerhed, jeg skal have næsten rene rosenbede, eller bed, nok ikke helt i de mængder, Den perfekte plads for rosenbedet er fundet, egentlig en udvidelse af den enkelte rose der allerede var i fantasien.

Min mand Kim er ikke på nogen måde haveinteresseret, men kunne mærke at han var blevet følsom, og spurgte mig om det var sådan en have jeg skulle lave. Det er det ikke, for det kan jeg ikke, men jeg er blevet noget så grueligt inspireret, for det Lisbeth viser og fortæller er noget jeg kan identificere mig med som menneske.


Jeg har altid haft et specielt og lidt anstrengt forhold til paryk buske, det forhold ændrede sig på et split sekund til betagelse.
Her er det nordbedet, og jeg blev helt betaget og egentlig overrasket over at se måden Lisbeth havde brugt former og farver, der fungere også uden blomstring. Selv er jeg glad for rhododendron uanset stadiet. De er et must have i min have, og skal da lige love for at min horisont blev udvidet, for der er så mange slags, med og uden dufte, både i blomst og løv, og med spændende løv, det var rørende at høre Lisbeths begejstring for løvet som var det der var mest af på dem netop nu.





Nej det er slet ikke kedeligt, der er farver så lækre, sammensætninger jeg end ikke ville have tænkt ville gøre sig spændende sammen, der er dufte, der er dejligt, der er planteglæde, og stor kærlighed til planterne, der er passion, og jeg er vild med det hele!



Snoede stier er der alle steder, og flot græs, spændende og sjældne træer som jeg ville ønske jeg havde haft mere fokus på, men så meget kan jeg ikke rumme på en gang. Vi er sikre på at vi skal til Samsø igen, smage og se mere af dejlige ø, og ikke mindst se Høneballehaven igen, hilse på Lisbeth og Bent som er utrolige skønne mennesker, jeg er glad for at have mødt.



ørkenbedet




Lisbeth og Bent, 1000 tak for nogle fantastiske timer, som både Kim og jeg nød. Tak for alle de mange og skønne stauder, som nu har fået plads i min have, kan vel sige at der er lidt Samsø jord her, og noget af Høneballehaven.  Tak for dejlig kage, for gæstfrihed, og for at ville vise mig haven i sneglefart;-)
Til alle andre tak fordi i havde lyst til at kigge med, håber i nød turen.
Med venlige hilsner Anette

PS siger dig at jeg var træt da jeg kom hjem