torsdag den 21. maj 2015

Alt gror, godt og noget vildt:-)

Vi har en del bøvl med nettet i tiden, læs langsom og springen af og på. Da jeg sad og lagde billederne ind i aftes udgav bloggen pludseligt det indlæg jeg forberedte, jeg tror ikke jeg trykkede på noget, men må vel have gjort det, eftersom jeg kunne se det stod på min blogliste, hmm, og kan se mange er kommet forgæves, det bliver der rådet bod på nu:-)
Men det var nu ikke det indlæget skulle handle om. Første billede er af vores kastanje portal som jeg bliver mere og mere glad for. Den viser sig at kunne lave balance i den skrånende grund, en af mine udfordringer når jeg laver have i specielt det område. Når jeg kigger er det som om de har en tyngde de, og en robusthed de kæmpe birketræer ikke har. Træerne kalder vi kusine-træer, det ene er fra en kastanje vores datter smed ud af vinduet for ti år siden og det andet er fra vores niecer, eller de unge menneskers kusiner- Kusinen er den der blomstre først, og for første gang:-) hun kom hertil sidste år, med en rod så lille, og den gjorde mig tvivlende i forhold til om den nu også kunne overleve det. Op af begge træer er der plantet clematis. Jerndimserne er nogle jeg netop har fået af min bror, jeg flytter lidt rundt på dem, de er et levn fra min afdøde bedste.


Her er det mit pilestykke, og ikke alle har slået rod. De står tv for kusine-træet, bag en hæk. Stykkerne med pil er jeg ved at grave større, for plænetraktoren kan ikke komme tæt nok på, her må tingene gerne være lidt praktiske
Stykket med pil har flere indgange

set fra gangen til drivhuset, de tørre pinde er buksbom, og der er liv i dem

i år giver vinen mange druer, og begynder at skabe den stemning vi ønsker i drivhuset

klokkeranken der er frøsået vokser;-)

Her er cirklen af normans-stammer, som et levn fra vores tidligere skov af gran, de står i køkkenhaven, og er nu med rundjern mellem. Vi har plantet humle og kaprifolie fra skoven. håber det engang bliver en spændende hule, der kommer også tag på, i form af rundjern og planter. I år er der sået solsikker i hele cirklen, har forsøgt at så i spiral, jeg er spændt på at se det.



For en stund siden flyttede jeg rester af grønkålen fra sidste år, stort set alle lever, og blomstre, noget jeg glædede mig til at se, bladene smager fint alligevel:-P
Kartoflerne er kommet op, i det forsøg med jord-højbede jeg lavede, her står de fint nok, men andre steder kommer de ud af siderne, det med højbede af jord skal enten gennemtænkes bedre, eller helt droppes, i år er det droppet for resten af køkkenhaven, og sået i almindelige nogenlunde lige rækker

Bagerst ses salaten, og den hvide forrest er en russisk kørvel som jeg såede for 2 år siden, det er første gang jeg ser den i blomst, har da også plantet noget af den om i en potte et andet sted, det lykkedes trods en stor pælerod
de første ærter er kommet op
Endnu engang viser jeg min elskede staude-vilde forhave, kan slet ikke lade være, det hele gror godt, og jeg har været ude for at luge det væk der var for meget af, så jeg kan få sået nogle af de sommerblomster der ligger og venter. Når jeg kigger på det bliver jeg glad, det er som en af de drømme jeg slet ikke vidste jeg havde, som lå og lurede og ventede på at komme til syne, jeg snakker om havedrømmen.
Der er nu kommet en fuglefoder kurv om i forhaven, i bunden af kurven er der mos og kerner, den hænger i egetræet og er allerede flittigt besøgt. Ideen har jeg fra Madames huskeblog som du finder HER Ved pindende i baggrunden er der sat gladiolus, så ved jeg hvor de er og der er noget at binde dem til hvis det bliver nødvendigt, de er flere steder i haven.
et af de endnu lidt tyndere "befolkede" områder
Se lige hvordan dagpragtstjernen kommer, sammen med er der sæbeurt, rejfran, vild græs, trekantsblomst,bregner, kl otte blomst, vild kørvel og andet, sidste år blev den store stub brugt til at sidde på, men det kan den ikke i år.
Havde en  kunde den anden dag som viste sig at være HAVEGAL, ihh du milde det var sjovt at høre og se ham i min forhave, for nu er der jo noget at se på, og han måtte jo helt ind for at se og røre, han fortalte også at dagpragtstjernen var moderne nu, hi hi det vidste jeg slet ikke da jeg samlede den op i grøften for to år siden.
Hvis jeg skal tro vejrudsigten for Langå, så skulle der blive tørvejr i dag til kl 17, jeg håber det holder stik:-)
God dag til alle
Hilsner med vækst i fra Anette






20 kommentarer:

  1. Kære Anette, sikken sød historie om kusinerne :-). Din runddel af de tykke stammer det bliver da bare godt, sikken en hule du får der en gang med tiden, det bliver godt. Er faktisk bidt af din ide med pilefelterne, syntes det er en super ide og det glæder jeg mig til at følge for at se om det kunne være noget jeg også kunne gøre her i haven, den vilde del :-). Dejligt også at høre at der stadig findes flere havelag i dig, som du ikke kendte, det tror jeg altid der gør i rigtige haveelsker og så kan kreativiteten sprudle :-), kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Margit!
      Hi hi, du ved jeg længtes og kan lide huler;-) Hvor er det herligt at kunne inspirere, sådan kom ideen også til mig, på en lidt anden måde, altså den med pilene, går stadig i forventningens glæde om hvordan det kan blive, også selvom ikke alle stiklinger kommer. Uha, ja tror der er mange havelag endnu, og det er så spændende, gik i dag og følte mig som verdens heldigste kvinde, tænk at kunne lave det man holder aller mest af;-)
      kærlig hilsen fra Anette

      Slet
  2. Dejlige billeder - du har så mange skønne ideer! Jeg er vild med cirklen af normans-stammer, der skal blive til en hule med tag på. Jeg har selv sådan nogle stammer og har plantet forskellige clematis op ad dem og håber at få nogle blomstrende søjler :-) Hvor det glæder mig, at du også bruger kurve til fuglefodring! Jeg har 8 kurve uden for køkkenvinduet, og det gør det nemt at fotografere fuglene tæt på :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Gitte:-) elsker huler-steder hvor man kan trække sig lidt. Hvor lyder det flot med dine kommende blomstrende søjler, måske du viser dem en dag....
      Er fuldstændig pjattet med din fugle fodre kurve ide, har to, hvoraf den ene er mørnet op og lige udskiftet. Elsker at se de forskellige fugle sidde og spise i dem. Jeg venter på at en figen gror op, så vi også kan få en kurv tættere på køkkenvinduet, men tror nu også at det kræver lidt tålmodighed og en dygtig fotograf at fotografere fuglel;-)

      Slet
  3. Sikke skønne billeder - frodighed i overflod. Det ser ud som om tingene er lidt længere fremme hos dig end hos mig, men sådan er det ofte. Af en eller anden grund er min have lidt langsom i optrækket :-) Det bliver spændende at følge din hule - det er en rigtig god ide. Det ser også dejligt ud i din køkkenhave!

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Frede- er vild med frodighed og skelner ikke så meget til hvad det er, måske det kommer, hvem ved....
      Sjovt du siger at i er lidt bagefter, sådan føler jeg også det er her, dog er der noget kraftigere vækst i år???:-))) Tak, køkkenhaven lagde vi godt ud med i år, men resten kom i jorden næsten på vanligt tidspunkt, og det er heller ikke kommet op endnu.

      Slet
  4. En drøm, du ikke vidste du havde... Sådan er haven også for mig. Mine forældre har altid gået op i have, men jeg havde slet ikke set det komme, at jeg selv skulle blive vild med det - overhovedet.

    Kh Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig Lisbet, gik i gang med haven for at komme af med overskudsenergi og få det bedre, og det virkede, og nu kommer glæden og taknemmeligheden i tilgift. Altså hvor er det dejligt at høre om din overraskelse og glæde, smiler fra øre til øre:-)))

      Slet
  5. Kære Anette Åh du har de vidunderlige kastanjer og så med en dejlig historie. Jeg elsker når de tænder deres lygter i maj måned. Desværre har jeg ikke plads til et sådan et i haven. Men jeg har lige fået en mini kastanje med rosa blomster.
    Det begynder jo rigtig at tage form hos dig med huler og dejlige staudebede. Skønt. kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina!
      Jeg er også helt vild med kastanjetræer og lysene, der er utroligt mange barndomsminder i de træer. Og dit lyder også helt henrivende, tænk dig at have rosa belysning:-) har forsøgt at google det, men kan ikke finde...
      Ja det er dejligt når man begynder at kunne se det arbejde man har lagt i tingene, det giver mod og optimisme:-)
      Kærlig hilsen fra Anette

      Slet
  6. Hej Anette.Hvor er du nået langt i din dejlige have........................og den hule bliver da helt fantastisk.Og sikke en frodighed du har...............det ser bare skønt ud.Jeg tror også at dine pilefirkanter kommer mere til sin ret hvis di bliver lidt større.
    Dejligt med vin i drivhuset.......................min er er også godt på vej.
    Og i køkkenhaven gror det hele da også rigtig godt.
    Hvor er det bare en dejlig tid hvor det hele grønnes og vokser ti
    Rigtig god pinse til dig og din familie knus Jettel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette!
      1000 tak for dine dejlige ord, sidder og smiler, er ret begejstret for det der er lykkedes:-))) Ja det hjælper at få gravet de pilestykker fri, men ikke just et drømmejob nu hvor det hele gror så godt, er der andet der trækker mere. Du har ret det er en rigtig dejlig tid, og nyder den i fulde drag, specielt i dag hvor solen skinner med jævne mellemrum, og kaffen nydes i det fri;-)
      Tak, også en rigtig god pinse til dig og dine:-)
      Kram fra Anette

      Slet
  7. Når jeg nu ikke har muligheden for lige at smutte forbi dig og din have og butik, så nyder jeg virkelig disse indlæg- tak :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg utrolig glad for du siger, også tak til dig Miri:-))

      Slet
  8. Hej Anette, hold da nu lige op hvor det gror i din have. Hvor er det en sød ide med kusinetræerne :O) og cirklen den bliver da så super fin, jeg glæder mig meget til at se solsikkerne.
    Din staude vilde forhave er så skøn, får du overhovedet tid til at sidde og nyde det i stolen ?
    Rigig mange varme hilsner herfra og god Pinse
    Kh Linda

    SvarSlet
  9. Hej Linda!
    Tak skal du have:-O er også spændt på solsikkerne, tvivler at når de er kommet op om jeg overhovedet kan se de er sået i spiral;-) men sjovt var det at prøve. Hæ hæ den stol i forhaven skal flyttes, den er besværlig at komme til nu, men jeg nyder det hele, og specielt på terrassen ved forhaven finder jeg ro og stor glæde:-))
    1000 tak for de dejlige hilsner, også en rigtig god og varm pinse til dig, siger en som ligger i solen med et glas vin;-)
    Kram fra Anette

    SvarSlet
  10. Anette
    Jeg havde også dette problem flere gange med offentliggørelsen af stillinger.
    Din have præsenterer sig selv stor. Det er forbløffende, at vi kan observere med dig, hvordan det ændrer, og hvordan alle planter vokser smukt. Jeg har en lille have foran huset, og jeg kan ikke plante, hvad jeg vil. Men også jeg plantede gladiolus.
    Med venlig hilsen.

    SvarSlet
  11. Kære Monika!
    Prøver at skrive på dansk til dig, håber google translate kan klare jobbet ;-) jeg forstår fint hvad du skriver. Ja haven er 2800 kvm stor med bygninger. Det er en spændende proces at anlægge den, og dejligt at du har lyst til at kigge med. Gladiolus er lækre, dem jeg har plantet er orange/lyserøde, på billedet så de flotte ud :-)
    Ønsker dig en dejlig dag.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  12. Så frodig og flott hos deg!
    Og mange fine ideer du deler...og her blir mye og høste utover i sesongen:)
    Ønsker deg en fin helg videre:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, måske er det alt det vand vi har fået der skaber sådan en frodighed, nyder det stort:-) Tak skal du have Inger Marie, også en fortsat rigtig god helg til dig:-)

      Slet