mandag den 15. juni 2015

Drivhuset, med en klon af agurkmelon, og roser i blomst

Her er et kig fra forhaven over mod drivhuset, stykket imellem med ral, er indkørslen og butiksområdet. Der er plantet hæk ind mod køkkenhaven/drivhuset.
 Det var ekstra intenst at stå der og kigge den anden morgen, og pludseligt skulle hækken ikke være alt for høj ind mod området. Mellem birketræet og det grå træværk er der plantet en lykkefund, samt en blå alpine klematis som pludseligt visnede, den er klippet ned, håber den kommer igen.
Billedet er fra døråbningen af drivhuset som er 22 kvm, jeg elsker det, men kan i disse dage hvor druerne blomstre, ikke tåle at være der inde ret lang tid af gangen, får allergiske reaktioner:-( Måske dem der kender mig opdager at jeg er begyndt at få forsigtige og romantiske tendenser i indretning;-)
de er langt flottere i virkeligheden, syntes de næsten lyser
Her er den omtalte agurke-melon, en klon kalder vi det for. Vi købte planten som en agurk, og det er det stadig, men pludseligt, ca 2 cm oppe på grundstammen, delte den sig i to, den nye stængel skød meter lange skud og bladene blev enorme, og det samme med blomsterne. Nu rummer planten både meloner og agurker:-)) Nysgerrigheden får lov at råde, vi vil observere planten i tiden fremover. Har du prøvet noget tilsvarende? I morgen må jeg ud og købe en agurk mere, for det kan vi slet ikke undvære. 
glorie de dijon, hun er ikke den nemmeste i verden, men i guder en duft, og skønhed hun kan præstere
chippendale rose
 Hovederne er så tunge at de hænger ud over potten, så jeg måtte lige opfinde et stativ med kæppe og snore, det skal der udvikles lidt mere på;-)
 Her er det chippendale rosen igen, og sikke en duft, forføriske farver som slet ikke kommer med på billederne, for der er så mange nuancer, men se lige blomsten under, hvorfor ser den sådan ud?

Og nu til noget helt andet, jeg har lige fået nogle foderhuse i jern hjem til butikken, de er ca 225 cm i højden, og koster 575,- Jeg er selv totalt pjattet med dem, og kunne fylde haven med dem, ej pjat, men da jeg fik dem hjem ringede jeg til smeden igen og bestilte flere, godt jeg gjorde det for der bliver noget længere leveringstid på de næste, da han har travlt.
Rigtig dejlig dag
Hilsner fra Anette

21 kommentarer:

  1. Det er jo ene lækkerier, du disker op med i dag! Sikke et dejligt billede fra forhaven over mod drivhuset - det ser da forrygende ud! Jeg ønsker mig i den grad et drivhus, og det må gerne være et mage til dit, for det har et udseende og en størrelse, som passer lige til mig. Bondemanden er desværre ikke lige så begejstret for tanken, så han bearbejdes fortsat.... De der foderstativer er da fantastiske, og til en god pris - rustent jern er bare flot i haven - jeg ville sagtens kunne finde plads til et par stykker!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for de fine ord; blev også selv noget begejstret over kigget fra forhave til drivhus, lyset der kl 6 om morgenen var så dejligt:-) Det er ikke altid let at være mand med begejstrede og iderige kvinder;-)) husker godt din længsel, og håber det lykkedes for dig med drivhuset. Her var det min mand der fik ideen, han elsker varmen, men klart jeg var med på et drivhus:-)

      Slet
  2. Sikke et dejligt stort drivhus. Mit er 11,50 kvm, men måtte da godt være større. Skøn rose, med dejlige farvenuancer. De foderhuse kunne jeg også godt bruge et par stykker af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhh ja det har en skøn størrelse, og elsker alt det der kan høstes og spises. Nu hvor haven er kommet en hel del mere under huden tror jeg at det også bliver et mere eller mindre helårs drivhus. Kan jo selvfølgelig let forstå det med et par fodrehuse;-)) manden vil prøve at lave et tag i kobber til et af dem, for at se hvordan det gør sig.

      Slet
  3. Hvor er det smukke billeder, Anette! Du har nogle skønne roser, et helt fantastisk drivhus og dit foderhus er ren øjenguf!
    Ønsker dig en dejlig ny ugestart, kram

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Gitte skønne ord! Er også ret vild med roserne, bare synd at chippendale næsten ikke selv kan holde sine hoveder.
      Også en dejlig nye uge til dig, Kram

      Slet
  4. Hej Anette
    Sikken da et flot drivhus, du viser i dag, det har vi da ikke set før, har vi? Er det mig, der har sovet i timen? Chippendal rosen ser fin ud, den kender jeg ikke så meget til. De første roser er tit lidt misfosteriske, det har jeg også oplevet med mine de første, heldigvis bliver det ikke ved.
    Jeg har et billede i dag af Frühlingsduft, så du kan se den i al sin pragt :)
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth!
      Tak skal du have, jo jeg har vist det før, men denne gang har jeg lavet lidt mere fokus på det, det ligger ved køkkenhaven, og den ser jo ikke ud af meget i lange perioder-)
      Dejligt at vide at rosen stopper med de sære hoveder, det er jo som om der er mange blomster i den ene blomst. 1000 tak for billedet af Frühlingsduft, meget stor og smuk, hopper lige over til dig bagefter;-)
      Hilsen fra Anette

      Slet
  5. Hej Anette.Skønne billeder over mod dit dejlige drivhus.Og dejligt ser der også ud i drivhuset..............rigtig god størrelse.Mit er kun 10m2.Men har jo også en udestue på 20m2
    Hvor er det en skøn tid med alle vores roser der springer ug og dufter så dejligt.
    Flotte fuglehuse du har fået hjem................tror det bliver flot med et kobbertag på.
    Spændende med din agurk.Mine trives slet ikke i år...............de er nok sat for tidligt ud.Men har en citronagurk.....................den er jeg lidt spændt på.
    Rigtig god dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette!
      Var vild med lyset den morgen, dejligt du kunne lide dem. Ja str er god, faktisk mente jeg at det var lige stort nok inden vi byggede det, men det gik hurtigt over;-) også dejligt at i har masser af muligheder med "glashuse", de er gode i de kolde/blæsende perioder, og til opbevaring af div godter.
      Rosentiden er skøn:-)))
      Tror jeg fik forklaret mig lidt sært , for den ene plante har både agurker og meloner i en og samme grundstamme, den splitter sig op ca 2 cm oppe på stænglen, spændt på om de kan enes, eller den ene del skal kappes af. Ærgerligt med jeres agurker. Om få dage kan vi høste den første agurk:-P Vi har også haft sådan en citron agurk for et par år siden, spændt på at høre hvad du mener om den til den tid.
      1000 tak også en rigtig god dag til dig.
      Kram fra Anette

      Slet
    2. Forresten tak for respons med kobbertaget, det sætter jeg pris på:-)

      Slet
    3. Altså Jette, syntes lige jeg må sige, at jeg har redigeret i det med melon-agurken her til morgen, så det er lettere at forstå.

      Slet
  6. Romantisk på din egen måde har jeg nu helt klart oplevet dig som fra dag et på bloggen. Roser synes Søren, vi har rigeligt af, og jeg er (næsten) enig, ellers kunne jeg godt fristes af Gloire de Dijon.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt at høre om din opfattelse, jeg kan nu fundere om det med det romantiske look;-) Tænk engang at have roser nok, det må være både svært og let på samme tid. Hende Gloire er skøn, og den viser så mange farveudtryk hen over sæsonen, men også i udviklingen af knopper.

      Slet
  7. Sikke et skønt drivhus.... Det ser hyggeligt ud.... og smukke roser... jeg elsker roser...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Susanne! Jeg er kommet i den klub du har været i længe, rosenelskernes klub:-)))

      Slet
  8. Smukt. Det er en skøn tid vi går i møde. Spændende med din agurk - hvad mon det bliver til?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Maria! ja tiden er spændende og meget skøn.Som jeg sagde til Jette tror jeg jeg har fået forklaret mig lidt i hast/sært i forhold til den agurk-melon, for de deler samme grundstamme, og splitter sig ud i to ca 2 cm oppe, og planten har både agurker og meloner, er også spændt på om melonen som er den kraftigste vil blive den der overlever.
      Ps vil lige redigere indlæget, så det med den "klon" er til at forstå...

      Slet
  9. Åhhh, Anette...Gloria er vel nok skøøøøn, hvor jeg glæder mig til mine kommer op i den str. Og Chippendale, den må jeg ha. Jeg syntes det er rigtigt dejligt at du nu er begyndt at vise din romantiske side :o)))) du har så meget af den, det ses både i din have og i din butik.
    Det er et meget smukt syn du har fra forhaven og over mod det flotte Drivhus, som jeg jo er totalt vild med.
    Og så til det smukke fugle fodrings hus, sådan et må jeg have..det vil være smukt med en lav klatrerose :o)) vil du godt reservere et til mig og gemme det til jeg kommer over, det kan lige være i bilen. Sender dig lige betaling via mobilepay :o)))
    Stort kram Fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Glæd dig til glorie, blomsten forandre sig hele tiden, og er flottere i dag end i går, nærmest med guf på:-) og str den kom det første år, i år har den ikke skudt, endnu, måske det er sådan med slyngroser....?
      Hæ hæ til det romantiske,det kan være svært at se sig selv, tager det som et stort kompliment, tuder og glædes over det mindste, bliver 50 om mindre end et år;-))))) Fugle foder huset er sat til side og pengene gået ind, tak for handlen! Jeg så også straks noget klatrende op af det.
      Stort kram tilbage fra Anette

      Slet