fredag den 10. juli 2015

Drømme dejlige Høneballehave på Samsø

Jeg er betaget, nærmest forelsket, jeg har set det smukkeste af det smukkeste, og det er igen tæt på at tårerne triller. I onsdags holdt manden og jeg ferie, bare en dag,men sikke en dag. Vi tog turen til Samsø, en ø for madelskere/friske råvarer og blomster, maden vil dog ikke være en del af dette indlæg, men en have så smuk som Lisbeth alias fru Høneballe har skabt, ikke helt alene, for hendes mand Bent har en finger med i spillet.


Jeg er slet ikke kompetent til at fortælle om plante navne som Lisbeth er, jeg spurgte om mange, fik mange fortalt, men kan på stående fod blot huske nogle få. Så hvis du vil vide om navne og de vækst vilkår de har hos hende må du følge hendes blog Høneballehaven, hvor Lisbeth gavmildt deler næsten hver dag, du finder bloggen HER, og spørger du, eller blot ønsker at sige hej, da får du svar, noget jeg selv holder meget af.

Billederne er taget i blæsevejr, og lidt regn, om end jeg ikke bemærkede det voldsomt før jeg valgte at bruge kameraet. Håber inderligt at du oplever bare lidt af det jeg oplevede i haven, hvor motiverne stod i kø.

Jeg forsøger at gengive mest muligt fra Lisbeths have, også selvom roserne slog mig helt omkuld, aldrig har jeg set noget smukkere, må sige at da vi kom til lågen, til den nye del af haven, og jeg fik synet af enorme rosenbede da sprang tårerne  frem i øjnene, det eneste der kan hamle op med det, er synet af et nyfødt barn.



Noget ved jeg med sikkerhed, jeg skal have næsten rene rosenbede, eller bed, nok ikke helt i de mængder, Den perfekte plads for rosenbedet er fundet, egentlig en udvidelse af den enkelte rose der allerede var i fantasien.

Min mand Kim er ikke på nogen måde haveinteresseret, men kunne mærke at han var blevet følsom, og spurgte mig om det var sådan en have jeg skulle lave. Det er det ikke, for det kan jeg ikke, men jeg er blevet noget så grueligt inspireret, for det Lisbeth viser og fortæller er noget jeg kan identificere mig med som menneske.


Jeg har altid haft et specielt og lidt anstrengt forhold til paryk buske, det forhold ændrede sig på et split sekund til betagelse.
Her er det nordbedet, og jeg blev helt betaget og egentlig overrasket over at se måden Lisbeth havde brugt former og farver, der fungere også uden blomstring. Selv er jeg glad for rhododendron uanset stadiet. De er et must have i min have, og skal da lige love for at min horisont blev udvidet, for der er så mange slags, med og uden dufte, både i blomst og løv, og med spændende løv, det var rørende at høre Lisbeths begejstring for løvet som var det der var mest af på dem netop nu.





Nej det er slet ikke kedeligt, der er farver så lækre, sammensætninger jeg end ikke ville have tænkt ville gøre sig spændende sammen, der er dufte, der er dejligt, der er planteglæde, og stor kærlighed til planterne, der er passion, og jeg er vild med det hele!



Snoede stier er der alle steder, og flot græs, spændende og sjældne træer som jeg ville ønske jeg havde haft mere fokus på, men så meget kan jeg ikke rumme på en gang. Vi er sikre på at vi skal til Samsø igen, smage og se mere af dejlige ø, og ikke mindst se Høneballehaven igen, hilse på Lisbeth og Bent som er utrolige skønne mennesker, jeg er glad for at have mødt.



ørkenbedet




Lisbeth og Bent, 1000 tak for nogle fantastiske timer, som både Kim og jeg nød. Tak for alle de mange og skønne stauder, som nu har fået plads i min have, kan vel sige at der er lidt Samsø jord her, og noget af Høneballehaven.  Tak for dejlig kage, for gæstfrihed, og for at ville vise mig haven i sneglefart;-)
Til alle andre tak fordi i havde lyst til at kigge med, håber i nød turen.
Med venlige hilsner Anette

PS siger dig at jeg var træt da jeg kom hjem