søndag den 5. juli 2015

Blev der egentligt bart

Jeg var ikke meget for at røre det billede jeg så, men greb alligevel saksen og klippede langt de fleste slangeurt, geranium og lodden løvefod ned, og i samme åndedrag rykkede jeg alle de valmuer op, der var væltet som kæmper ned over meget andet, og truede med at kvæle det. Gad vide om det er normalt at valmuer bliver så enorme, sidste år var de mere moderate, og holdt sig pænt som pynt mellem det andet.

Her var der mængder af blå geranier og løvefod, nu er de klippet ned, og fra at føle en lille "sorg", blev det vendt til glæde og forventning ved det nye billede der skabes.

Cardinal de Richelieu
Dette er min nye historiske rose, den er mørkere end billedet viser, den sprang ud i sidste uge og der opstod en beundring så stor, for sikke dog en duft og farve, den har en sort kumme som baggrund, og div naboer, det er et lettere skygget sted.
Billedet er ved indkørslen ind mod staudehaven, den blå salvie er hjemmelavet fra sidste år, og den viser allerede en smuk blomst:-) Jeg tog en kvist fra salvien og stoppede den i vores sandede jord, og der gik ikke længe før den havde slået rod, bare hvis du skulle få lyst:-) lavendler har jeg også selv lavet en del af, det er nemt.


 I midten af hjertet er der en af tre blåregn, den ser også ud til at kunne lide sandjorden, planen er den skal køres op over vinduerne.

vand i haven har vi flere steder

Her er nogle af de valmuer der fik lov at blive, elsker synet, har også vist det på instagram, i en smukkere udgave, hvis du har lyst kan du søge efter det på: anettesflora,  den store græs fra engen har jeg klippet aksene af for den er yderst selvsående, og laver et effektiv rodnet.
Det vrimler med alverdens insekter, og store mængder af fugle, vi nyder det i den grad, yderligere er der nu så mange blomster i haven i år, at den er begyndt at kunne duftes, ej hvor jeg elsker når tingene går op i en højere enhed.



Jeg er så vild med dette syn, her er geranium ikke klippet ned endnu da de står så fine, lupinerne er en mindre udgave af de vanlige og lidt senere på den, yderligere er der noget velkomment ukrudt, og en clematis, husker ikke hvilken, så må pænt vente.
 Se lige valmuen, det er frø jeg har fået af Margit, du finder hendes blog HER Da de blev sået tænkte jeg ikke så meget på farver, men mere former, disse finder jeg skønne sammen.

Her er det tørreste sted på grunden, næsten gult sand, og meget solrigt, jeg har sået lidt forskelligt, andet får lov at komme til af sig selv, yderligere er der plantet en kinesisk ene samt en fyr, ved ikke helt hvad der skal ske med området som ligger meget centralt. Billedet under er taget fra modsatte vinkel.
Rigtig dejlig søndag og ferie hvis du har det.
Med hilsner Anette

20 kommentarer:

  1. Fik lige en tanke da jeg så din sandede plet. Jeg var forbi 'anne stines stauder' forleden, og de specialiserer sig i græsser og andre prærieplanter til tør, let jord.... Ret spændende! Desværre ikke til min tunge lerjord, men superfint!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Horta!
      Kendte slet ikke Anne Stines stauder, men har kigget på deres hjemmeside, og hvor lyder det spændende, elsker at se når planter trives;-) tak for inspiration!
      Hilsen Anette

      Slet
  2. Åh, jeg er dårlig til at klippe ned, men det er garanteret godt at du gjorde det, for nu er der jo plads til masser af ny vækst. Margits valmuer og kvæsurten ser fantastiske ud sammen!
    God sommersøndag til dig!
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi hi det er også en rimelig ny disciplin for mig, sidste år var første gang, og tænk dig geranium er allerede i gang igen i en pænere udgave:-)
      Mange tak dejlig dag til dig!

      Slet
  3. Kære Anette Elsker din landhave, den er på samme tide fin men også vild. Kan næsten dufte det hele. Så fik jeg set en afsone blåregn, den skal nok blive rigtig flot, op ad væggen! tillykke med dit nye blog look, det ser godt ud. Rigtig dejlig søndag til dig og dine. Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina!
      Hvor bliver jeg glad af at læse dine beskrivende ord 1000 tak. Har også rimelige forventninger til blåregnen, tror det vil gøre facaden mere som en del af det hele, men nu skal vi finde ud af hvordan det skal gribes an, i forhold til anordninger med at styre den;-)
      Igen mange tak!
      Rigtig dejlig mandag til dig!
      Kærlig hilsen Anette

      Slet
  4. Kære Annette,
    Jeg elsker sådanne naturlige haver, stier med sten, en smuk hjerte på farve mur med blomst digitalis ser vidunderligt. Du ser, planterne elsker, hvad du gør, fordi de returnere favor for dit arbejde og kærlighed til dem. Poppies alle smukke, men smukke sammensætning denne mørke valmue plante, som jeg ikke kender, men det er den samme farve som mørk valmue blomster.
    Tak så meget dodałaś tolk, tak for tolk, er det lettere for mig.
    Også, jeg ønsker dig en dejlig søndag for dig.
    Hugs.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Monika!
      Jeg er glad for at tolken virker, dejligt du siger det!
      Jeg holder meget af at læse dine beskrivelser og tanker her, men også på din blog, det føles godt, tak!. Jeg elsker også planterne, det er så spændende at udforske/oplee dem sammen.
      Dejlig mandag til dig:-)
      Hugs fra Anette

      Slet
  5. Hvor er det smukke billeder fra din skønne, skønne have! Den smalle sti med sten i forskellige former er noget, jeg håber at kunne tage mig sammen til at lave her i vores have :-) Minder mig om stier jeg har set på Frilandsmuseet.
    Ha' en dejlig søndag, kram!

    SvarSlet
    Svar
    1. 10000 tak:-) og den stensti er sjov og fordybende at lave, det værste af det hele er at få samlet/hentet sten nok, jeg mangler stadig et pænt stræk, men ved det kommer den dag energien er til den slags,. hvor hyggeligt og dejligt at høre det med frilandsmuseet.
      Og dejlig mandag til dig:-)
      Kram

      Slet
  6. Hej Anette.
    Uf hvor jeg godt kan genkende det med at man skal til at klippe ned, det er jo som om at det lige er kommet det hele. Men på en eller anden måde så er det jo også rart at få alt det væk der er ved at afblomstre.
    Hvor er det smukt med blåregnen inde i hjertet, det bliver flot når den blomste.
    Vi kan da ikke andet end nyde haven lige nu og så bare tage en masse billeder som vi kan sidde og lune os med til vinter.
    I dag har jeg lige fundet den fine lyserøde vase frem, jeg købte af dig. den står nu med en smuk pæon i. Desværre havde jeg ikke kameraet med (igen) så jeg må tage et billede af den i morgen.
    Jeg så lige dit tidligere indlæg også, det er da en dejlig tur i har haft til Århus. Hvor er din datter smuk, hun ligner dig lidt (meget) :o)
    Kærlig hilsner og en forsat god dag fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda!
      Ja det er jo lige begyndt at blomstre;-) sådan havde jeg det også da jeg skulle klippe ned, men nu giver det naboerne en chance for at udvikle sig, så på en måde er det perfekt. Selv havde jeg troet hjertet skulle fjernes når blåregnen kom til, men ser det samme som du skriver:-)
      Hvis du husker kameraet glæder jeg mig til at se det:-)
      hæ hæ labber smigeren i mig med et stort smil, for har nogle gange tænkt hvordan hun kan være blevet så smuk....
      Også en god dag til dig med kærlige hilsner fra Anette

      Slet
  7. Det hele går så stærkt lige nu, og man nænner næsten ikke at klippe i det, fordi vi gerne vil have mere, men det pynter at klippe ned, når blomstringen er på retur. Heldigvis skyder geranium hurtigt igen med friske blade og noget efterblomstring giver det som regel også.
    Det ser rigtig godt ud i din staudehave :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vi vil gerne have mere, for det er så skønt:-) geraniumen er allerede begyndt at lave nyt flot løv, husker slet ikke det var så hurtigt sidste år, som var første gang jeg kastede mig ud i nedklipning, de blomstrede nu ikke igen, men holder nu ligeså meget af løvet.
      Mange tak Vivi:-)

      Slet
  8. Hej Anette.Skønne billeder fra din sommerhave.Billede nr.6 viser du en blomst med pink blomster.............hvad hedder den?................for den har jeg flere steder.
    Jeg har også klippet mine storkenæb ned flere steder..................gider ikke at se på det visne.
    Men min lodden løvefod står flot endnu.
    I denne varme går det bare hurtigt.Især med roserne.
    Mine mørke valmuer er også begyndt at blomstre.De er bare så smukke.
    Smukt med din kvæsturt op af muren.
    Håber på lidt regn her...............for vi trænger.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette!
      Mange tak:-))og den på billede nr 6 er haveklinte, en villig og dejlig staude der også kan lide tørke, men den kender du jo;-)
      Og roserne er drømme dejlige, men en af mine opførte sig mærkeligt, grenene knækkede, skulle opdage et stort hul ved roden, det var de BIIIPPPP snegle der havde lavet et stort bo der, så klamt:-( kan se du ikke har sådanne bæster i din have hvor må det være rart!
      Har lige kigget dit indlæg, og kommer tilbage senere, lækker valmue:-)
      er utrolig glad for kvæsurten, den laver sådan et dejligt flimmer, tak.
      Vi fik ingen vand i nat, æv, for her trænges også.
      Rigtig dejlig dag til dig!
      Kram fra Anette

      Slet
  9. Ja,det kan fort bli litt tomt når en klipper ned et bed.
    Flott og frodig hos deg,det blomstrer jo så flott!
    Spennende sammenplantinger også!
    Fortsatt god sommer til deg:)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak for kommentaren Anne Marie, dejlig læsning:-) Også en fortsat rigtig god sommer til dig:-)!

      Slet
  10. Kære modige Anette, du har klippet ned, jeg træder vande, min mand syntes at det er nu, da især geranium er væltet og roder rundt. Jeg må hellere tage mig sammen :-). Glad for at dine valmuefrø blomster, de ser godt ud sammen med kvæsurten :-), kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Margit, ja jeg har:-) og en af de næste dage tager jeg saksen igen, for nu trænger det resterende, det kræver heldigvis ikke så meget "mod" som det første, som allerede er i vækst igen;-) De er skønne de valmuer, og der er mange flere på vej, igen 1000 tak for dem.
      Kærlig hilsen Anette

      Slet