fredag den 30. januar 2015

Nogle gange må det bare ud-det man glæder sig til

Den 29 januar er det et år siden sønnen blev 23, og vi kørte til Nørresundby for at lykkeønske og fejre ham, men det er også et år siden jeg modtog mit første visitkort, begge dele gav sådan en dejlig og mild glædesfølelse, og stoltheden voksede mærkbart.
billedet blev brugt til mit første kort
I aftes tog vi atter turen til Nørresundby, for at lykkeønske og fejre ham med aftensmad, kagemand og selvfølgelig gaver, og det var utroligt hyggeligt!
Han er snart uddannet webintegrator, og det betyder blandt andet at han lære at kode hjemmesider, vidste du at koderne bag en hjemmeside kan være smukke;-) han har virkelig forsøgt at vise mig det, og jeg kan se at noget ser enklere ud end andet.
Og i det studie af koder og opbygningen af hjemmesider faldt han over noget der kunne forenes med mit ønske om en hjemmeside til min butik, men også noget der begejstrede ham, og i aftes viste han mig min kommende side.

sådan ser AnettesFlora siden ud, på sønnens pc
Mit ønske var enkelhed, overskuelighed, og med plads til billeder, da jeg selv fungere meget visuelt, jeg vil at det skal være let og overskueligt at navigere.
Øverste billede skifter mellem tre, jeg fik lært hvordan man skifter dem ud, billederne der her er brugt er tilfældige. Over billedet er der en kontaktformular også med et googlemap så man let kan se hvor butikken befinder sig, yderligere står åbningstiderne, og dem har jeg behov for at kunne redigere i, så det er der sørget for at jeg selv kan. 
Så er der butiksdelen, hvor man klikker ind og kommer til forskellige kategorier, der vises også som på forsiden de nyeste varer(men ikke for mange). Alt er lavet så jeg selv kan finde ud af det, dette afprøvede jeg også i aftes. Det jeg ikke skal røre ved, på siden, har han låst, så jeg kan ikke lave kludder i det;-)
Alt det glæder jeg mig til at kunne vise når siden er helt klar.

Han bruger min side, som et sideprojekt på skolen. Når han er udannet webintegrator, skal han fra september ind på universitetet og studere til datamatiker, læs lige mellem linierne at jeg er stolt:-)
Det er et sjovt, og til tider udfordrende samarbejde, for jeg skal lære et nyt sprog, og han skal lære at formulere sig så mennesker der ikke har forstand på den slags, har en chance for at forstå det.
Jeg glæder mig til at få flyttet alle de forretningsmæssige ting ind på sin egen side, og få ryddet op på bloggen, jeg er sikker på at det frigiver en del energi, og dermed fornyelse.

Bare fordi jeg slet ikke kunne vente med at fortælle:-)

Ha en dejlig dag
Hilsner fra Anette

tirsdag den 27. januar 2015

Feriebilleder med sne

Har netop holdt en lille ferie for første gang i næsten 3 år, og jeg har nydt det, min mand har nydt det, vi har nydt det:-) her er udsigten fra huset som jeg intet vidste om, før morgenen efter ankomst. 
Og sikke en gave, vågnede som vanligt tidligt og kunne næsten ikke vente på det blev lyst, for kunne jo nok fornemme at der var bakker. Huset er bygget på toppen og ind i skrænten, faktisk rigeligt stort til to, men pyt, det var dejligt. Jeg har altid holdt af at komme rundt i forskellige sommerhuse. Denne udsigt er kun overgået af et hus vi lejede i Norge for nogle år siden, var vi begge enige om.
Og vi kunne bare sidde og kigge, også kigge lidt mere, det var slet ikke til at få nok af, vi kunne også se kuttere på havet, store fugleflokke, og møllerne. Af og til kom der en forældre med børn, som kælkede ned af bakken traskede op igen, og de gjorde det om og om igen, et herligt syn, gad vide om det er alderen der pludselig spiller ind, at man kan sidde og bare nyde synet, eller er det udvikling, pyt, for det er dejligt.









Vi gik lange ture, og fik ondt i lårene af de bakker, nej det var mig der fik ondt, manden er i form med stilladser og stiger.

Stedet er Bønnerup, og der er den mest fantastiske fiskehandler, som dufter af hav, og har friske fisk i lange baner, og til en pris hvor alle kan være med. Vi spiste fisk både middag og aften, jeg kunne let leve af fisk, følte mig forkælet:-))
Jeg tog utroligt mange billeder, billederne over er alle taget fra terrasserne ved huset



Og både garage og hus ligger idyllisk, som en dejlig overraskelse i et sving



Det er altid godt at skilte med hvad det er, for der kunne jo opstå tvivl, når der som her er lavvande;-)

Vi havde ingen internetforbindelse, og knapt var der dækning på tlf, vi så sammenlagt tv i en time, ellers hørte vi radio.
Jeg havde taget papir og blyant med, for havde lyst til at tegne/skitse vores grund op herhjemme, med bygninger og planter, for var blevet inspireret inden vi tog af sted. Men i guder det er svært at tegne og ikke mindst huske hvordan tingene nu lige ligger, men det lykkedes nogenlunde, og det var sjovt at se hvordan hver skitse blev mere og mere detaljeret. Øvelse gør mester siges der, og det tror jeg på for jeg skal øve mig rigtig meget endnu, får faktisk lyst til at lave en målfast tegning. Havde aldrig troet jeg kunne få lyst til den slags, men den kom sammen med det at jeg skal til at anlægge den store del af grunden med div træer, og de skal ikke flyttes i tide og utide som stauderne...


Her er det godt nok blot stammerne fra bøgen, men blev noget fascineret af de glødende bøgeblade i samspil med sneen, og grupperingerne som naturen altid selv formår at lave, det er spændende at studere.
Ved ikke helt hvad jeg mener om det du kan se på billedet over, men det var morsomt at se, sten på jernstænger og den sorte panter, som spejder udover vej og hav.

Til slut vil jeg bare sige at det var forfriskende dejligt med nogle få dage hjemmefra, det giver ny energi.

Ønsker dig en dejlig dag
Med naturglade hilsner
Anette

onsdag den 21. januar 2015

Nogen der kan hjælpe med bloggen?

Jeg aner virkelig ikke hvad jeg har lavet, når jeg kommer ind på startsiden på bloggen står der: Den side du leder efter findes desværre ikke. Men når jeg trykker på vis eksempel viser den bloggen som den skal se ud, går jeg ind i de enkelte indlæg vises det hele også korrekt, bruger jeg telefonen er der heller ingen problemer.
Nogen der ved hvordan jeg fikser dette problem? Eller ser siden rigtig ud hos jer?


 De unge mennesker laver sjov med Santa, og han spiser is
Det morsomme i dette er at jeg i går sad og sagde at jeg aldrig havde lavet noget med bloggen jeg ikke kunne fikse;-) Mener faktisk ikke jeg har rørt ved noget, for i går var vi uden net og tv, da tdc havde problemer i vores område....

 

På forhånd tak

mandag den 19. januar 2015

Pil, planer og din mening

Jeg har været så heldig at få disse pil af Rita, Blomstertøsens have i Bording, og de har navne, mon jeg bliver nørd af det, det er ikke sikkert, men det føles godt, og jeg det giver et smil på læben:-)
Fra venster: rød belgier, black maul, vimitalis, bleu, gul alba og til sidst dix.
 Jeg har længe gået med planer om et pilestykke, og jeg har ikke bestilt andet end at flytte rundt på dem i hovedet, men den anden dag da jeg havde pilene i hænderne, var der kun et par flyt og så føltes det som om ideen var der. Her har jeg lavet delene af en tegning, stykket er 4x4, og der vil jeg have pilen, centralt og nederst i langstykket som det ses på billedet under. Først skal der graves, så bankes stolper i, derefter sort plastic, og til sidst pilen . Planen er et indhegnet stykke, men evt en lille siddeplads i midten, måske kommer der ral ovenpå plasticen. Pilen høstes hver vinter!
Sidder du med en mening om ideen, så sig endelig til, uanset arten:-)
Her er et lidt bedre billede af stykket, det er fra efteråret 13, siden er der plantet flere frugttræer. Åbningen til området er ved kastanjerne, og pilen kommer lige ud derfra og et godt stykke nede, som det nok kan fornemmes. I år bliver året hvor der skal plantes andet end frugttræer, og jeg er spændt og glæder mig, jeg har gennem lang tid kigget rundt på forskellige blogge for at finde inspiration til et harmonisk stykke, og der er mængder at finde:-)




Og hjerterne kan jeg godt snige med, jeg er stadig vild med at binde den slags, men der må lidt pauser til i binderiet, for jeg får af og til ondt i binderarmen. Buskbommen som ses lidt af her, er stor og lettere skaldet, da jeg har brugt en del i efterårets binderi, og ikke været nænsom med hvor jeg klippede, da den skal flyttes ned på det omtalte stykke, om end jeg vil savne den lidt der pgu af alle de fugle der gemmer sig i den, og vrimlen der flyver ud når jeg kommer om til butikken hvor den står, så skal den vige pladsen for 5 træer på stribe, da jeg gerne vil have lidt ro, åbenhed og ordnede forhold i det område.

 Bare fordi jeg nød dette syn i aftes, så måtte det med:-)

Med hilsner Anette



onsdag den 14. januar 2015

Haveglæde og rigdom

Buketten under er der en del tanker og oplevelser bag, jeg var en af de heldige der blev udtrukket til et besøg i Claus Dalbys have, du kan finde indlæggene her-overraskelsen og her-oplevelsen, buketten under havde vi med til Hr Dalby:-)
Tankerne gik lidt på om det nu kunne gå an at have den type buket med som tak og begejstring, for at vi måtte komme på besøg, om den ville falde helt ved siden af. Jeg havde talt en del med mig selv og datteren omkring det, for måtte invitere en ledsager med, og det skulle uden tvivl være hende. Vi drog samme morgen ned i engene og samlede enorme mængder ind af årstidens, og krydrede buketten med lidt fra haven. Jeg har altid brugt af naturens overflod til buketter, og den har fungeret som min uovertrufne have til jeg selv fik lysten til at anlægge egen, det skete i 2013, samtidig med vores drivhus opførelse.
Billedet over er taget lige efter min fødselsdag den 19 april 2013. Mine gave ønsker var frugttræer og en bambus. Her er det bambussen, som blev omdrejningspunktet for at skabe en ca 175 kvm blomstrende forhave, og der kan være meget på sådan et stykke. 
Jeg vidste at min have skulle være inspireret af naturen, men at der også skulle indgå "ordinære" stauder og planter. Dette valg er truffet på baggrund af tidligere oplevelser med stress(velfriseret og pligtopfyldende), samt det, at da havelysten kom, ikke var nogen form for indtjening, fra min side.
Da jeg plantede bambussen troede jeg at der ville komme nogle vildarter af sig selv, men det eneste der var, var senegræs og brændenælder, jeg forsøgte mig med at sige det er da grønt og der er liv, men jeg kunne ikke tilfredsstilles med det, stakkels bambus, den kom slet ikke til sin ret. Og da tog haveanlæggelsen og begejstringen for alvor sin begyndelse. Jeg hentede mange vildarter hjem fra engene, og de lykkedes, nogle kunne jeg erfare året efter lige rigeligt;-)


i skivende stund er der næsten ikke mere græs her, det var blevet umuligt at komme til med havetraktoren;-)
Ved vores forhave har vi en stor terrasse, som vender syd og vest, dog beskyttet af naboens skov. Mens en have anlægges tager ideerne form, og jeg vil have oplevelsen af farverig luksus, samt frodig og løssluppen ved vores terrasse, dette område er for sig selv, de overgange der er fra den del, til resten af grunden, foregår med bygninger imellem, den kan ses fra stuevinduer og køkkenvindue, alle besøgende ser den, hvis de altså ser den slags. En separat oase!
første år med dahlia, dette ses fra køkkenvindue og gang
buket til et hold venner, om jeg har farveholdning? kan jo nok se om noget irritere mit øje og skal have en anden nabo,
et lille kig fra indkørslen
også fra indkørslen
Billederne her måtte med, for havde en lidt anden plan med indlæget end det det nu er udviklet sig til, men det passer alligevel ind i forhold til det at gøre sig erfaringer med de vilde planter. Stykket er et udpluk af frugthaven hvor jeg lod græsset gro sidste år. Og jeg beundrede det længe, men syren begyndte at vokse op mange steder, og de er uønsket i min have, da de formere sig med lynets hast og har enorme rødder, og er svære at få bugt med. Jeg gik længe i sommerens hede, enten skulle jeg grave dem op, eller også skulle græsset slås, jeg valgte at slå græsset, så må jeg grave på et andet tidspunkt. Kæppene havde jeg også en plan med, men de er også fjernet, det var et ikke holdbart stunt. 
Stolene er en del af stemningen, men de er foræret væk, for sælges til 25 kr kunne de ikke;-) modtageren var utrolig glad, og kunne ikke forstå de var gratis, hun ville hjem og male tiger og zebra motiver på dem, hun viste mig det på sin tlf, herligt!
her er det sønnen der nyder haven med pcer og diverse fornødenheder, min familie er god til at ligge i køjen, jeg har dog prøvet den, elsker synet af afslapningsområder. Pinden i forgrunden er et pæretræ der fik sig et hæsligt angreb af larver, men det kom sig igen
Jo jo de vilde blomster kommer af sig selv, også nye typer og arter der ikke tidligere har vist sig her, jeg oplever det da jeg er nysgerrig efter hvad det nu er der titter frem, men jordstykkerne skal passes, og alt der er uønsket fjernes, så andet kan få rodfæste.
Det er også spændende at købe blandede blomsterfrø og se hvordan det kommer frem og harmonere
Og jeg trængte til at lave et indlæg, og fortælle at man godt kan anlægge sig en have for små midler, som man ikke engang anede var til rådighed, hmm, som om pengene kommer med planterne;-))))jeg føler mig i alle tilfælde rig, og yderligere har jeg oplevet at få tilsendt frø, og få planter rundt omkring fra, 1000 1000 tak.

Med hilsner og ønsket om en dejlig dag
Fra Anette

torsdag den 8. januar 2015

Jeg er glad for birk og hjerter og meget mere

Og i år er birken kommet endnu mere med ind i binderiet. Jeg har altid holdt af birk. Da vi flyttede her til for ni år siden skulle jeg få birk så hatten passede, på rad og række stod de, nok omkring 25 og dannede mur ud mod den udsigt du kan se her, yderligere var der buskads af syrener, rebis og andet roderi. Som du kan se har vi fjernet det meste, alt var infiltreret i flere rækker af hønsetråd og hegnstråd for at holde ræven ude, gætter jeg på. De birk vi har ladet stå var de pæneste. Birken er en værre fætter utrolig yndefuld, smuk og svævende, flimrende og skøn, barken er heller ikke at kimse af, men den sviner på forskellige måder flere gange om året. Jeg plejer slet ikke at kunne bruge alle de grene de smider af sig, de fleste kom på bålet, men i år er det anderledes, og det ender med jeg må klippe;-)
der er siden billedet er taget plantet flere frugttræer/buske og en kastanje mere, så vi har en kastanjeportal

et af højbedene i køkkenhaven
Da jeg havde lagt hjerterne ind, som du kan se under, måtte jeg altså have lidt frodigt og grønt med i indlæget, for hvor virkede det bare tørt, jeg kiggede lidt i de gamle billeder med birk på. Havenørklerierne begynder at vækkes til live igen, det er som et indre forår, hvor de nye ideer og måder at anskue tingene på dukker op, og der er grundlag for en anden slags fordybelse.

Her er det hjerter, og de er store, dette er det største af dem, hvor falmer den røde farve bare hurtigt mod syd, en sidebemærkning, for jeg drømmer om at få huset malet, men det må vente lide endnu.
En gang i december opdagede jeg Atelier Kari Naturdekorationer og kranse, du kan finde hendes blog her .Jeg fandt mængder af inspiration til mit eget naturbinderi, og følte mig forfrisket. Hjerterne er lavet efter inspiration fra hende.
Min hjemmestrikkede opskrift:-)
Hegnstråd, jeg klippede det i to stykker, for at kunne håndtere og styre det, det ene stykke er lidt længere end det andet, bandt halm stramt om i en passende tykkelse,  samlede de to stykker til hjerteformen. For at få hjertet  helt stabilt og for at få det til at holde til de udendørs spradebasser, bandt jeg kraftige pilegrene på yder og inderside af formen, derefter bandt jeg store mængder af birk godt fast også med vindseltråd og af flere omgange. Jeg ved man kan se halm, men jeg ved også at det hurtigt falder naturligt ind når det har fået noget vand.


Efter hjertebinderiet var der et forfærdeligt svineri, jeg satte mig igen på gulvet, og samlede grene og andre rester med vindselstråd, og det udviklede sig til dette æg, eller krans om du vil. Den består udelukkende af  birkegrene og tråd. Jeg er dybt fascineret af grenenes farver og spil når de sidder så tæt. Ja birketræet har mange kvaliteter:-)


Til slut et billede hvor også birk kan ses, dette er fra en af vores terrasser, og jeg kunne slet ikke huske at jeg havde sået ærteblomster og morgenfruer sammen sidste år, for billedet er fra august 2013, og det måtte da være sidste år;-) kender du det når året lige er skiftet er der noget der lige skal falde på plads?

Med hilsner og ønsket om den dejlig dag
Anette