mandag den 27. april 2015

Skønne syn der gør så glad

Må han nu også det, han må i alle tilfælde sidde i netop den stol, men gør det aldrig, da han finder pladsen for trang, elegant er han ikke, men meget sød. Men må han sidde på ryglænet, det spørgsmål stillede jeg mig selv, han fik lov, for at se hans interesse for hvad der foregik uden for vinduet smeltede hjertet og smilet brød frem. Den stakkels hund vidste slet ikke hvad den skøre kat havde gang i

Rajah havde lige startet sin første løbetid, og snakkede uafbrudt, lettere irriterende, hun virkede nærmest syg, gad ikke engang løbe når hunden var i nærheden, fint så gad han heller ikke jage hende. Her sidder hun i træet og brillere med sin enorme balance, leger med sin hale rundt om grenene.


 Og i går kom egern igen, hvis du kigger godt efter kan du se ham i foderhuset. Vi har ikke set dem i mere end et halvt år, så glæden var stor da vi så den lege i træerne bag, og endnu større da "han " begyndte at spise solsikkerne, og jeg kunne åbne havedøren og nærme mig, for at få et billede:-)
hvor bringer det smilet frem her, "han" har hvid mave

Og udenfor mit køkkenvindue står også de 3 hver især 2 meter lange kummer, fyldt med tulipaner, jeg har sagt det før men siger det igen, det er første gang med tulipaner og absolut ikke sidste, jeg er så betaget af synet og oplevelsen. At farverne ikke er som forventet gør ikke noget, for næste sæson supplere jeg bare med nogle flere gule og orange.
Smilende hilsner
Anette




lørdag den 25. april 2015

Det pibler frem og nye erfaringer


Billedet over er taget fra vores sydvest vendte terrasse, og i vinterens løb har vi fået beboelse tættere på, så vi bor jo nærmest i byen nu;-). det nye område hedder Eventyrparken.
Se til venstre for det nye område er der fredskov, og bagerst i billedet er der også opført en hel del nye huse gennem de sidste 6 år.
Det skulle nu ikke handle om de nye bebyggelser, men kom til at se de var med i billederne. Selve forhaven er ikke et sted man sådan sætter sig, for der er i hverdagene en del trafik, men jeg manglede sådan en stol så jeg kunne sidde og se tingene gro, fra denne vinkel, så i går blev forhaven med stol.
På stativerne er der nu sat snor om så ærte blomsterne har noget at slynge sig i. Det pibler frem med små frø over alt, tør snart ikke sætte foden et sted
Se lige her, der siges at pæoner/bonderoser ikke blomstre de første år efter en flytning, mine der står i området her, er blevet flyttet nogle gange gennem de sidste år, og står alle med knop:-)
Det er også i år jeg for alvor kan høste erfaringer med mange af de vildarter jeg har sat, her er det blandt andet høgeurten, den smider frø og breder sig værre en meget andet, blomster er utrolig dejlig og orange, så jeg må være over den. Nu vi er ved urten, så har jeg også svaleurt, en gul blomst der minder om akeleje i bladene, den blomstre snart og til langt hen i efteråret, har ikke afbilledet den i dag, men du kan se den HER. Den er også rigtig rigtig ivrig, men let at luge væk, saften i stænglerne er giftig og har en helt fantastisk orange farve, den er tidligere blevet brugt til at farve tøj med.
 Op af træet plantet en Chinatown rose, sammen med en en hvid kraftigt voksende clematis jeg ikke lige husker navnet på.
Den mørkbladede er min første købte staude til denne have og en nøkketunge, den skulle slet ikke kunne stå i vores tørre sandjord;-)
I alle mine udgravninger finder jeg sten som jeg gemmer til fortsættelse af stien, men en dag for noget tid siden stødte jeg også på  et brønddæksel, der var ingen brønd under;-) I går fik jeg med hjælp trillet den her om til mit sti projekt, jeg kan sige dig det er tungt.

løjtnantshjerte i knop

Vi får masser af vindruer i drivhuset i år, manden beskar dem kraftigt sidste år og igen mellem jul og nytår.
Her er det lilla klokkeranke som er sået i drivhuset, det andet hold står i vores hus, og er slet ikke så langt fremme endnu. Det er første gang jeg har sået den slags i en potte, og det gælder også for græssen under eller stauden længere nede i indlæget.
 Fontæne græs også sået i drivhuset. Frøene har jeg fået af Fru Høneballe på Samsø:-)
rød kvan også fra Fru Høneballe, de er sået direkte i jorden, men først i februar
blandet vildt ved aroniahækken

mere vildt samme i samme område

vi har mængder af firben, mellem sten og trærødder
Skøn og livsbekræftende årstid, rigtig god weekend:-)
Anette

tirsdag den 21. april 2015

Gravearbejde og nye planter

Noget af det sjoveste jeg har givet mig i kast med i mange år er anlæggelsen af haven(og den lille butik:-), som nu er kommet under huden, forstået på den måde at at lysten til at roede i jorden er som tørsten efter vand. Og oplevelsen er fordybende og befriende på samme tid.
en af de tre kummer med tulipaner, det ser ud til at de kommer på forskudte tidspunkter, dette er de første i flor, og glæden er STOR
Da vi begyndte på haven for to år siden var der en del frygt forbundet med det, for mit vedkommende, det er mig der graver og anlægger, min mand er den der bygger, og sørger for drivhusets glæder. Først var jeg bange for at lave fejl, og derefter for en gang at skulle miste det hele, på den ene eller anden måde, eller ikke nå at se det vokse op.  Jeg som aldrig har tvivlet på min fysiske styrke, oplevede også tvivlen komme snigende, det er som at lære at køre cykel, jo flere spadestik man tager jo lettere og mere rutineret, man udvider sine evner og kreativitet ved at gøre, som når man laver mad, eller andet, der siges at øvelse gør mester, men jeg tror nu nærmere, at når man øver sig i noget så kan man komme til at mestre det, og da kan det udvikles.....pauseprikker fordi jeg kommer til at fundere over det jeg siger;-)
Det handler meget om at ekspermintere og afprøve ideer til det siger yesss, det kan jeg trives med. En gang troede jeg at jeg brugte de tilgængelige materialer i naturen fordi vores midler aldrig har været store, men sådan hænger det slet ikke sammen, for jeg har selvfølgelig, også, funderet over det spørgsmål.
 
Glæden ved haven er personlig og stor.
klatre hortensia
De sidste par år har alle julegave og fødselsdage ønsker været planter til haven, og de har alle haft navn på. Den anden dag blev jeg 49:-) og der fik jeg blandt andet en klatre hortensia, som står ved køkkenvinduet, jeg forestiller mig hvor smukt det kommer til at se ud.
pinden er en blåregn, Wisteria Frutescens
Jeg fik også to blåregn, og den ene er placeret på husets forside/sydfacade, jeg ser igen for mig et helt fantastisk syn, den anden er placeret ved butikken, den skal både pynte på overdækningen, men også på facaden som ses i indkørslen, det vender mod vest.
Clematis Alpina
Her er det clematissen, den står ved det store birketræ ved butikken, når jeg finder lykkefund rosen på en planteskole, så kommer den til at stå sammen med, det ses fra selve indkørslen.
hjertetræ-Cercidiphyllum japonicum, taget lidt på afstand for at vise placering
Et hjertetræ har jeg ønsket mig siden jeg så Fru Pedersens, aldrig har jeg set noget skønnere i udformningen, du finder hendes blog her. Det står på bagsiden af butikken og skal fungere som lykketræ for den lille butik, man kan forøvrigt også se det fra butikken, da bagdøren er af glas
Jeg graver stadig for at lave rum, i det bare stykke du ser, skal der plantes solbær og ribs, forrige år blev noget af det plantet, dette er en forlængelse, og med åbning, kan se det skal rettes lidt op;-)
Vi har tre typer hæk i området, aronia, som støder op til køkkenhaven, sargentsæbler, og solbær/ribs, og yderligere buksbom ved de flisebelagte terrasser.

Med solskinds og have hilsner
Anette



fredag den 17. april 2015

Jeg gik mig over sø og land der mødte jeg

Nogle gange opstår der et indlæg ud fra tilfældigheder, og nysgerrighed. Advarsel, mere tekst end vanligt.
Jeg kommentere med jævne mellemrum hos fru Høneballe, du finder hendes blog her., en blog jeg følger næsten dagligt. Jeg er ikke plantenørd, som hun og kan ikke snakke med på latin, men jeg elsker rhododendron, jeg beundre den ro der er over planten, og de underskønne blomster. Og de kommer i min have på et tidspunkt! Selvom tidspunktet ikke er det rette har jeg taget stiklinger af mors planter i et forsøg på at få dem til at slå rod, så nu må jeg bare vente.
navn ukendt
For nogle dage siden fortalte jeg Lisbeth, som fru Høneballe hedder, at jeg skulle hjem til mine forældre og se den rhododendron der står i blomst nu, for min mor havde snakket meget om dem. Lisbeth ville vide om min mor var rhodonørd, for det er ikke så tit de tidligt blomstrende er repræsenteret, der var en glæde i det spørgsmål:-))) Jeg lovede at tage billeder.
Jeg kan fortælle at min mor hverken er havenørd eller noget der minder om det, men hun er glad for blomster uanset karakter, og at hun ikke er god til at holde dem.
En decideret have har de ikke, men en buet hæk af 13 forskellige rhododendron, der blomstre på forskudte tidspunkter, og bag den op af huset en lille bitte græsplæne.
De valgte for efterhånden en del år siden at få en anlægsgartner til at hjælpe med planter, til den lille have, men også hjælp til store hække af taks og andet guf. Min far elsker træer, og har plantet med rund hånd omkring bygningerne, jeg viser det ikke her, da de ikke er interesserede i at få det på nettet.
Her har jeg kommet hele mit liv, først havde mine bedsteforældre stedet, og før dem min oldeforældre, vi flyttede hertil da jeg var 13 år, og mine bedsteforældre til det sted vi boede, det har også været i familiens eje gennem flere generationer, og tilhøre nu min bror.
Jeg elsker området jeg viser ved søen, da jeg var barn og ung gik der heste og køer. Som du kan se er jeg vokset op på landet, og med mange forskellige dyrehold, roemark kornmark, græsmark, køkkenhave, drivhus og en meget lille blomsterhave.

Ved søen er der mange minder, mange flere end dem jeg nævner nu. Vi skøjtede der om vinteren, stod på ski eller kørte på slæde ned af skrænten, det er en gammel grusgrav. Der var også et gammelt træ med et reb i hvor vi slyngede os ud over skrænten.
Alt var mere vildt og tilgroet end det er nu, der var skuer til køerne, og maskinerne. 
Hesten skulle trækkes ud og ind hver dag. Jeg var ofte at finde i en krog ved søen hvor jeg læste, et sted kreaturerne ikke kom så ofte. Og lige bag den krog, før jeg begyndte at læse bøger plantede min bedste og jeg mængder af ahorn, de står der stadig, i en lettere buet linje der følger søens linje. Søen badede og sejlede vi i, og havde en gammel jernbåd ved navn Mary, men dem der ikke kendte navnet læste det som yraM;-)

Nu ser der sådan ud, de har for en del år siden bygget sig et sommerhus, og anlagt en frugthave, om end den har det svært, for rådyerne ødelægger og æder træerne uanset hvilke foranstaltninger der laves.

deres hund Liv:-) en dejlig og meget meget klog og opmærksom hund, hun måtte med her, da jeg holder af hendes flyvøre
Nej det er ikke noget helt andet? I lang tid har jeg ønsket mig bogen Havespor af Kjeld slot, du finder hans blog her, og for nogle dage siden kom den, jeg har allerede læst mere end halvdelen, og jeg er vild med det jeg læser. Jeg føler den giver mig det jeg søger efter i forhold til det at skabe sig en have. Den rummer en stor styrke, og har givet mig et par bekræftelser, og nogle aha oplevelser.Bogen er kommet på rette tid i min og havens udvikling.
Faktisk er det lidt morsomt at den kom får dage før jeg skulle fotografere lidt fra mit barndomshjem, for bogen handler også om hvordan vi ubevidst eller bevidst skaber vores haver efter erindringer eller urinstinkter fra barndommen.  Også en del om historien bag haverne, som spores langt tilbage i tiden, og om Kjelds funderinger og arbejde med anlæggelsen af sin egen have og hus. En skøn bog som jeg gerne anbefaler!
Få dage efter, kom atter en bog som jeg ikke troede ville komme, den har været noget tid undervejs, da den viste sig at være udsolgt. Bogen hedder Vilde blomster i haven, og er skrevet af Lise Gartmann. Jeg er begejstret også selvom jeg kun har læst sporadisk rundt i bogen, den røre ved noget der får mit hjerte til at synge, og giver mig en ro, da den stilmæssigt er i harmoni med mange af mine ønsker og behov.

De to bøger sammen giver mig  input til meget af det jeg ønsker af min have, men som er svært at formidle, de giver mig stof at arbejde med. Jeg har både brug for rammer, og ordnede forhold, men også  for naturligheden og frodigheden, og det mere vilde look. 
De vilde blomster står mit hjerte meget nært. Det leder mig igen tilbage til noget af det Kjeld Slot skriver i havespor med den, måske, ubevidste indflydelse fra barndommens have-r.


De sidste to billeder er fra enden af vores have, jeg elsker kigget og har vist det før, men denne gang er der også grønt med.

Fredagshilsner og rigtig god weekend
Anette


søndag den 12. april 2015

Vækst overraskelser og udvikling

Skønne April:-)
kastanje i knop

I efteråret købte jeg tulipan løg i blandede farver, se lige den med de stribet blade, dem er der otte af i alt, det var en skøn overraskelse, og den første i blomst:-)
Den anden dag fjernede jeg volden omkring bålpladsen, det var noget af en lettelse, og det forandrede planerne endnu engang, for pludselig så det hele anderledes ud. Snakkede med min svigermor om det, hun lo og sagde at sådan er det bare :-)
jeg er vild med den buede gren i billedet, nænner ikke at save den af;-)

Hen over de næste år reduceres vores udsigt ned over engene, bonden som har stykket har plantet poppel, som gror ca 1/2 meter om året, den skal høstes hvert 9 år. 
Fra den øverste del af vores grund er faldet ca 5 meter ned mod marken, så vil stadig kunne se noget, yderligere vil det give en god læ fra nordenvinden, forventer også at der bliver mere fugle og dyreliv.
en sammenplantning i butikken


denne(der er flere) kom frem sidste år og helt af sig selv, en som ved hvad det er for en?
en ny hjemmekøbt akeleje

en selvsået hornviol

sidste forår fik jeg en kasse blandede løg, her er det den første i blomst:-)


spirea, sikke en farve

denne er samlet op i engen sidste år

indsats fra gruekedel med lidt vildt fra et vandløb og en åkande

Jeg har sået klokkeranker, denne står inde, og den anden står i drivhuset, er spændt på at opleve dem her.

Med forårshilsner
Anette