onsdag den 28. oktober 2015

Spiralen

I går for to år siden, var der regn og rusk, og ikke vejr at lukke hunden ud i, men jeg havde sat en deadline for mig selv, om at sætte kranse ud til vejen, husker stadig den følelse der opstod, at dette føles godt og rigtig:-)
Gennem hele forløbet med butikken er drømme dukket op, og de af dem der har føltes rigtige og været mulige er blevet virkeliggjort. Har du lyst til at læse om hvordan jeg er startet op uden en krone på lommen kan du se det HER, men advare der står meget, og der er mange billeder, dog er jeg ikke længere så aktiv med opdateringer.

Som fortalt og vist i sidste indlæg med stjernerne i græsset så leger jeg. Den anden dag havde jeg skrevet hej med æbler, og nu er der lavet spiral af dem, gad vide hvad der bliver lavet i morgen, sidder nemlig og tænker at det kunne være sjovt at spidde dem og sætte dem langs vejen;-)
Jeg har samlet mange vilde æbler og frådser i dem flere steder, fuglene flyver næsten om ørerne på mig, aldrig har der været så mange som i år, kan slet ikke lade være med at snakke til dem, også kommer hunden rendende;-)
Stativet du ser i "vinduet", er fra en gammel pavillon som skulle smides ud, jeg så et par ideer i dem og fik dem med hjem, det er meget længe siden, så hvis du sidder og tænker at dem har du da set før, på en anden måde, har du ret.

Det er jo nok ikke verdens smukkeste spiral, æblerne er ikke blankpolerede, og nogle er begyndt at få rådne pletter, men jeg havde nu heller ikke en tanke på at den skulle med i indlæget i dag, men tænkte at det passede så godt med udviklingen og at tænke ud af boksen, også fik jeg yderligere et meget hjerteligt og begejstret udbrud af en kunde da de lige var lagt op:-))) 

Ha en rigtig god dag
Hilsner fra Anette

lørdag den 24. oktober 2015

De simple stjernestunder og leg


Der gang i stjernerne, de skal bruges til pynt og selvfølgelig salg i butikken. Det er nærmest blevet en tradition at pynte op med dem, det kan det vel godt kaldes når det er treide sæson jeg går ind i, med selve binderiet. Før jeg fik min lille rigtige butik, hang stjernerne i træerne. Men nu hænger de i den overdækkede del af butikken, som jeg snart har haft i et år:-)

Jeg binder så mange jeg kan nå og har lyst til, det er hårdt for fingrene, da jeg binder dem meget stramt, med sort glødet vindseltråd, da de skal holde til vind og vejr. Min murer veninde mente jeg kunne bruge en sækkebinder for at skåne, specielt fingrene, men det bliver alligevel en tand for besværligt.

Jeg bruger snebær grene, 6 lige lange stykker i alt, de bindes sammen tre stk af gangen så der dannes to trekanter, disse bindes derefter sammen så de danner en stjerne.
Jeg sætter de to trekanter ind i hinanden, men man kan også bare ligge dem ovenpå hinanden.
Hvorfor nu ligge stjernerne op på græsset( kan du forøvrigt se at jeg har forsøgt at lave en spiral;-) jo jeg er blevet inspireret af ting jeg har set på instagram, ikke at jeg har set stjerner i græsset, men jeg har set folk lege med blomster, blade og ting og sager, på en helt anden og meget barnlig måde, og det har føltes forfriskende, og meget meget inspirerende at kigge den slags billeder.
Konklusion på det jeg lavede i græsset, det har absolut ingen formål, win win;-) det er yderst fordybende, det er uvant, det er sjovt, det inspirerer og føles forfriskende. Og tænk dig hunden lod dem være, om end han overvejede, han har det med at stjæle mine bedste grene eller handsker;-)
Rigtig god weekend
Hilsner fra Anette 



onsdag den 21. oktober 2015

Når solen bryder frem en efterårsmorgen

Er det svært at overhøre trangen til at tage billeder, lyset er fortryllende og fylder alle depoter med glæde. Billederne er et par dage gamle, og retningen på billedet under er syd øst, taget fra det ene stuevindue.

Tænk man kan stå på det samme sted og opleve så mange motiver, former og farver, mens solen bryder igennem tågen, forvandler det hele, og pludseligt er vejret mildt, og kameraet løber tør for strøm;-)
 
Jeg er glad for egen i baggrunden, den stod her da vi kom hertil for ti år siden, da var den ikke højere end til knæet, det har altid været et underligt træ med en underlig vækst, og den dag i dag skal det holdes i form, for ikke at ligne en underlig strittende tingest, men jeg er glad for den alligevel, den giver mig muligheden for at klippe i form og se hvad det kan tilføre helheden.
Godt jeg lyttede til mig selv og plantede hjortetaktræet, det er eksotisk, det gløder det er smukt i formen, og grenene, rodskuddene er også lette at fjerne.

Det er lidt sjovt at når man ligger billederne op kommer der andre tanker frem end da de blev taget, men begejstringen er den samme
Jeg kan godt lide billedet over, det minder mig om dengang i 90erne hvor der dukkede transparent binderi frem, for mig et slaraffenland, der gav frihed og plads til leg.

 

Kobberfadet er vendt på hovedet for vinteren, og frøene fisket op, de er en gave jeg fik for mange år siden af min nu afdøde bedste.

vidunderlig kl otte blomst, farve og duft
er spændt på om gaura overvintre i år
Som sagt løb kameraet tør for strøm, så aroniahækken er ikke med sol, men den kan gløde alligevel, tror aldrig jeg samlet set har oplevet efteråret smukkere end i år. Hvad syntes du om efteråret 2015?
Med hilsner Anette

søndag den 18. oktober 2015

Naturen er gavmild, jeg bruger af den

Kransebinderiet er skudt i gang, og har du selv lyst til at lave en, fortæller jeg hvordan jeg har gjort under billedet.
Kransen er bundet på en oval halmbøjle som jeg har lavet af halm, og beviklet med skovmos, derefter er der bundet lærkegrene på med sortglødet vindseltråd, sitka koglerne og barken er limet på med limpistol, grenene og svampene er sat fast med hårnåle af elefanttråd.
Jeg kigger altid på grenenes former, særegne facon, og bruger dem i længst mulige stykker, det gør at tingene aldrig bliver ens, og det passer perfekt til mit temperament.
Hvis du får lyst til at prøve kræfter, så rigtig god fornøjelse.
God søndag hilsner fra Anette

fredag den 16. oktober 2015

En torsdag i oktober med skønt vejr

Rosenresli blev plantet op af butiksbygningen for et par måneder siden, og den står med knopper, gad vide om jeg når at se den springe ud i år.
Bellis et skønt og gavmildt bekendtskab  som står i en krukke sammen med en gul-bladet acer der har smidt bladene.
Honningurten er vidunderlig og duftende, og skøn i buketter, sår man dem lidt hen over året har man som du kan se blomster i dem nu, andre steder har de længe været færdige. De er villige til at så sig selv, men jeg har alligevel forsøgt at samle frø, det er en underlig ulden affære;-) Det skulle være en god jordforbedrende plante, faktisk var det derfor jeg købte dem til køkkenhaven i sin tid.
jo jo det er efterår, og primulaen blomster, og det samme gør martsviolen;-)

bare fordi efteråret er så SMUKT

Det er min første gang med tagetes, har haft et vældig blandet forhold til dem, men i år måtte jeg gøre forsøget, og jeg kan lide dem så meget at jeg har samlet mængder af frø til at så i køkkenhaven næste år og på en bedre plads, når de nu er så opsigtsvækkende får de lov at få hæderspladsen, og danne alle`, noget porrerne har haft æren af de sidste tre sæsoner. Ved du at det er meget let at tage frø af tagetes, og at et enkelt afblomstret hoved giver mængder af tofarvede frø, det er spændende at se hvordan de forskellige "urter" gemmer deres frø.
Her er det et lille udsnit af et af de to nye bede, jeg viste her, de består af bærmispel, påskeklokker og rosen Jacqueline de pre, det er den jeg viser under, den dufter himmelsk:-) glæder mig meget til at følge bedene, kan vel sådan godt kalde det mine første "ordentlige" bede. Tror jeg sætter ajuga repents i bunden, den må kunne bække godt af, og vise sin sødme.


Vi har stadig mange lathyrus i forskellige farver, de viste er nykøbte fra foråret. Jeg ville prøve hvordan det er for mig at så dem i ensfarvede, men de viser sig i mange blåtoner. Har kigget en del på de blå-lilla farver i år, da de gør et eller andet jeg ikke helt kan sætte en finger på.
Her er et hængeparti, et irritationsmoment som jeg endnu ikke har taget mig sammen til at lave om, det er kæppen th, skal have sat en op der bugter sig som resten.
Golden celabration kan endnu, dette er dog den sidste pæne blomst i denne omgang, jeg kan selv se den på oversigts billedet fra forhaven, ovenover, måske du også kan;-)


En sjov solhat, har forsøgt at få billeder af den de sidste mange dage, og først i går lykkedes det mig at få den farve frem på skærmen som jeg ser den. De blomster der sidder nede ved jorden bliver nemlig røde, og dem der sidder højt oppe bliver den farve du kan se under. Måske det er normalt for den slags?

Hvordan jeg kommer til at gribe staude haven an ved jeg ikke helt, altså i forhold til at klippe ned, noget er klippet og det der står der nu syntes jeg er utroligt dekorativt, også er der småfugle fest i vildnisset:-)
cikorie er lidt svær for mig at få frem på skærmen i den rigtige farve, for meget zoom bliver den lys, og på afstand kan den ikke rigtig ses, men den måtte med for er utrolig glad for den
Rigtig dejlig weekend
Hilsner Anette

mandag den 12. oktober 2015

Om at tage det bedste nu og lade resten være



For mange år siden læste jeg mange spirituelle bøger, mange selvudviklings  bøger, studerede en del psykologi, og en del kost. I en af alle disse bøger fandt jeg et digt, som jeg har brugt en del. Faktisk er det ikke engang et digt men en vuggevise fandt jeg ud af for nogle måneder siden på bloggen Livsglimt, som Lisbet har. Her er sangen Du vet vel om at du er verdifull 

Og det bringer jeg frem nu, for i går fik jeg den skønneste gave af vores datter Ida, og det var uden anledning. Hun kom hjem og diskede op med en indpakket lille gave i form af tavlekridt og svamp, jeg elsker skriveredskaber, og en del tanker smuttede igennem, inden hun sagde der er mere, pak nu ud, også var der også denne skønne tavle, med denne tekst på den ene side, og på den anden side stod der jeg elsker dig mor, Ida, også begyndte tårerne at rende. Hun vidste straks hun så tavlen i billig blomst at den skulle jeg have<3
Vi elsker køkkenlivet, og Ida elsker sin min hjemmelavede pesto, denne består af persille, purløg, løvstikke, grønkål, russisk kørvel ikke for meget, hvidløg, alt hjemmedyrket, yderligere er der æbleeddike, god olivenolie, mandler og solsikkekerner græskarkerner, og selvfølgelig parmesan, der er bare lidt af hvert, dog en del olie. Glasset med den mørke drik er hjemmelavet aroniasaft, den består af aroniabær kogt i lidt vand og siet/presset gennem et klæde. I går da hun var hjemme bagte hun til et personalemøde i dag, hun er næsten udlært tjener, og derefter betaler hun sig til et 3 mdrs kursus som kostvejleder , jo jeg er stolt, mad og blomster får også hendes hjerte til at synge, hun står næsten altid i køkkenet når hun er her, for hun kan slet ikke lade være, og inden hun skal hjem til sig selv igen skal hun altid have blomster med sig fra haven. Hvor er det dejligt at have fællesinteresse med hende:-)
ved køkkenvinduet
Jeg er i gang med at skrive lidt om haverne jeg har haft, er slet ikke færdig, men i det jeg skriver at jeg er uddannet blomsterbinder, går det op for mig at jeg lige såvel kunne have været kok eller gartner, det var der mine fokuspunkter lå som ung, men det var en elevplads som binder hos kirkepladsens blomster i Mariager der bød sig først. Linjer, grupperinger og gode teknikker, var vigtige, chefen var hård, men meget gavmild med kurser og nyuddannede fra det sted var eftertragtede. I dag nyder jeg at jeg er mig selv og kan gøre som jeg gerne vil, men de holdbare teknikker grupperinger og linjer har jeg taget med mig alle steder.
 Se hvor den gløder i baggrunden den aronia hæk. Når jeg står langt nede på marken og kigger hjem ad, fremstår hækken endnu flottere, jeg er utrolig glad for det efteråret begynder at kunne fremvise i vores have.

ved stolpen står wild rover, og th for den et hjertetræ
 Og poplerne på marken svajer i vinden og viser deres smukke glinsende blade, når vinden kommer fra syd, kan vi rigtig se dem.

Vi har stadig mange morgenfruer, her er de sammen med salvie som jeg såede engang i starten af august, fordi jeg fik så mange helt gratis, og tænk dig de er nået at komme, de er etårige.

jeg kan godt lide det rå og lidt sjove, her er det en britisk hjelm,

Nu sælger jeg gamle sager, smukke ting, sjove ting, fine ting, rå ting, og jeg får afløb for min trang til at stille an og skifte ud i butikken med gamle sager, og pynte op på min egen måde. Jeg har lige fået den gamle høvlebænk, og er jeg utrolig glad for det,  den tilfører i den overdækkede del af butikken.

Egentlig havde jeg planlagt at dette indlæg skulle handle om roser, men de bliver af den verbale slags, og de går til Linda med bloggen Casa Asti, for hun har været hos Jas, rosenmanden på Fyn, og der fik hun et fantastisk tilbud på rosen jacqueline de pre, og hun tænkte på mig og min forelskelse i den rose, og huskede at jeg ville lave et helt bed med dem, nu har jeg to bede med i alt otte roser, hun gav mig den ottende i gave, de kom med posten i fredags, og er plantet, de dufter henrivende, og sikke en glæde jeg oplevede 10000 10000 tak Linda, du er en skat:-)

Santa ruller sig i sit ben, tænker tit om det ikke er ubehageligt, men det ser altid ud som det største behag

Rokoko Henning slikker sol sammen med den virkeligt gamle orkide, den har næsten blomstret uafbrudt i 8 år
Jo det er skønt her, og jeg er glad, og efteråret og alle de gode ting der sker, giver god ny energi.
Hilsner og god dag.
Anette