torsdag den 22. december 2016

Opskrift på et juletræ-med ønsket om en glædelig jul

Det er efterhånden blevet en tradition at jeg selv laver vores juletræ, og dermed er der skabt en spænding om hvordan mon det nu kommer til at se ud i år. Jeg har været bagefter med visse ting i år, og foran med andre, så alt i alt går det nok lige op;-) I går kunne jeg ikke vente længere med træet, det plejer at være inde en uges tid før jul. Det er dog ikke blevet pyntet færdigt, der mangler i alle tilfælde mos kogler og papirstjerner.
Opskrift: Man går en tur med hunden, det ville set i bakspejlet have været lettere uden hund, så gå bare uden. Man finder en stak fyr-grene fra et træ der er beskåret på markvejen. Tager det bedste og lader resten ligge. Også slæber man. 
Vel hjemme finder jeg en lang kæp, jeg har efterhånden altid kæppe på lager, men du kan også bare beskære et træ. 
Jeg tager det hele ind på værkstedet, finder min boremaskine og skruer. Saver kæppen til, klipper fyr grenene op ved at kigge på dem og deres svaj. Derefter skrues fyren fast i den kraftige kæp, det er lidt besværligt for grenene er jo ikke flade, så der skal holdes godt fast, så det bliver hvor det skal. 
Jeg fandt en gammel krukke, fyldte den med 6 kg ler, og stak det hele i. Der var mørkt da jeg var færdig, og manglede mos til bunden, så det må jeg finde i dag.
vupti et stk juletræ;-)

Med det vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul, og sige tusinde tusinde tak for vidunderlige kommentarer,  venskaber og kiggen forbi gennem året. Ja så er det en glæde at blogge.


Juleknus og stjernedrys
Anette


torsdag den 15. december 2016

Lys i mørket

Det er ingen hemmelighed at glæde smitter. Den anden dag fik jeg købt alle julegaverne, og da jeg kom hjem med poserne, manglede der en. 
For at gøre en lang historie kort, fik jeg opklaret hvor den stod, sidst på dagen. Og i går formiddag drog jeg med kager i hånden til byen for at hente den. 
Jeg stod i kø i Imerco, og bare observerede det yderst travle personale, der knapt havde overskud til et smil. Da det blev min tur, jeg skulle jo bare hente det glemte, blev den rakt over disken, som det her går hurtigt. Jeg gav den unge kvinde kagerne, og hun blev så overrasket, lo og græd på samme tid, alles øjne rettedes mod hende, for sikke et overraskende og befriende glædesudbrud der kom fra hende, hun sagde mange søde ord til mig, og hele personalet ved kassen jublede. Og jeg følte en usigelig glæde, da jeg gik derfra- gik åbenbart storsmilende gennem byen. Da jeg nåede fiskedamen, sagde hun til mig, hvor er det dejligt at se et smil. Vi snakkede lidt, og jeg blev overøst med håndkys og søde ord. Jeg gik storsmilende videre. Åhh hvor var det en vidunderlig følelse, tænk at kunne sprede glæde på en måde jeg slet ikke havde fantasi til. For i første omgang var jeg bare glad for at have fundet gaven

Noget andet der også er en stor glæde, er det at have bygget  sit fundament op i livet-det giver overskud og glæde på måder jeg slet ikke havde tænkt på da jeg i sin tid startede min lille butik op. HER er et af de absolut mest sete indlæg gennem tiden. Har en mistanke om at det er folk/robotter der har forsøgt på at spamme mig med kommentarer. Indlæget er fra da jeg begyndte at spore mig ind på de gamle sager, og havde campingvognen som base med butik. Og fra da jeg fik de første løg i jorden i denne have:-)
pindsvinet har jeg købt færdigt, mange tror jeg selv har lavet det;-) nåhhh ja, også er jeg træt af ,at jeg ikke ser visse detaljer inden billederne tages;-)
vi har sat mange lyskæder op i år, men hvor er det svært at tage ordentlige billeder af
Her er det et par skøre kugler, formet i halm,beviklet med hvidt mos, i dem har jeg stukket husløg og lidt andet krims krams, jeg elsker at eksperimentere, mellem de mere robuste og holdbare ting jeg laver. Kæppen er efter inspiration fra Elna, med bloggen havesysler
Vi har sat lyskæder op langs alle tagrender i gårdspladsen, men som sagt, det er svært at tage gode billeder af, så her er det blot vores indgangsparti. De små selvsåede granner i krukkerne, er efter inspiration fra Fru Pedersens Have 
Ha den dejligste dag
Julehilsner
Anette

fredag den 9. december 2016

En overdådig juledekoration

I morges-pludseligt åbenbarede der sig en ide, og jeg måtte finde det største lys de havde i netto, inden jeg selv skulle åbne min lille butik. Jeg kunne nu godt have brugt et der var endnu større, men sådan bliver det ikke denne gang. Uden så meget tekst vil jeg blot vise dagens kreation.
stagen fik jeg til min 50 års fødselsdag i april
Jeg har altid elsket at arbejde med store dekorationer, og denne står i min egen stue, dog skal den ikke stå op af døren;-)
Med glade hilsner og ønsket om en fantastisk weekend
Anette

PS den er langt flottere i virkeligheden

mandag den 5. december 2016

Juledekorationer

Nogle gange skal man bare lade rytmen råde, og følge den. Det gjorde jeg med de to dekorationer under.
 Og jeg oplevede en sjælden ting, nemlig at være tilfreds med det jeg har lavet, når det gælder dekoer med gran i.
Under teksten er der en helt anden dekoration, og en anden måde at bruge materialerne på. Selv har jeg aldrig haft gran til at ligge og flyde i vinduet. Og frugt høre normalt til i frugtskålen, men disse tre appelsiner, som ikke smagte af noget, har tørret sig selv, og er stenhårde. Så nu kan de ligge i glassene uden at mugne
Flagermuslygten har været i butikken, nu er den i huset, og er blevet til mit fredslys-det blev antændt hos vidunderlige og kreative Charlotte med bloggen Villa Fryd. Tjek lige hendes blog hvis du ikke allerede kender den, hun har nemlig lavet en skøn og hyggelig julekalender til os

Masser af hilsner med ønsket om en god dag
Anette:-)

lørdag den 3. december 2016

En julekugle;-)

Fik sådan en umanerlig trang til at vise jer en af mine "julekugler"

Samt ønske jer alle en helt igennem fantastisk weekend
Smilende hilsner
Anette

torsdag den 1. december 2016

Hvad hjertet er fyldt af, flyder munden over med;-)


Jo jeg laver hjerter, og eksperimentere i forskellige former, og materialer. Jeg er vild med at lave dem. Dette er formet af hegnstråd, som derefter beviklet stramt med halm og tråd. Og de går fint an uden noget på, har lavet dem i mange str og i rå mængder.
Men de kan jo også pyntes når halmen bliver mere og mere brun, og tråden begynder at ruste over. Her er det bundet med svenskmos,  lidt lav, lidt lærk, lidt kobbertråd. Jeg har også lavet andre slags med bark og eller mariebær, men stadigt det hvide mos som bund.

Vores to unge mennesker kalder købmandsdisken, under teksten, for et alter. Det kan der være noget om, når jeg kigger efter. Hyldeanordningen fandt jeg på en gammel gård, og dem der så hvilket fund jeg havde gjort, lo af mig-og endnu mere at jeg havde givet penge for den. Men jeg er da ligeglad, jeg er vild med den og havde længe søgt en passende overdel til disken. De som lo, leer ikke længere for nu kan de se ideen;-)
Se lige gaverne tv i billedet, det er en adventskalender til mig, fra Ida-hun er det mest betænksomme menneske jeg kender<3 
Bemærk også verdens grimmeste nisse th i billedet(under), den har min afdøde bedste lavet, og det er noget nær det eneste" rigtige" julepynt jeg skal have frem i år. Resten bliver lys og gran. 
Nissen er så grim at ingen andre vil eje den, men for mig betyder den langt langt mere. Den rummer et stort og godt hjerte for mennesker, en kreativ og ærlig sjæl-hvor intet behøvede at være perfekt. Hun havde et hjemmebygget lille skur der hed godt-nok, en hård og hårdtarbejdende kvinde, der viste mig naturen, og lod os dykke ned i en form for magi. 
Og til en af børnenes konfirmation i kirken, lukkede hun luft ud med den bagerste ende, og sagde: det æ mæ, ungerne glemmer det aldrig, og var ved at flække af grin midt i det højtidelige-kan man sige sådan noget i den fulde offentlighed :-))))) ved min bedste ikke ville have noget imod det;-)
Har måske fortalt at manden kom til at brænde al julepynten af for ca 14 år siden? og vi skulle starte forfra.... 
Jeg troede ham ikke da han i sin tid kom ind  for at fortælle "nyheden" han var slet ikke stolt, og jeg kunne næsten ikke tro ham, men han stod med beviset i hånden, en rødlersnisse, al farve var smeltet af. Han blev dog hurtigt tilgivet-for på en måde trængte det til en gevaldig udtynding på det tidspunkt. 
Nu har vi blot en banankasse, det passer langt bedre-vi har stadig mere end der er brug for, også selvom Ida har taget noget med sig hjem.
Jo alt på alteret har en historie og en betydning, det er det det område er skabt til. At der med jævne mellemrum rokeres om og skiftes ud er en anden sag, for det er en del af passionen. Gongongen har den mest fantastiske lyd, eller lyde alt efter hvor man slår på den. 
Alt på denne 1 december
Ha en god god dag
:-)Anette

torsdag den 24. november 2016

Den 20 november-da dagen oprandt

I søndags afholdte jeg et kursus i julebinderi. Vi blev et eksklusivt lille hold, hvor 4 skønne og kreative kvinder dukkede op. Man kan jo sige at det ikke er mange tilmeldte, men jeg har været dårlig til at reklamere for det-og jeg ved der i mig er en dybere mening med det.
Jeg er glad og tilfreds med dagen. Og da jeg ville evaluere kurste til sidst, var der udelukkende flot respons-ja alle skrev sig på til næste år.
Ingen tvivl om at succesen skal gentages, og næste gang våger jeg at gøre mere reklame, om end jeg har fundet ud af ,at maks for et kursus hos mig ikke skal være mere end 7.
Til kurset havde jeg forberedt lidt ekstra, og jeg var for at sige det mildt vældig spændt, og sommerfuglene i maven havde frit spil:-)
en hund efter de bedste grene
Og der var dyb koncentration, og iver, det var så herligt at opleve-og endnu mere herligt at de næsten ikke havde tid til kaffe-og at jeg næsten ikke kunne nænne at sige nu er kaffen klar;-)
Jeg elsker elsker elsker når der kan fråses i grønt, og det ligger på borde og gulve. Stemningen, duften og kreativiteten kan få frit spil. De 4 damer er dygtige og havde alle en del erfaring med sig ud i binderi, jeg vidste det lidt på forhånd, så var spændt på om jeg kunne give noget med herfra
Jeg lærte i den grad noget nyt, og det er at jeg absolut ikke er vandt til at sætte ord på det jeg laver-for jeg laver det bare, slår hovedet fra og til som det nu passer sig. Og sidst jeg underviste for vældig mange år siden, da brugte jeg de gængse regler for binderi, og mange af de regler har jeg bevidst aflært mig, undtagen dem der handler om str forhold og den solide base, der gør at tingene kan holde til det de skal.
Karen med bloggen Dalsgaard i Skivholme, var en af deltagerne, og har lavet to flotte indlæg, det ene finder du HER, hvor hun viser den ene af sine kreationer, og ganske flot beskriver den stil jeg ynder, men ikke helt selv har fået sat ord på. Samt dette indlæg som sidder lige i hjertet her  for "deres mus"elsker også mariebær og kogler;-)
1000 tak Karen for de meget flotte indlæg, og 1000 tak til jer alle for at være med på en del af den nye epoke mit binderi går ind i<3

Med glade hilsner og god weekend når den tid kommer lige om lidt
Anette

PS undskyld til alle jer der gik forgæves efter dette indlæg i går, men fik trykket udgiv i det nye blogger-system inden indlægget var klar-også kom der gæster midt i det hele.


søndag den 13. november 2016

Når smilet bryder frem

Ligeså meget jeg kan bekymre mig, ligeså glad bliver jeg altså-det kan ikke skjules, nogle af delene. Den anden dag kom der atter gang i butikken. Der har været næsten bom stille siden vi gik ind i november, altså i form fysiske besøgende/kunder her. Og jeg har i den grad undret mig, endda så meget at jeg overvejede om jeg overhovedet skulle sælge kranse og dekorationer på den måde jeg har gjort hidtil, om jeg skulle gøre noget helt andet med mit binderi.
Og nu kan jeg bare le af mig selv, de oplevelser har jeg haft flere gange, men har det med at glemme dem når det hele flasker sig;-)
Jeg har selvfølgelig bundet en del kranse, men også et par helt specielle hjerter, der skulle afprøves.  Jeg ville have vist dem på bloggen, men først blev det ene solgt, og jeg ville ud for at tage billeder af det andet, men vupti, det blev også solgt inden jeg nåede at kvipse, så det var vellykkede forsøg. Sådan kan det også gå, slag i slag.Dagen hvor der kom gang i biksen igen, sluttede af med, så mange roser og så meget varme fra en kunde, at mit hjerte svulmede og dansede i glæde. Jo det er godt at være mig:-))))
I forrige indlæg fik jeg mig en ny vinkel på det at have denne lille butik, jeg fik den via de skattede kommentarer, fra jer. Det gik op for mig at jeg rent faktisk yder en service, at jeg har noget at tilbyde, både med de ting jeg har, de stemninger der skabes, og det binderi jeg laver. Altså har aldrig tænkt på det sådan før.
Stuntet her skal ikke i butikken, det er bare for sjovt, lavet mens mossen tøede op så den kunne bruges, til andet projekt. Hvis du ikke kan se hvad det er, så kan jeg fortælle at det er lavet som et kors, og at alle som har set det, ser noget helt helt andet, og at det har bragt smilet frem:-))) hvad ser du?
Vil slutte indlægget af med at sige at jeg i en periode fremover, ikke vil være synderligt aktiv på andres blogge, eller egen, ift kommentarer. Men jeg følger med alle steder, som den dejlige morgenrutine det er.
Yderligere vil jeg af hjertet takke for alle de skønne kommentarer jeg får her-de gør en STOR forskel-der både virker fremmende,glædende og meget meget mere.
Ellers afholder jeg kursus i julebinderi  på søndag den 20/11, vi er til nu et lille eksklusivt hold, så der er plads til et par stykker mere. Du kan finde flere informationer HER
Med hilsner og ønsket om en skøn søndag
Anette

torsdag den 10. november 2016

Et af jobbene jeg holder meget af

Tror det var det første forår i Anettes Floras historie at Kirsten kom, hun havde fået en ide:-)
Og ville vide, om jeg det forår ville komme og forårspynte hendes have, i samarbejde med hende, Jeg sagde ja. Jeg havde mødt Kirsten før på min tidligere arbejdsplads hos Gardenia blomster i Langå. Så kendte hende som en stor blomster elsker-og en der ved hvad hun vil have.
De bor et naturskønt sted, med stor have, med flere gode terrasser og en bæk, den kommer der et kig til sidst i indlægget
Den anden dag var det mig der fik en ide, så ringede Kirsten op og spurgte om jeg måtte vise hendes julepyntede have, som i kan se så fik jeg lov. Selvfølgelig da Anette sagde hun:-). Du må flytte rundt som du vil, og stille op for fotografen. Men nu er jeg ikke den der stiller op for at tage billeder, jeg tager dem bedst muligt, og viser det jeg ser, og det der er. Selvfølgelig går jeg uden om skraldespande mm
billederne er fra den 2/11 se hvor skønt:-)

De to billeder over er fra en af de centrale terrasser. Cederen er ny, og har fået den fornemmeste plads i midten, med direkte kig fra køkkendøren.
 Alle frostsikrekrukker får lov at blive ude, og alle bliver pyntet med mos og kogler som jorddække. Ellers køber Kirsten selv alle de planter der skal bruges. Resten af krukkerne bliver fyldt op med afklip fra nogle af alle de store stedsegrønne planter der er i haven. Det er en herlig måde at bruge mest muligt af hvad der er, også lige tilføre lidt nyt.
vidunderligt lysthus med kig over marker og til bæk

Alle de afklippede stedsegrønne der er brugt, holder snildt vinteren over, de er stukket direkte ned i jorden. Omkring marts fjerner vi det hele igen og der afløses med forårsvækster. Ok i år var det engang i februar, fordi Kisten ikke kunne vente længere;-) men alle krukker var bundfrosne, så der skulle bruges hakke for at plante, næste år bliver det altså ikke før frosten er af jorden;-)))


dette ses fra stuen, her plejer havemøblerne at stå, bemærk rosen blomstre:-)
Lige under lamperne hænger nu to buksbomkranse med kastanjer
Kirsten er en kvinde der ved hvad hun vil, når det gælder blomster. Krukken med lyng og fyr er hendes eget design, og må tilstå det gør sig godt, vi har lavet det flere steder.

Jeg kommer nu i deres have for at årstids pynte  4-5 gange om året, og det er og har været en utrolig spændende proces, for mit vedkommende- I begyndelsen, tilbage i 2014, handlede det meget om at få styr på jordforhold, gødning og vækster. Nu hvor der er styr på alle krukker, er det hele til at gå til, og kræver blot vedligehold.
bækken<3
Jeg holder af jobbet og den udfordring det er, med tæt samarbejde i andres hjem-ja det kræver nænsomhed og indføling. Vores stilarter ligger langt fra hinanden, men nu er det sådan at jeg holder af dem alle.
Men det bedste ved det hele er at opleve Kirstens glæde, hun stråler som en sol, og nyder det i fulde drag, hun ynder at sige det er en af de bedste gaver hun kan få-og hun giver sig selv den, er det ikke herligt.

Med hilsner Anette