fredag den 29. januar 2016

Udviklingen af det store grønne område fra 2013-2015

Det bliver nok den sidste afdeling for denne gang, omkring udviklingen og tilblivelsen af haven. Som sagt i andre indlæg har vi ikke billeder fra før 2012, det var året hvor den gamle pcer gik kold. Og egentlig havde jeg heller ikke trangen til at tage billeder af haven, for der var ikke nogen i en årrække.
Billedet over er fra 2012, på det tidspunkt havde vi fældet og ryddet op i området(området er større end det du kan se på billedet) gennem nogle år, dengang var der ingen udsigt, bare mængder af birketræer og krat. Grunden blev gjort nogenlunde jævn så der kunne spilles bold, og hoppes på trampolin., eller slås telt op.
Min have var mere i i den omkringliggende natur, som dengang bugnede af lækkerier, meget af floraen er forsvundet de seneste år, af en uvis grund, da noget af det er fredet og andet paragraf 3 områder.
Som sagt tidligere, blev drivhuset startskuddet til at gøre noget ved resten af grunden, bunken med grene er fra vores tidligere granskov, der hvor der nu er køkkenhave og drivhus.
Vi valgte at hegne hele grunden ind da vi havde fået en ny hund, som ikke lige kunne modstå fristelserne af vildt på marken, eller folk på vejen.
Mens vi planlagde drivhus kiggede vi også efter beplantning til ud mod marken. Det blev en læhegns beplantning fra Aarestrup planteskole, og den blev plantet efter opskrift og forskrifter i april 13.
Men efter plantningen sov jeg ikke om natten, alt i mig gjorde oprør ved at have plantet det hele ud mod marken. Og jeg begyndte at søge mere viden omkring de forskellige planter, og blev mere og mere glad for dem, har siden udviklet et særligt forhold til de planter, kan vel kalde det kærlighed;-)
Ideerne piblede frem med de småplanter vi havde plantet de forkerte steder, men kender mig selv godt nok til at vide at ikke alle ideer er lige brugbare og slap det hele igen, men du vil kunne læse længere nede at ikke alle ideer er lige gennemtænkte.
Og planterne var jo kommet i jorden og ikke større end at jeg ville kunne flytte dem, også efter et par år hvis det skulle gå sådan, det gjorde det nu ikke, og har bestilt flere hjem fra planteskolen siden:-)
Hvor heldig er man så lige at have fødselsdag i april når lysten til at skabe en have begynder at røre på sig. Det første jeg drømte i dette område var en frugt og bærhave, og vidste klart hvor den skulle være. Det er det du kan se bagerst i billedet med de hvide duftende blomster, måske det skulle hedde frugt lunden. Min drøm var også en hængekøje som skulle hænge i træerne, og bagerst i billedet er de eneste egnede træer til det formål.
Jeg har altid arbejdet i linjer, ved af erfaring at i den slags kan man skabe alt muligt. Og da jeg plantede de første hække brugte jeg noget som pejlemærke, det kunne være et træ eller en kantsten, et eller andet der gav mening i mit eget system, eller en udsigt jeg gerne ville have.
På billedet over har jeg også forsøgt mig med en opstilling bagerst i haven, for at holde lidt fokus også på grunden, for når der ikke er andet end småplanter så søger blikket automatisk ud, noget jeg arbejder med for at kunne have udsigt på flere udvalgte steder, hvordan den bliver fremover aner jeg ikke, for bonden har plantet poppel på stykket. Opstillingen var så ikke noget for mig, i alle tilfælde ikke på det tidspunkt, dengang virkede det mere som rod på mig.
Når man skaber kommer ideerne frem fra mange steder, disse skal også afpasses med temperament, lyster og formåen. På den måde bliver haven et meget personlig anliggende.
Min følelse af området, eller den følelse jeg gerne vil udtrykke i, også, det område, er frodighed, saftigt grønt, bregner inspirere mig, sammen med skovfølelsen, med lysninger og steder til at hygge, og det hele meget naturligt, og ikke alt for friseret. Et andet af pejlemærkerne er at jeg absolut ikke gider have en have jeg skal stresse over.
Og som du ser på billedet over er der et tomt rum, jeg anede ikke hvad jeg skulle bruge det til, jeg smagte på flere ideer, men de var ligesom ikke rigtige
Men så skete det jeg var så heldig at få nogle pil af Rita, fra blomstertøsens have, for jeg drømte om pil, men anede ikke hvor de skulle være, og der var flere ideer oppe at vende, for det skulle ikke bare være en mark med pil,, og ikke bare til at skære af, og nogle ideerne troede jeg mere stærkt på end andre.
I januar sidste år opdagede jeg Kjeld Slots Ellipse have på nettet, det gav mig sådan en underlig følelse, noget jeg skulle smage på, jeg syntes ikke det var smukt, men mere det var yderst interessant, som et sted jeg kunne sidde og filosofere, eller krybe i barnehøjde og forestille sig hvordan det ville være at færdes blandt dem, og jeg følte det var så interessant, at jeg omsatte ellipserne til firkantede felter med pil. Og den anden dag høstede jeg dem for første gang:-)))
I maj sidste år kom allen til vores matrikel, en rønnealle, du kan læse lidt omkring nogle af tankerne her, og yderligere se den fra modsatte vinkel.
Et kig nede fra Rønneallen op mod køkkenhaven, vilde margueritter har fået lov at brede sig, sammen med andre vildarter, op mod aroniahækken som danner skel.
Billedet her er taget fra pilestykket, trængte lige til lidt frodighed. Kongelysene er kommet til af sig selv, sjældent er noget beundret så meget, den første er først ved at knække nu, det er da imponerende.
Måske du husker vores gamle bålplads som jeg troede var en super ide i januar sidste år:-) ja den blev flyttet i sensommeren ind i frugtlunden, det er et perfekt sted om aftenen, og jeg visualisere så godt jeg kan hvordan det er at sidde omkring bålet, at lave bålmad der når træerne og hækken er groet til, og solen rammer lige netop den plet, og vi sidder med tæpper omkring og holder ferie, for det er ren ferie at lave bålmad. Der skal selvfølgelig ske lidt i forhold til siddepladser og bålmekanik, men det kommer. Og jeg har lidt løse ideer omkring mængder af påskeliljer i det område, faktisk dukker de op midt i bålpladsen kan jeg erfare i år, og jeg aner ikke om det er nogle der har lagt der fra før vi købte stedet her i 2005, eller om det er nogle af dem jeg selv har plantet.
Her er også et par nye tiltag og siden billedet er taget er der kommet en stump hæk mere til, og nu i år står den af opblødning på alle de lige linjer, noget jeg har været i tænkeboks over en stund. Min mand siger nemlig at det hele er blevet lidt firkantet, hi hi, han har ret, men jeg ved at det er nødvendigt for mig at have rammerne så nogenlunde i orden før jeg begynder at lave uorden;-)
Her er et andet af vores skrupler, for den del af haven hænger ikke sammen med huset, vi har en gårdsplads imellem, og i den kommer der med jævne mellemrum store lastbiler ind med materialer til mandens blikkenslager virksomhed, så der kan ikke plantes eller skabes noget i den, og det er udelukket at lægge svæller ned for at indramme gårdspladsen. 
Jeg er begyndt i det små, og vi har snakket om at lade græsset komme op til en flisebelægning vi har langs huset, yderligere har jeg plantet et par småhække af buksbom ved kanten af belægningen.
Men jeg bæver lidt, for rallet er praktisk og man kan gå tørskoet, og gårdspladsen er nu ved at være meget lidt arbejdskrævende da det meste ukrudt er håndluget væk, men til nu får det lov at brede sig stille og roligt, hele familien hepper på græs i gårdspladsen, pgu af den stemning det vil skabe.

Jo det er sjovt og dejligt at skabe noget med levende materialer:-)

Om du var med hele vejen, så vil jeg slutteligt ønske dig en rigtig skøn weekend
Med naturglade hilsner
Anette



fredag den 8. januar 2016

Forhavens udvikling fra 2013-2015

Som en fortsættelse af det sidste indlæg som omhandlede køkkenhave og drivhus, blev anlæggelsen af disse et start skud til at kigge på resten af grunden. I en årrække havde minimalismen haft sit indtog, både på grunden men også i huset, i den forbindelse havde mine kreative evner lagt i dvale. Intentionen var en årrække, fra 2008-2013 en naturgrund, hmmmm, alle vilde blomster forsvandt som dug fra solen, og jeg kunne undre mig til jeg igen begyndte at rode i jorden, som ved magi kom de tilbage, og mange nye dukkede op:-)))
Det var også her på billedet over at jeg i begyndelsen havde mine stauder, men i mellemtiden har der været et utal af maskiner, og mange af stauderne nåede jeg ikke at rede, også kom højen til da vi i 2012 fik anlagt vores store terrasse med kummerne. Som sagt i sidste indlæg brugte jeg meget bevidst haven som genoptræningssted. Jeg vidste klart at min have ikke skulle være en stress faktor eller en mekanisk, ordentlig og velfriseret have, disse erfaringer har jeg haft og de var for mig kedelige og stressende. Men du milde jeg følte mig på bar bund, men hvad gør man så, jo man tager mange rødder fra de granner jeg omtalte i sidste indlæg, kryber ned i et meget eventyrligt og barnligt modus og skaber sig et lille eventyr, troldene var omdrejningspunktet;-) går så en tur i skoven og tager forsigtigt lidt bregner med hjem, finder en gammel gryde, fylder vand i, slæber lidt sten, og vupti der er pludseligt en ønskebrønd.
Rødderne blev dog fjernet dagen efter, for hvor så det herrens ud, som en stor bunke med rod, ønskebrønden og troldene er der stadig, og blev udviklet en del efterfølgende, men de står for fjernelse da jeg skal bruge stenene, men nu må vi se....
Her ses lidt af de stauder der havde overlevet, strokenæben blev delt meget flittigt og den kviterede hurtigt, ved ikke om du kan se bambussen på billedet, det var den første nye plante der kom til området, og en rigtig ønskeplante, for bambus havde jeg aldrig haft, men altid drømt om, elsker lyden i den når det blæser. 
Tidligere var her mest brændenælder og snebær, og da vi overtog stedet her i 2005, var her skure og mængder af skrammel  hegn, og et næsten ufremkommeligt vildnis, dog var det stykke med plæne ud til vejen holdt med græs, det er det du ser bagerst i billedet.
Jeg stødte på de danske haveblogs, et totalt inspirerende univers, med alt hvad hjertet begære af levende og passionerede mennesker, og jeg elskede det blog sted fra dag et, 1000 tak til alle bloggere:-)
Som det ses gravede jeg forsigtigt i begyndelsen, intentionen var at det skulle være lettere at holde stykket mellem græs og hæk,  men oplevede også at man ligeså godt kan gøre gravearbejdet ordentlig fra begyndelsen, dovenskab eller en famlen sig frem, for at mærke efter om det nu også er det, belønnes ikke overvældende, et ordentligt forarbejde er sagen, og jeg udviklede en form for passion for at bearbejde jorden med spade, rive og de bare næver.
Jeg opdagede at der var noget der hed Haven i Hune, og lokkede manden med derop i august 13, aldrig havde jeg set noget skønnere eller smukkere, det var mit første rigtige havebesøg, og jeg genkendte mange planter og træer, og i det man kan genkende, eller sådan har jeg det, da kommer tingene ned i øjenhøjde og skaber muligheder. Ikke at jeg på noget tidspunkt har villet anlægge sådan en have, for det rækker min energi ikke til som ene passionerede havemenneske, men jeg kan skabe en følelse-en oplevelse- noget sanseligt.
Ser i det passede sig ikke godt økonomisk at få sig sådan en passion, jeg havde på det tidspunkt slet ingen indtjening, dvs manden var eneforsørger. Og have ville jeg med sikkerhed, jeg hentede et utal af smukke ukrudtsarter hjem fra engen, og fandt et sted hvor der var haveaffald, der fandt jeg også fine stauder, yderligere var et hold af vores naboer ved at nedlægge nogle bede, og jeg slæbte et par trillebøre hjem, såede og købte lidt på planteskolerne Det virker næsten som pengene vokser op af jorden:-).
Jeg blev mere og mere modig med at grave, og havde godt nok en speciel følelse af at her var lige rigeligt med bar jord, gad vide om jeg har mulighed/råd til at plante det til.
Sikke al den bare jord, jo jo billedet er fra foråret 14, og jeg skulle i gang med at lægge en sti af marksten, og den snor sig på den måde for jeg valgte at have mest muligt godt "jord" til at plante i, som sagt i andre indlæg er vores jord meget sandet.
I sensommeren 14 havde jeg en meget skøn oplevelse, som jeg nu er klar til at fortælle. Billedet over er fra den sommer. Jeg havde besøg af et par kræmmerpiger, og den ene havde sin søn med på 13 og den anden en norsk veninde, de skulle se min butik, som dengang var i campingvognen, og selvfølgelig skulle vi have kaffe og the på den store terrasse, hvor eftermiddagssolen altid er dejlig. Drengen har jeg fortalt om tidligere, men ikke den norske veninde, som overraskende viste sig at være datter af en meget passioneret havedame, med en stor og kendt rosenhave i Norge, hun holdt foredrag og fremviste sin have for mange mennesker, og selvfølgelig var datteren, den norske veninde, blevet smittet med samme have bacille.
Hun kunne snildt se igennem en stensti der ikke var færdig, og se igennem at jorden ikke var dækket med planter.
Det virkede som om hun var i følelsen af farverigdom og frodighed, hun sagde at jeg, måtte holde en åben have,  en ide jeg end ikke selv havde tænkt på det tidspunkt. Den begejstring jeg oplevede i hende, ved noget jeg har skabt, gør mig utrolig taknemmelig.
Jeg føler mig nu slet ikke klar til at holde åben have, men jeg deler meget gerne glæden med dem som har lyst til at se.
Jeg har ikke det store forhold til om det er den ene eller anden plante der er med til at skabe min have, tror jeg kan lide dem alle, også de simple og grovillige planter, og FARVER.
Min blomster have skal være uhøjtidelig, og frodig, men oplever dog at der er visse elementer der er lige grovillige nok, og lidt mere besværlige at udrydde, men erfaring må der til, om end jeg har leget have i mange år, så er det altså vældig nyt at gøre det på denne måde, og faktisk anlægge den et sted jeg ønsker at bo resten af mit liv.
Selvom jeg har mine holdninger, en af dem var at hækken bare skulle være naturlig og uklippet, den  består af snebær og syrener, gjorde jeg nu alligevel et forsøg med at klippe den ud mod vejen, i begyndelsen virkede det så sært og ordentligt, men må tilstå at jeg er blevet vild med looket. Du kan se det på billedet under.
Jeg har sagt det utallige gange, men siger det igen, for det fugleliv og det leben af bier sommerfugle og andet kryb, er en af de største gaver jeg har fået ved det at anlægge en have. Jeg har på ingen måde bevidst plantet for at tiltrække al den leben, men det viser sig at de blomster jeg har plantet er magneter på den slags, hvor er jeg heldig:-)
Det bedste der nogensinde har været plantet i kummerne er dahliaer og tulipaner, og det passer sig perfekt, for når tulipanerne er færdige kan dahliaerne kommes i, smart ikk...
Ja det var lidt af den udvikling der er sket i vores forhave fra 13 til 15, er vældig spændt på hvordan haven kommer til at se ud her i 16, tulipaner er der i alletilfælde, og flere af dem viser sig allerede som lidt grønt der titter frem.

Ha en dejlig weekend
Med hilsner Anette