fredag den 8. januar 2016

Forhavens udvikling fra 2013-2015

Som en fortsættelse af det sidste indlæg som omhandlede køkkenhave og drivhus, blev anlæggelsen af disse et start skud til at kigge på resten af grunden. I en årrække havde minimalismen haft sit indtog, både på grunden men også i huset, i den forbindelse havde mine kreative evner lagt i dvale. Intentionen var en årrække, fra 2008-2013 en naturgrund, hmmmm, alle vilde blomster forsvandt som dug fra solen, og jeg kunne undre mig til jeg igen begyndte at rode i jorden, som ved magi kom de tilbage, og mange nye dukkede op:-)))
Det var også her på billedet over at jeg i begyndelsen havde mine stauder, men i mellemtiden har der været et utal af maskiner, og mange af stauderne nåede jeg ikke at rede, også kom højen til da vi i 2012 fik anlagt vores store terrasse med kummerne. Som sagt i sidste indlæg brugte jeg meget bevidst haven som genoptræningssted. Jeg vidste klart at min have ikke skulle være en stress faktor eller en mekanisk, ordentlig og velfriseret have, disse erfaringer har jeg haft og de var for mig kedelige og stressende. Men du milde jeg følte mig på bar bund, men hvad gør man så, jo man tager mange rødder fra de granner jeg omtalte i sidste indlæg, kryber ned i et meget eventyrligt og barnligt modus og skaber sig et lille eventyr, troldene var omdrejningspunktet;-) går så en tur i skoven og tager forsigtigt lidt bregner med hjem, finder en gammel gryde, fylder vand i, slæber lidt sten, og vupti der er pludseligt en ønskebrønd.
Rødderne blev dog fjernet dagen efter, for hvor så det herrens ud, som en stor bunke med rod, ønskebrønden og troldene er der stadig, og blev udviklet en del efterfølgende, men de står for fjernelse da jeg skal bruge stenene, men nu må vi se....
Her ses lidt af de stauder der havde overlevet, strokenæben blev delt meget flittigt og den kviterede hurtigt, ved ikke om du kan se bambussen på billedet, det var den første nye plante der kom til området, og en rigtig ønskeplante, for bambus havde jeg aldrig haft, men altid drømt om, elsker lyden i den når det blæser. 
Tidligere var her mest brændenælder og snebær, og da vi overtog stedet her i 2005, var her skure og mængder af skrammel  hegn, og et næsten ufremkommeligt vildnis, dog var det stykke med plæne ud til vejen holdt med græs, det er det du ser bagerst i billedet.
Jeg stødte på de danske haveblogs, et totalt inspirerende univers, med alt hvad hjertet begære af levende og passionerede mennesker, og jeg elskede det blog sted fra dag et, 1000 tak til alle bloggere:-)
Som det ses gravede jeg forsigtigt i begyndelsen, intentionen var at det skulle være lettere at holde stykket mellem græs og hæk,  men oplevede også at man ligeså godt kan gøre gravearbejdet ordentlig fra begyndelsen, dovenskab eller en famlen sig frem, for at mærke efter om det nu også er det, belønnes ikke overvældende, et ordentligt forarbejde er sagen, og jeg udviklede en form for passion for at bearbejde jorden med spade, rive og de bare næver.
Jeg opdagede at der var noget der hed Haven i Hune, og lokkede manden med derop i august 13, aldrig havde jeg set noget skønnere eller smukkere, det var mit første rigtige havebesøg, og jeg genkendte mange planter og træer, og i det man kan genkende, eller sådan har jeg det, da kommer tingene ned i øjenhøjde og skaber muligheder. Ikke at jeg på noget tidspunkt har villet anlægge sådan en have, for det rækker min energi ikke til som ene passionerede havemenneske, men jeg kan skabe en følelse-en oplevelse- noget sanseligt.
Ser i det passede sig ikke godt økonomisk at få sig sådan en passion, jeg havde på det tidspunkt slet ingen indtjening, dvs manden var eneforsørger. Og have ville jeg med sikkerhed, jeg hentede et utal af smukke ukrudtsarter hjem fra engen, og fandt et sted hvor der var haveaffald, der fandt jeg også fine stauder, yderligere var et hold af vores naboer ved at nedlægge nogle bede, og jeg slæbte et par trillebøre hjem, såede og købte lidt på planteskolerne Det virker næsten som pengene vokser op af jorden:-).
Jeg blev mere og mere modig med at grave, og havde godt nok en speciel følelse af at her var lige rigeligt med bar jord, gad vide om jeg har mulighed/råd til at plante det til.
Sikke al den bare jord, jo jo billedet er fra foråret 14, og jeg skulle i gang med at lægge en sti af marksten, og den snor sig på den måde for jeg valgte at have mest muligt godt "jord" til at plante i, som sagt i andre indlæg er vores jord meget sandet.
I sensommeren 14 havde jeg en meget skøn oplevelse, som jeg nu er klar til at fortælle. Billedet over er fra den sommer. Jeg havde besøg af et par kræmmerpiger, og den ene havde sin søn med på 13 og den anden en norsk veninde, de skulle se min butik, som dengang var i campingvognen, og selvfølgelig skulle vi have kaffe og the på den store terrasse, hvor eftermiddagssolen altid er dejlig. Drengen har jeg fortalt om tidligere, men ikke den norske veninde, som overraskende viste sig at være datter af en meget passioneret havedame, med en stor og kendt rosenhave i Norge, hun holdt foredrag og fremviste sin have for mange mennesker, og selvfølgelig var datteren, den norske veninde, blevet smittet med samme have bacille.
Hun kunne snildt se igennem en stensti der ikke var færdig, og se igennem at jorden ikke var dækket med planter.
Det virkede som om hun var i følelsen af farverigdom og frodighed, hun sagde at jeg, måtte holde en åben have,  en ide jeg end ikke selv havde tænkt på det tidspunkt. Den begejstring jeg oplevede i hende, ved noget jeg har skabt, gør mig utrolig taknemmelig.
Jeg føler mig nu slet ikke klar til at holde åben have, men jeg deler meget gerne glæden med dem som har lyst til at se.
Jeg har ikke det store forhold til om det er den ene eller anden plante der er med til at skabe min have, tror jeg kan lide dem alle, også de simple og grovillige planter, og FARVER.
Min blomster have skal være uhøjtidelig, og frodig, men oplever dog at der er visse elementer der er lige grovillige nok, og lidt mere besværlige at udrydde, men erfaring må der til, om end jeg har leget have i mange år, så er det altså vældig nyt at gøre det på denne måde, og faktisk anlægge den et sted jeg ønsker at bo resten af mit liv.
Selvom jeg har mine holdninger, en af dem var at hækken bare skulle være naturlig og uklippet, den  består af snebær og syrener, gjorde jeg nu alligevel et forsøg med at klippe den ud mod vejen, i begyndelsen virkede det så sært og ordentligt, men må tilstå at jeg er blevet vild med looket. Du kan se det på billedet under.
Jeg har sagt det utallige gange, men siger det igen, for det fugleliv og det leben af bier sommerfugle og andet kryb, er en af de største gaver jeg har fået ved det at anlægge en have. Jeg har på ingen måde bevidst plantet for at tiltrække al den leben, men det viser sig at de blomster jeg har plantet er magneter på den slags, hvor er jeg heldig:-)
Det bedste der nogensinde har været plantet i kummerne er dahliaer og tulipaner, og det passer sig perfekt, for når tulipanerne er færdige kan dahliaerne kommes i, smart ikk...
Ja det var lidt af den udvikling der er sket i vores forhave fra 13 til 15, er vældig spændt på hvordan haven kommer til at se ud her i 16, tulipaner er der i alletilfælde, og flere af dem viser sig allerede som lidt grønt der titter frem.

Ha en dejlig weekend
Med hilsner Anette



38 kommentarer:

  1. Magi i jorden - ingen dårlig opdagelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du i grunden helt ret i Marie:-))))

      Slet
  2. Fantastisk rejse du her har taget os med på! Kan sagtens genkende den overvældende følelse det er at opdage, at man ikke bare har skabt en have - men skabt LIV! Fortsat god rejse :-)
    Hilsen Henrik Havehjerne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor skønt og utrolig flot formulering- for det er altså så fantastisk:-) 1000 tak og mange gange i lige måde Henrik!

      Slet
  3. Hej Anette
    Det var sjovt at læse din tilgang til din have, jeg vidste jo godt noget af det, men slet ikke det hele. Det var meget interessant læsning, og at se hvordan den bare jord efterhånden blev fyldt med planter samtidig med, at din interesse blev større. En skam vi ikke kendte hinanden, da du startede, sikken en masse du kunne have fået fra mig, men du fik vist lidt med hjem. Du kan såmænd godt holde åben have til august, du kan jo kalde det din vilde have. Det er jo i august, at haveselskabet holder åben have i år.
    Tak for den spændende tur.
    Kram fra Samsø

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth!
      Dejligt at høre, ja ved godt at noget af det er gentaget med jævne mellemrum. Det er godt at kende nu og have mødt dig irl også, og ja føler jeg fik utrolig meget med hjem, af både inspiration, og planter- som jeg glæder mig til at lære at kende og se her i år, men kan ikke huske alle navnene, så der kommer nok et par spørgsmål:-)) Føler ikke der er så meget at se i min have endnu, de fleste andre steder, hvor mange af træerne og buskene ikke er meget mere end en lille meter i højden, også kræver det lidt mod;-)
      Velbekomme og 1000 tak fordi du ville med:-)
      Kram fra Randers/Langå

      Slet
    2. Du skal bare spørge, jeg skal nok svare, hvis jeg kan. Med alle de store stauder du har, tænker folk ikke over, at træer og buske ikke er så store, alle ved jo, at den slags skal have sin tid. Men mod ja det har du ret i, det kræver det. Jeg er nu ikke særligt modig, men har stort set aldrig været nervøs for at lade folk se min have, det er jo min legeplads :) der er jeg på hjemmebane.
      Kram

      Slet
    3. Hvor dejligt, og tak på forhånd! Er nu heller aldrig nervøs ved at vise min have frem, sådan på helt almindelige dage, for da er tingene som de er. Måske det lyder lidt dobbelt, men når jeg invitere gæster, uden at vide hvor mange, på en bestemt dag så er det altså anderledes, elsker jo også at servere kaffen;-) men tak for opmuntring, det giver lidt stof til eftertanke....
      Kram

      Slet
  4. Oj, vad mycket det hänt i din trädgård. Och så fint det blivit, kul att följa förändringen!

    SvarSlet
  5. Kære Anette. Tak for anden tur at haverejsen. Det er så spændende at se noget under udvikling - altså fra tanke - og at det bliver udført, specielt når der er omveje med - det synes jeg gør det spændende. Jeg har altid godt kunne lige at følge med i hvordan man laver ting eller noget opstår. Og det er jeg taknemlig for at jeg må få lov til at se.
    Jeg vil gerne se din have og du kan tor at jeg kommer i år, fordi jeg skal på rundtur i havelandet :-)
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten!
      Velbekomme, og dejligt at du har lyst til at følge med i det, måske der kommer en 3. og sidste haverejse for det største af områderne, og det der på en måde er det mest udfordrende. Jeg har det lidt som dig, nyder også at se noget tage form, og både før og løbende efterbilleder, for det kan nogle gange være svært at forestille sig noget som det var.
      Glæder mig stort til at møde dig, men også at vise dig vores sted:-)
      Kærlig hilsen Anette

      Slet
  6. Hej Anette.Det var da et dejligt indlæg om din haves tilblivelse........og mange billeder som jeg ikke har set før-Bla. det fra din terrasse med udsigt over haven.
    Du har på få fået en dejligt og frodig have som du kan være rigtig stolt af.
    Håber meget at jeg kan besøge dig i år.
    Rigtig god aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette!
      Det er jeg glad for at høre, tak for det! Nej ikke alle billeder har været vist før.
      jeg er også utrolig stolt af det, og taknemmelig, for at skabe en have er også ind imellem et under.
      Det kunne være utrolig hyggeligt om du kom på besøg!
      1000 tak og en dejlig snevejrslørdag til dig, kram fra Anette

      Slet
  7. Det er jo blevet en eventyrlig smuk forhave, slet ikke til at se sig mæt på. Jeg tror at når du er klar kommer du til at holde åben have, det er så givende og inspirende at invitere andre haveintresserede indenfor i haven. Det bliver spændende hvad 2016 byder på i din have, men det skal nok blive godt.
    Rigtig god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette!
      1000 tak for de flotte ord, dem sætter jeg pris på. Og må alligevel sige at billederne, eller nogle af dem snyder en smule hvis man går tæt på;-)
      Tror gerne at det er dejligt at dele sin blomster/have glæde med mennesker af samme interesse, har prøvet det nogle gange, og det er som du siger meget givende. Sad forøvrigt og genså billeder fra da vi besøgte dig, så skønt!
      Også en rigtig god weekend til dig

      Slet
  8. Så har du gjort det igen! Spændende at høre om alle overvejelserne og spændende at se fotos af resultatet. Jeg kan godt lide stien og blomsterne. Jeg synes, det er godt, at hækken blev klippet, det giver hele haverummet en "opstrammer".

    Jeg kan godt lide farvesammensætningerne, du er ret vovet, og det gør det levende. Du har virkelig suget til dig i Anne Justs have. Jeg synes, at meget af stemningen i Annes have er overført til din,

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna!
      Det er jeg glad for, og igen så dejligt du har lysten til at kigge og læse med.
      Ja den hæk virker ret godt, troede egentlig ikke jeg kunne lide at klippe, men da jeg var færdig måtte jeg altså lige finde noget mere at klippe i, lidt som når man har en rest maling;-)
      1000 tak farverne betyder meget for mig, og blander gerne, i begyndelsen brugte jeg meget gult til at forbinde med, men det hele forandre sig jo løbende, og sidste år måtte jeg dele mere af det blå ud, men du ved garanteret hvordan det er;-)
      TAK!
      Hilsner fra Anette

      Slet
  9. Det er sjovt at se udviklingen i din forhave, den er blevet helt fantastisk, og ligner i hvert tilfælde på billederne en have der har stået en del år :-)
    Træer og buske skal bruge nogle år, før de syner af noget, men med stauder kan man lynhurtigt få bunden fyldt op med de mest fantastiske farver og former.

    Ang. åben have så tror jeg det er svært at blive helt klar, fordi vi ofte er gode til at stille alt for store forventninger til os selv og vores haver, om hvor perfekt det hele skal være. Jeg har valgt at åbne vores have nogle dage i år, selvom den stadig er ny, og mange m2 mangler at blive anlagt, og selvom haven ikke er "rigtig klar" endnu - gad vide om den så nogensinde bliver det;-) Det bliver nok ikke helt uden mavekriller specielt til havefestivallen, men der er sikkert nogen, som ønsker at se haver på vej, og forhåbentlig kan hente inspiration til at komme i gang eller komme videre med deres egne havedrømme. Lad os dog vise vores haver frem, også selv om de ikke er perfekte (endnu;-)). Er det vigtigste ikke glæden ved at se haven spire, gro og udvikle sig, og er det ikke vigtigt at udbrede denne haveglæde og dele erfaringer med andre der har samme interesse?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor herligt og 1000 tak! Billederne snyder lidt for går man tættere på er der mellem nogle af stauderne bar jord, eller var for gad vide hvordan det hele kommer til at se ud i år, hvor nogle af de bare pletter er fyldt ud, og ahornen bliver fældet.

      Tror også du har ret i det hele:-)Og selv vil jeg nyde også at se haver der stadig er i anlæggelses fasen, og kan virkelig godt lide at du gør det;-)))
      Du er eminent til at få det hele vendt, alle de overvejelser, og det er utrolig givende at vise og snakke om sin have og dele glæden, for den spredes som ringe i vandet, har jeg allerede nu erfaret ved de naboer jeg fik stauder af, ja nu begynder de også på haven igen;-)
      Så du og Fru Høneballe har sat det hele i perspektiv, tak for det, og god weekend!

      Slet
  10. Så gøy å følge endringen; både i bilder og ord. Blomstene, fargene og dyrelivet i Hagen; jeg liker det godt!! Riktig god helg med en Go klem fra Birte

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Birte, også en god klem herfra, med ønsket om en god weekend! PS her er det hele flot af sne, lidt endnu:-)

      Slet
  11. Det er lige så spændende at læse om som en krimi :-) Hvor har du dog lavet meget, og hvor ser det skønt ud. Jeg glæder mig til at se haven i virkeligheden til sommer. Jeg kæmper også mod snebær. De er ret 'udadreagerende' ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. krimi ligefrem;-) tusinde tak for det! Glæder mig stort til at møde dig IRL Karen. Ja snebær er så smukke men noget værre biiiiipppppp;-)))

      Slet
  12. Jeg jo vild med din frodige forhave - det er fantastisk hvad du har opnået der på få år!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak for en skøn kommentar Frede:-)

      Slet
  13. Kære Anette. Det er altid dejligt at rejse :-) Det kan enten være en lang rejse, eller kort. Jeg tror vi er enige om at vores haver er en lang rejse, der konstant skaber udvikling på sammen tid, harmoni og balance i vores liv. Så fortsat god rejse :-) Kærligst Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vi er helt enige:-)haverejsen- den personlige rejse, er noget så givende! Tak også fortsat rigtig god rejse til dig Merete!
      klem fra Anette

      Slet
  14. Fantastisk skønne billeder, man kan helt dufte sommeren.
    Sikke en forvandling det har taget og sikke et arbejde...
    Jeg er så vild med dit hegn, hvor ser det bare fantastisk ud.
    Så er det man må i tænkeboks..... for hvor på grunden kan jeg have et tilsvarende:)

    Rigtig fantastisk søndag
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret i at det bare dufter så skønt Charlotte<3 og kender alt for godt til- hvor skal man nu have sådan en ny ide;-) jeg stjal den i sin tid fra Miri og oversatte den til vores behov. Miri har bloggen vandre blandt ege, kreationen var af hendes voksne datter hånd.
      Tusinde tak og en fantastisk skøn aften til dig!
      Hilsner fra Anette

      Slet
  15. Skønt indlæg. Det behøver slet ikke at være dyrt at anlægge en have. Masser af kreativitet og tålmodighed er det der skal til. Så får man et paradis som dit.

    God søndag
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Birgitte, og du har ret i at alt ikke behøver være så dyrt, og det er så dejligt at kunne udfolde sig! Lave alle de ommere der nogle gange kan være behov for, når man ikke bare lige er tilfreds.
      Tak også en god søndag aften til dig!
      Hilsner Anette

      Slet
  16. Kære Anette.

    Hvor er det spændende, at læse om din haves udvikling og din passionerede tilgang til at skabe dit dit helt eget Paradis.

    Dine to billeder, hvor man ser haven i forgrunden og huset i baggrunden viser et virkeligt dejligt og malerisk blomsterhav, der i den grad, taler til mit cottagehjerte. Det er SÅ smukt med det naturlige og naturnære flow.

    En have bliver man heldigvis aldrig færdig med. En have er ikke for strengt tidsmålrettede eller facitliste-mindede mennesker. Du har nået enormt meget på kort tid. Utrolige kræfter man får, når det er passionen, der driver værket.

    Vil også lige sige dig tusind tak for dine søde ord på Margits blog. Det er på alle måde en lidt trøstesløs tirsdag, så da jeg læste din kommentar på Margits seneste indlæg steg humørbarometeret straks et par streger.

    Jeg glæder mig over, at vi sammen skal følges ad et helt år. Et år i min elskede have. Nu tager jeg dig under armen, og så deler vi forhåbentlig en masse havetanker og glæder, mens vi i bogform følges ad på havevandring her:o)

    De kærligste hilsner og alt det bedste for dit nye (have)år

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tante Grøn-Jytte!
      1000 tak for dine dejlige ord, som jeg i den grad nyder at læse.
      Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at haven kunne blive til sådan et slaraffenland, og at man kunne skabe på den måde:-)))
      Ordene på Margits blog er i den grad velfortjente, der strømmer en følelse af nærvær ud af bogen, den er som skabt til de gode stillestunder. De næste dage skal jeg forkæles med frisk fisk, og uden netforbindelse, og jeg glæder mig i den grad til at sidde med en skøn udsigt og nyde bogen i stilheden, det jeg har læst til nu er som skabt til det-jeg har nemlig "sparret" på den. Men har dog brugt et af digtene til en kær som havde fødselsdag den 6.januar.
      Det bliver så spændende at tage på tur med dig i din have, og håber at det til sommer bliver muligt at besøge dit paradis irl.
      De kærligste hilsner herfra
      Anette

      Slet
  17. Hej igen.

    Ja, det kommer faktisk bag på een, hvor meget kreativitet man kan kanalisere ud i den leg, det er, at skabe en have. For mig er det den ypperste form for kreaflow og total selvforglemmelse.

    Der findes en havedisciplin, der passer til enhver sindstilstand. Det synes jeg, er ret genialt.

    Det lyder som nogle dejlige off-line slappe-dage, der venter dig.....bortset fra fisken:o) Den nøjes jeg med at tage i pilleform:o) Ja, jeg har en brist i mine smagsløg, hvad fisk angår.

    Nyd din timeout og tak fordi jeg må komme med:o)

    Kærligste hilsner og tanker

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej igen!
      Ja det er genialt:-)!
      Det er altså en stor fornøjelse af have dig med:-))) Hi hi kan vel ikke sige, at du ikke ved hvad du går glip af med fisken;-)
      1000 tak og det kan du tro jeg vil gøre.
      Også skønne dage til dig.
      Mange glade og kærlige hilsner fra Anette

      Slet
  18. Lækker have, rigtig flot natur omkring

    Mvh
    The Golfer
    http://billiggordetselv.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Og naturen omkring os er utrolig skattet:-)

      Slet