torsdag den 2. juni 2016

At tage tingene som de kommer

En have rummer ikke bare træer buske og stauder, bag det meste er der en tanke og en del funderinger, både mens anlæggelsen står på. Men også når tingene gror.
Hvornår begynder man at klippe og forme træerne som man vil have dem. Det er gået op for mig at det nu er på høje tid at begynde at klippe i kastanjerne
Og de høje slanke røn(alleen), hvad med dem, skal jeg klippe i den nu, for ved de skal have lidt dressur hen af vejen. Den anden dag klippede jeg i bærmisplen, de er slet ikke store, men de var lidt vilde i væksten, det føltes som en befrielse at klippe overskuddet væk.




Det gav mig lyst til at klippe mere, meget mere, men klappede hesten og fik sat ryggen på plads i stedet.
Her er det mit nye rosenbed med 8 jaqueline du pre roser. Og vidste på forhånd at det ville være et bed der skulle luges ekstra i. Bedet var en dyb bålplads der ikke duede og er fyldt op med græstørv, og mængder af muldvarpeskud i det tidlige forår. Mange nye bede giver meget lugearbejde over en længere periode.Det er heldigt at jeg holder af at håndluge og studere ukrudt.
En af de otte roser ser sådan ud, ikke et kønt syn, men den får en chance, der er liv, måske den på sigt vil.



Man skal også kunne visualisere. Da jeg såede blandt roserne gjorde jeg det, men synet er ikke helt som forventet, måske det bliver det. Hele vejen rundt har jeg plantet små nye lavendler, dem er jeg selv leveringsdygtig i, de sår sig selv villigt i vores sandjord. Men havde dog en gammel modstand mod at plante roser og lavendler sammen, de er jo slet ikke til de samme forhold. Men roser høre vel heller ikke til på sand, så;-)
For to dage siden sprang hun ud, og mit hjerte smeltede totalt, aldrig havde jeg set noget smukkere finere eller mere yndigt, og med en duft der får englene til at synge. Men måtte helt ned og ligge på jorden for rosen er ikke høj. Og jeg måtte efterfølgende lige google hende en ekstra gang, for sæt nu jeg havde set eller læst forkert. Men hun bliver en meter + lidt ekstra, pyhhhh, så står  jaquelinerne på rette plads.
Og jeg kan sidde på min bænk og snuse duften ind. Ja bænken og den mur den står op af er der også lidt tanker omkring, skal jeg male bænken, det gamle jern viser at det engang har været grøn...og ved du hvad jeg indretter mig efterhånden:-) Det skrev jeg også til Marie den anden dag, Marie har den spændende blog Hortofilia, og den anden dag lavede hun et fantastisk indlæg der rørte ekstra ved hjernecellerne, hvis du bliver nysgerrig kan du finde det her

Med hilsner Anette

32 kommentarer:

  1. Åh ja, der går mange tanker igennem hovedet når man står derude i haven. Hvad var lige ideen bag ved at jeg plantede de to træer der?, og hvis jeg nu gør sådan, hvordan vil det have af betydning, ikke kun lige der men også for de omkring liggende områder i haven. Nogen gange - for det meste - er derfor også en god ide at træde tilbage - sætte sig - tænke igennem, og ikke bare køre løs.
    At give tingene en chance f.eks roser der ser lidt trist ud eller er bagefter de andre roser.
    Man kan slet ikke lade være med at stå og reflektere over ting, planter og andre forhold når man går der og kigger krudtet i øjnene.
    Så jo kære Anette kender jeg de ting du beskriver.
    Rosen er flot og jeg kan godt forstå din reaktion da den viste sig der.
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er altså utroligt at der er så mange tanker bag, det tænker man slet ikke over;-) finder det givende og lærerigt at der hele tiden kommer nye lag og dybder i det at skabe sig en have(nok også mange andre ting)
      Jeg er også blevet rigtig god til at træde et skridt tilbage, når det gælder større ting, og der er siddepladser også et most.
      Rosen feen Linda er årsagen til at netop de roser er kommet i hus her. Hun havde hørt mig sukke og beundre den rose, så hun lavede et sats hos Jas sidste efterår, og det er jeg hende taknemmelig for. Hun var også næsten den første der så den nyudklækkede:-)))
      Mange tak for din tænksomme kommentar.
      Kærlige hilsner Anette

      Slet
  2. Hej Anette
    Ja lige pludselig går det forrygende stærkt, alt skal klippes og der skal luges, ellers bliver det for vildt, selvom det godt må være lidt vildt. Jeg hakker nogle af mine røde melder op, ellers går det helt galt, de står jo også mellem roserne hos mig. Åh ja den første rose og så i Jacqueline, så er man helt salig, jeg har gået rundt og snust til alle mine her til morgen.
    Kram fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth!
      Ja det skal jeg da lige love for,og med al det vand vi fik så kom der vækst i tingene. ja vildskab med måde, godt vi er herre over noget af det, hi hi
      Fik ca 5 små planter af rød havemelde af Rose sidste år, der stod de i køkkenhaven, det kan jeg også se de gør i år, tror dig gerne at de skal luges med hård hånd, men de er heldigvis lette at kende.
      Der er ca 7 blomstrende jaqueline i dag:-))) åhhh ja du har så vidunderligt mange roser at snuse til-det må være din morgenvitamin:-))
      Kram Anette

      Slet
    2. Nå ja I fik også vand, ja så er det endnu værre, vi har ikke fået regn af betydning.
      Ja rød havemelder er nem at kende :)
      De vitaminer holder hele dagen. Jeg er i gang med at opstamme rhodoer, uha det er svært, men det bliver pænt.
      Kram

      Slet
    3. Gode vitaminer:-)))Hvor lyder det spændende Lisbeth, egentligt troede jeg slet ikke de skulle beskæres, men når jeg tænker mig om har jeg set at Rita har opstammet en, med godt resultat. Du får tit en kærlig tanke, og i disse dage beundre jeg en rosa geranium fra dig af.
      Kram

      Slet
  3. Hej Anette
    Det er godt at du ikke har noget imod at luge, når nu du har så mange unge bede med meget bar jord. Men der er jo ingen vej uden om når man gerne vil have visionen udført NU.
    Så er det ganske rigtigt, at man må kunne se for sig hvordan det bliver. Engang. Det er en kunst at kunne og det er også en kunst at holde fast i det og lukke alle stemmerne i hovedet ude, når de hvisker gode ideer. Og det kan være svært synes jeg.
    Københavnerbænken er så flot! De har traditionelt været malet grønne (sæde og ryg) og vangerne sorte. Men det er jo dig der bestemmer i din have :-)
    Hilsen Henrik Havehjerne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik!
      Jeg nyder virkelig at håndluge, men må dog sige at der er rigeligt lige nu, da vi jo også har køkkenhave, og der kommer hakkejernet i brug. Med al den bare jord er man nød til at lave aftaler med sig selv om at det er godt med lidt "skidt" Sjovt nok sagde min svigermor at den have vi har egner sig godt med noget der ikke er så ordentligt. Og det nyder jeg, for alt andet ville blive en stress faktor, og det skal haven altså ikke være.
      Hi hi de gode ideer der hviskes i øret er ofte et kvikt kick, og ender ud i ommere:-)De klare ideer føles en del anderledes.
      Tak for originalfarverne, dem kendte jeg ikke kunne bare se at de på denne havde været grønne, men den bliver ikke malet foreløbig, summer bare.
      God sommerdag
      Hilsner Anette

      Slet
  4. I juni løber det hele i vejret og ud til siderne og der skal arbejdes lidt for at holde det hele i ave. Så det er godt at vi er nogle som elsker lugning og klipning;)) Jeg synes ikke at dine røn skal klippes, men kastanjerne trænger til opstamning. Har du planer om at træerne skal formklippes?
    Rosen er vidunderlig og bænken står perfekt til at indsnuse duften:-)
    Jo selvfølgelig bliver jeg nysgerrig på Maries indlæg:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for den med Rønnen Lisbeth. Jeg er fuldstændig ny i klipperiet, faktisk er jeg ikke helt klar over hvordan Kastanjerne skal klippes, dog ved jeg at de skal have noget af i højden, vil gerne have en mere bred krone, så begge træer på et tidspunkt når sammen. Ved at kastanjer kan være ret flotte klippede, er vokset op med det.
      Herligt du blev nysgerrig, jeg kunne selv have skrevet stolper op og stopler ned som kommentar. Syntes det er godt at stoppe op med jævne mellemrum, men det tror jeg du kender:-)

      Slet
  5. Din bænk ser så hyggelig ud, det perfekte sted til at sidde og fundere over lugning og klipning og vanding og gødskning og rosenduft og hvad har vi. Beskæring er nok det område, hvor mange af har flest nerver på. Heldigvis ender det sjældent i den rene katastrofe. Det er sødt af dig at henvise til mit indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Marie:) ja jeg er ikke god til det med saksen, men fik en smag for det sidste år, da jeg klippede hækken for første gang, og den kunne snildt stå som uklippet.
      Dit indlæg var så godt, at det er en fornøjelse at henvise til. Havde faktisk først skrevet en længere smører,også omkring havetankerne, men kogte det ned. Og den med det sorte, vi har også selv været med på dillen,så det sorte er også her i en mindre målestok, man er o nød til at afprøve:-)

      Slet
  6. Du har sådan en fantastisk have Anette:)
    Kan så godt lide den måde du holder den på. Er overrasket over at du elsker at klippe ned. Det værste jeg ved. Gør så ondt for hver gren skære det i mit hjerte.
    Derfor kan mine ting godt blive ranglet, helt min egen skyld.......
    Smuk smuk rose. Helt bedårende og må da i den grad ind og se på din anbefaling af blog.

    Rigtig skøn aften
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Charlotte:-))) hmmm, elsker at klippe, tror jeg godt kan lide at skabe mig et udtryk, også må jeg klippe, også for at alt ikke skal blive alt for vildt. Jeg tog første forsigtige skridt i klippe kunsten sidste år, og klippede en hæk der kunne stå som uklippet. Da jeg havde vænnet mig til det ordentlige look, opdagede jeg at andet stod tydeligere frem. Når jeg vælger at klappe hesten lidt inden jeg springer ud i klipperiet, er det lidt som at have en skøn restfarve i malerspanden, som bare må bruges lige meget hvad, og ikke altid lige tilfredsstillende når rusen er ovre;-)
      Ja den er altså bedårende, og nu er der nok 15 blomster i dem<3
      1000 tak, og en fantastisk sommerdag til dig!

      Slet
  7. Kære Anette Elsker dine kastanier hvor er de bare skønne. Dit bed bliver helt vidunderligt når de skønne roser vokser til. Hvad er det for røde planter der er plantet ind imellem? Der ser bare så vidunderligt ud i din have. Må lige tjekke ud Maries indlæg ud. Knus til dig og Santa kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina!
      Det er vores første have med kastanjer, har elsket dem siden barnsben. Tænk dig roserne er begyndt at skyde i vejret siden billedet er taget og der er mange blomster i i dag:-)))
      De røde planter er rød havemelde, man kan også bruge bladene i salater. De er villige til at så sig selv. Jeg fik ca 5 små planter tilsendt sidste år, og tog frø af dem og såede dem her og lidt andre steder. Du må sige til hvis jeg skal sende dig frø, ved ikke om det går an med planter i forhold til de nye forhold indenfor post dk, men vil gerne gøre forsøget, så bare giv lyd:-)
      Finder det et godt indlæg som sætter mange tanker i gang her, og flere af dem giver klarhed i forhold til haven. Men kan se du har været hos Marie:-)
      1000 tak for knus siger Santa og jeg:-) Knus til dig herfra og hils familien.

      Slet
  8. "En duft som får englene til å synge.." Jeg ser bildet for meg og da er det vakkert! Så fint sagt. Ønsker deg en strålende fin helg kjære du. Klem helt rundt fra Birte

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhmmm, som sød musik. Herligt:-)))
      1000 tak, må din helg også være helt fantastisk.
      Go klem herfra

      Slet
  9. Åhh, den Jaqueline hun smelter mange hjerter og hun er da også noget af det mest bedårende :o)
    Bænken er altså så skøn og jeg ville nok ikke gøre noget ved den for den var jo den bænk du forelskede dig i, sådan som den så ud.
    Knus fra Rosen feen Linda :o)
    Ps Pye, jeg kom lige til at tænke på Santa i den her varme..han må have det varm.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære søde rosen fe!
      Ja det tror jeg gerne og det er jo din skyld mit blev smeltet;-) tak for det!
      Hvis du så hvor bænken stod inden den kom her til ville du korse dig, aldrig i mit liv har jeg set så meget rod/lort på et sted. Det eneste jeg kunne se af bænken var jernet i den ene ende, anede ikke om træet var ok. Men den bliver ikke malet foreløbig hvis den skal males, nu må jeg se.
      Ja han har det varmt, han ligger i skyggen og stønner, men om aftenen kan han bruge noget af krudt energien:-)
      stort knus herfra Anette

      Slet
  10. Godaften Anette.Jeg glæder mig sådan til at alle dine Jaqueline blomstre.........det bliver da et betagende syn.
    Ja !!! vi har mange tanker hver især om vores haver og hvad der skal ske der.
    Men det er jo et skønt univers hvor vi kan gøre lige som vi har lyst til.
    Er også gået i gang med at formklippe alle de planter der trænger.Ca.20 stk.
    Håber du nyder varmen.Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Jette!
      De er noget af det sødeste og fineste jeg nogensinde har set, og de blomstre flot nu, blomsterne holder dog ikke længe, men skiftes hele tiden ud. Har hørt/læst de tager lidt tid om at få godt fat, så må påregne et par år, måske mere, inden de virkelig bliver som jeg forventer, men gør det gerne:-)
      Og sådan skal det være, at vi kan skabe os den have som vi har for det indre blik, og som passer til formåen. Det er skønt at være kreativ på det område.
      Rigtig god fornøjelse med formklipningen!
      Jo nyder varmen, nok mest om morgenen og aftenen.
      Ha en god dag
      Knus Anette

      Slet
  11. Stort smil. Skønt indlæg. Hvad er alle de lilla planter? Smuk farve de har.
    KH fra Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor dejligt, det bringer flere af slagsen:-))))) Det er rød havemelde, man kan spise bladene, flot farve i salaten. Den sår sig meget villigt og er let at tage frø af når den tid kommer. Fik dem tilsendt fra Rose sidste år, og sender dig gerne hvis du er interesseret.
      Kærlig hilsen og god dag fra Anette

      Slet
    2. Ja tak. Det vil jeg meget gerne. Når planter både er smukke og kan spises kan man jo kun være glad - og så lyder det super hyggeligt at have noget,der kommer fra din have :-) :-) så tak :-)

      Slet
    3. Hvor dejligt:-) Har stadig en smule frø fra sidste høst, så hvis du vil maile mig navn og adresse på: Flora.flora.dk@gmail.com så sender jeg dig dem. De skulle kunne nå at vise sig allerede i år:-)

      Slet
    4. Også tak her :-) Du skulle gerne have fået en mail nu :-)

      Slet
    5. Ja mailen kom straks, ville lige vente med at svarer til de var sendt, og det er de nu, men det har jeg skrevet en mail om til dig:-)

      Slet
  12. Jeg tror, der bliver tænkt mange gode tanker på den bænk. Vi havefolk er vist tilbøjelige til at gå lidt for meget med næsen i jorden og luge. Jeg tror, det er sundt at stoppe op og sætte sig og fundere lidt over haven - og over livet i almindelighed.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er godt at sætte sig, og trække det arbejdsomme stik ud. For mig er det nødvendigt, for at der kommer lidt balance i tingene. Tak for din gode kommentar Elna!
      Hilsner Anette

      Slet
  13. Kære Anette, det er godt at vi kan holde gang i hjernecellerne og ikke ved alting, man må nogen gange bare prøve sig frem og mærke efter og det er du en sand mester i, bliv ved med det. Det hele ser godt ud, forsat god sommer til dig :-), kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 1000 tak Margit, det er dejligt at høre udefra, og vældig vigtigt, også, for mig.
      Håber vi ses i løbet af sommeren:-)tak, nyd du den også!
      Kærlig hilsen Anette

      Slet