torsdag den 26. januar 2017

Uden vand ingen blomster-

Så sandt som det er sagt.....
Jeg har ufatteligt mange emner at skrive om i tiden, nogle af de dybe og personlige og nogle med tanker omkring butik, andre igen med haven.
Men de har alle det tilfældes at når tingene kommer lidt på afstand, eller op i billede format, så ser det, ofte, anderledes ud.
Billederne er rent genbrug fra sommeren 2016. De dukkede op ved et tilfælde her for nogle dage siden. Det gamle indlæg var åbenbart fremme i søgelyset hos googlere.
Og her er det jeg ikke fatter mig selv, billederne er alle fra forhaven-og den var kilde til mange frustrationer/tanker sidste år, ja det var en del af haven faktisk, men når jeg sidder og kigger billederne betages jeg i den grad.
Samtidig husker jeg alligevel godt hvorfor jeg frustreredes, for vildskaben var ved at tage magten visse steder, og regnen gjorde det hele ekstra frodigt. Jeg døjede med en skulder, og mine finger er der ved at komme slidegigt i:( Sidste efterår begyndte jeg at rokere rundt, og fjerne de værste vildbasser. Og fra omkring oktober sidste år gik jeg i de dybere lag-
og fandt ud af at jeg kan gøre lige nøjagtig som det passer mig:-)))som også alle andre kan. Det vigtigste er at have sig selv med
I begyndelsen var denne have mit genoptræningssted- måske du husker. Sidenhen er den forandret sig til en enorm kilde til glæde-og mængder af opdagelser og dybder i havelivet- egentlig en opdagelsesrejse:-)
Gad vide hvordan forhaven bliver i år, hvor der i efteråret som noget nyt blev lagt en god portion tulipan løg, og jeg har valgt at tøjle vildskaben en del mere, og hvor jeg yderligere har fjernet de værste og mest dominerende vildbasser, gad vide hvilken g/h-ave jeg får i år.
 Et er sikkert, jeg glæder mig allerede nu over  den vækst der er på vej frem, men kan så også opleve at det ville have været praktisk at klippe alle stauderne ned i efteråret, pgu af løgene der nu er på vej op, og alligevel så ved jeg stadig ikke om det vil være sådan næste år, for sikke et leben af fugle der er.
Udover den nye tilvækst af løgplanter og påskeklokker, så har januar til nu budt på mange sociale oplevelser.
I sidste uge var jeg bla til et foredrag omkring livsstil. Jeg syntes mere det var et foredrag omkring personlig udvikling. Det har fyldt godt her den sidste uges tid-og minder mig lidt om vildskaben over, bare i mere grå toner. Hun tilbød også et kursus, og noget olie- zinzeno hedder det. Jeg springer over begge dele. (Men er nysgerrig, kender du den olie? og hvis så hvad erfaring du har?
Og dyrker det nære der er her, med de oplevelser der kommer. Men det er godt lige at blive mindet om noget der optog meget af ens tid engang. 
Så holder mig til ordene jeg fik af en klog mand i sommers-de gik rent ind gav den der følelse af at det er sådan det er. Nu skal jeg så bare øve mig i at elske den der følsomhed, og se det som en gave;-)))
Manden er tidligere praktiserende og pensioneret læge. Han har fået tilladelse til at lave akupunktur, det var derfor jeg tog til ham. Udover det er han et vist menneske, i midten af 70erne.
Og nu sidder jeg her og tænker om der er en sammenhæng i dette indlæg, om det giver mening, også sammen med billederne, ellers er det hyggeligt at pludre lidt;-)

I weekenden skal vi fejre sønnens 26 års fødselsdag og overståede 1 eksamen, der gør at han kan fortsætte på sit drømme studie. Glæder mig til at forkæle ham med masser af dejlig mad, og måske en bette kagemand, for ældre er han heldigvis ikke;-)
Med blomsterglade hilsner
Anette

fredag den 13. januar 2017

What A wonderful world

Jeg har fulgt med i et par diskussioner omkring blogning på det sidste. Det ene finder du her og det andet her-der bliver stillet spørgsmålet om bloggere er en uddøende race, eller måske mere haveblogs-min blog er jo ikke udelukkende have-den afspejler, for det meste, alt på egen matrikel, som også er have, og nogle gange lidt dybere sager, som også er den del af livet.
Med fingeren på egen puls, så er den absolut ikke uddøende, jeg tror den derimod kommer meget mere ind igen-jeg tror det fordi jeg selv render rundt og skal holde på en hemmelighed, som jeg snart kan lække. 
Noget andet er, fortalte sønnen om de diskussion/indlæg/oplæg, han er snart 26 år, og på vej til at blive datamatiker(stolte mor her;)-og hans kommentar til den sag er-jammen hvor gamle er de mennesker med sådanne påstande, kommer de da slet ikke rundt i "verden":-))))
Det er hipt, hot og in at blogge!
 Jeg selv vælger bloggene mere og mere til(måske det ikke er til at se i tiden, men der opdateres på hjemmefronten og det sociale med venner med mere)
FB og insta er simpelt for hurtige for mig, jeg sammenligner dem lidt med at rende rundt i storbyen. Der sker hele tiden så meget, og man kunne jo selvfølgelig rende med, men på mig virker det modsat, jeg stiller mig op og kigger;-)
De to først omtalte oplæg, giver også et spørgsmål til mig selv. Hvorfor blogge, hvad får jeg ud af det, hvad vil jeg blogge om, ja hvad vil jeg i det hele tagte med det?
Jeg kan lide at blogge, om det der optager mig her og nu. Jeg kan lide at have tingene i øjenhøjde. Jeg er altid spændt på reaktioner, især når jeg viser nogle skævheder. Jeg holder meget af at formulere mig, og få lidt dybere ting flettet ind en gang imellem. Jeg kan lide at kigge med hos andre. De forskellige blogge jeg følger, har noget forskelligt at byde på. Jeg holder meget af mangfoldigheden.
Jeg skatter kommentarerne højt, de er med til at drive bloggen, sammen med dem der kigger forbi. Jeg ved af egen erfaring, at det kan være svært at have noget at sige der ikke allerede er sagt, og nogle gange pipper jeg hos andre, bare for at sige hej, jeg er med. Det får mig til at tænke på denne sang af Louis Armstrong  <3
 Og nu til det jeg viser i dag, min elskede stage, tungere end tung, og den kræver et kæmpe lys. Jeg har stadig ikke fundet et stort nok lys, så jeg har igen igen pyntet den op.
Denne gang med hængebirk, fladpil, og efeu. Det hele er samlet med tråd.
Med dette skriv vil jeg ønske alle en helt igennem god weekend
Med glimt i øjet og hilsner
Anette