mandag den 28. april 2014

Kender du det?


For et år siden så forhaven sådan ud, dog var der ingen blomster, har desværre ingen billeder fra før. Min haveiver var lige begyndt, og jeg startede forsigtigt ud med løvefod i kanten, et eller andet skete, jeg tror jeg blev glad for at grave, belønningen var ømme muskler, men i den grad også et herligt syn. Det var som den ene ide afløste den anden. Har du lyst til at se mere fra haven kan du se det her
forhaven juli 2013

forhaven juli 2013





Jeg har snakket om en sti af sten, du kan se det   HER , indlæget er fra marts måned, troede faktisk det var ældre.
Stenene er ikke fejet fri endnu, da der bliver ved med at opstå små huller hvor der kan komme sandjord i, så det hedder feje feje....Det er et vældig fordybende arbejde at lægge sten, det er som et puslespil, og man bliver mere og mere øvet i at se hvilken sten der passer til hvor, der opstår mange yess følelser, og det begynder at føles helt naturligt.
Og nu er der lagt sti i langt mere end halvdelen af stykket, og jeg løb tør for sten, men ved lige hvor jeg må hente alle dem jeg skal bruge:-).


Billederne er et par dage gamle og i mellemtiden er mere kommet frem, og bladene på ahornen er begyndt at vise sig, og hækbeplantningen er begyndt at vokse, yesss.
Og kender du det, denne stolthed og taknemmelighed der opstår når det begynder at vise sig, alt det der er lavet, jeg bestiller ikke andet end at beundre og glædes.
Og det med stauder, det er en så stor fornøjelse at opleve deres villighed, jeg havde selv lidt forskelligt inden jeg for alvor begyndte, disse stod mere eller mindre i stampe, og jeg begyndte at dele og flytte rundt og den villighed jeg oplevede/oplever er intet mindre end storslået!

Ønsker dig en dejlig dag:-)))))
Anette

15 kommentarer:

  1. Hold da op for en forandring. Det allerførste billede kan jeg nu også rigtig godt lide på den enkle måde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie!
      Det er en stor forvandlingsproces, og det er yderst spændende:-D kan jo godt se det første billede virker mere roligt.Tak for kommentar.
      Hilsen Anette

      Slet
  2. Hold nu op, hvor er du nået langt med stien - og med hele forhaven i forhold til sidste sommer! Der er godt nok sket meget! Jeg kender godt, den der følelse af taknemmelighed over at tingene vokser og gror, og at ens planer lykkes - og også den med at få nye ideer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. :-))) og det er en yderst behagelig følelse, og vældig morsomt når ideerne udvikles-forandres!

      Slet
  3. Det er spændende at se havens forvandling - og jeg er vild med din sti af sten. Håber du viser flere billeder efterhånden som det hele vokser op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte:-)Og du kan tro jeg viser billeder når det hele gror mere til! Det er for mig, vældig svært at tage oversigtsbilleder, og i solskind. Men jeg visualisere at det er groet lidt op, og hækken danner en ramme, så opstår der en følelse af noget jeg ikke kan beskrive......må opleve det:-)

      Slet
  4. Det er så dejligt når man ser sin have gro! Jeg kan godt forstå at du er glad :-)

    SvarSlet
  5. Hej Anette.Sikke da en forvandling med din forhave...........det skal nok blive supergodt når du er færdig.
    Elsker sten..............og du er da heldig at finde et sted hvor du bar kan tage stenene.
    Vil også lige sige at det er en cool bil du har anskaffet dig.
    Håber du nyder det skønne vejr.Det gjorde jeg i går på plantemarked i Lyngby.
    Knus Jette

    SvarSlet
  6. Hejsa Jette!
    Tror også på at det bliver rigtig godt, der er selvfølgelig lidt justeringer;-) Sten skaber bare noget helt utroligt, føler det som solid jordforbindelse, og kan godt forstå du også er vild med dem! Stenene jeg kan hente i store mængder, har dog en lille besværlighed med sig, de skal hentes i en bunke på en mark, med trillebøren, ikke så langt fra hvor min bror bor, han har lovet at hjælpe mig, og må låne hans lille lastbil, kaldet møffe:-)))
    Ja det er en herlig bil!
    Har i den grad nydt det dejlige vejr, men må sige haven er begyndt at tørste lidt. Dejligt med et plante marked, lurerde lige at du havde gjort dig lidt uundværlige køb, kigger ordentlig forbi lidt senere.
    Kram fra Anette

    SvarSlet
  7. Det ser rigtigt godt ud Anette, jeg har selv stier, som vi bare er så glade for. Så du kan godt glæde dig, når man først får gang i plantelivet, er det som om at gå på eventyr i sin have. Der er nyt at kigge på hele tiden og alt kan ikke overskues med det samme. Det bliver spændende at de det videre forløb, kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Margit, hvor lyder det skønt, du kan tro jeg glæder mig:-)

      Slet
  8. Hej Anette
    Det er virkelig sket noget i forhaven. Det har været kæmpe arbejde, men resultatet er blevet godt. Det bliver spændende at se, hvilke planter, du har valgt. Og jeg er lidt spændt på at se, hvilken rose du har valgt til den røde mur ;-)
    Ha' en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa Laleh!
      1000 tak, måske det lyder lidt sært, men nogle af planterne har også valgt mig;-) andre har jeg selv nøje valgt, men viser det selvfølgelig her, så må jeg se om jeg kan finde og huske navnene;-)
      Rosen til den røde mur bliver en historisk rose- Albéric Barbier (R. wichuraiana) hvid/sart gul, og bliver op til 4 m høj har talt med to planteskoler, den ene fortalte at den var udsolgt fra Hviids,og at den pludselig var blevet populær i Randers området af en uvis grund, den anden har lovet at jeg kan hente den onsdag, det skal blive spændende, for begge planteskoler ligger i en radius af 14km, og handler med Hviid;-)
      Ha også en dejlig dag
      Anette

      Slet
    2. æv æv æv eller det var næsten til at forudse, rosen kan først skaffes til efteråret, så må finde et andet alternativ, hullet står jo og venter;-)

      Slet