søndag den 25. maj 2014

Det kreative og planter i samspil, og et par stykker der mangler et navn, måske du ved?

Har lyst til at vise hvad jeg selv bruger mit grenbinderi til. Det er jo ingen hemmelighed at jeg også er naturelsker, og at lege med materialerne er en stor fornøjelse, og når det sker at det hele til at gå op i en højere enhed, så bliver jeg vældig glad. Her er det en clematis som jeg ikke husker hvordan ser ud, glæder mig til den går i blomst.
 Yderligere er jeg ved at opdatere butiksdelen, du kan kigge det HER , Er der noget du har lyst til at sige i den forbindelse ris ros eller forslag til forbedringer, tager jeg i mod det med kyshånd!
 Træet her bandt jeg sidste efterår, og det er blevet brugt i forskellige sammenhænge, nu er det plantet her sammen med en plante som har brug for lidt støtte i begyndelsen, ved faktisk ikke hvad den hedder, så sidder nogle med en viden omkring det, så sig endelig til!
Jeg opdagede den sidste år i engen, den havde sat nye skud og stod der med hortensia lignende blomster, som duftede noget så fantastisk, og efterfølgende får den små røde bær, den bliver en pæn højde.
Jeg blev så forelsket, at jeg drømte om hvordan den blev smuglet hjem om natten, så i efteråret hentede jeg den.


 Her står min multi blue, den har så fine blomster. I håber den gror sig stor og slynger sig op omkring kæppen med hjertet, men må sige at den her på min matrikel gror en del langsommere end de andre clematis.
Jeg fik denne af mine naboer sidste år, og blev glædeligt overrasket da jeg så blomsten! Nogle der sidder inde med hvad denne hedder?

 Et lille kig, har virkelig mange af denne type geranium, og på pladsen her,er det den første af arten der er i blomst, vil næsten gå så langt som til at sige at det var den blomst jeg begyndte med i haven, når næste sending går i blomst vil jeg komme med et billede, sidste år var det i alle tilfælde ganske overvældende.
 Der siges at når man flytter en bonderose/pæon kan der gå år inden den blomstre,så jeg var gået i tålmodigheds mode, er jo også ganske vild med bladene! Mine er flyttet en del gange sidste år, men se her, en af dem kvitterer allerede i år for sin nye plads:-)
En af de nye geranium fra blomstertøsen i Bording, billedet er ikke helt vellignende, da den er sød sart rosa

 Har en lille jordvold, som jeg har vist lidt billeder fra tidligere, men nu begynder det at ligne lidt af det jeg havde i tankerne da jeg plantede. Yderligere er det ved fuglenes fodre plads, og har flere trærødder og gamle stammer der, og det er en fornøjelse at kigge fuglene gå om bord.
Her er det samme sted set lidt nedefra, dette er en af de vilde græsser, og den skyder nu i vejret med en vældig fart.

En helt fantastisk og frodig tid!

Ha en skøn søndag
Med naturglad hilsen
Anette

10 kommentarer:

  1. Hvor er det smukke billeder, Anette, og det er dejligt at se, hvordan du bruger grene som pynt og som klatrestativet for planter. Din have er skøn. Her har vi også geranium, men de er ikke helt så langt som dine.
    Rigtig god søndag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte!
      1000 tak, og igen tak:D Sjovt og spændende som" væksterne" variere rundt omkring i landet, vel også godt det ikke er ens alle steder.
      Mange hilsner Anette

      Slet
  2. Hej
    Det er en Pomerans Høgeurt. En vild blomst som jeg også nyder i min have. Den breder sig ret meget med sidestængler. Ser rigtig godt ud sammen med hvid okseøje, matrem eller margeritter.
    Jeg er også blevet vild med alle de søde geranium og køber ind på livet løs. Der er jo nok at vælge af af arter og hybrider.
    Havehilsner fra Berit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berit!
      1000 tak for svar på "stauden" uden navn, , også en skøn en, som er godt at få klarlagt, nu har jeg svaleurt og høgeurt, fine navne;-)
      Ja, geranium er skønne, har pt 3 forskellige! Må lige kigge omkring på dine blogge/sider som også ser spændende ud!
      Hilsen fra Anette

      Slet
  3. Skønne billeder fra din dejlige have - også siden med butikken er spændende og flot! Fint sådan at bruge grenarbejdet som klatrestativ!

    SvarSlet
  4. Hej Anette
    Hvor er du kreativ. Dine kreationer er rigtig fine.Naturens materialer er så kønne, når de bliver formet.

    Kærlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette!
      Og mange tak:-) ja der er mange muligheder med alle de materialer naturen bugner af.
      Hejsa fra Anette

      Slet
  5. Hej Anette.Fine ting du laver af naturens materialer.Og har været inde og se dit spændende udvalg i din butik.
    JA!!! det er en skøn tid nu med alt det haven bugner af.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette!
      Ja skønne tid vi er i, bestiller heller ikke andet at beundre have/natur, og mange TAK!
      Også en rigtig dejlig aften til dig.....
      KRAM fra Anette

      Slet