onsdag den 30. juli 2014

Hængte løg, drivhusglæder og skyggeaktivitet

Så blev løgene taget op, og de viste sig at være i variable størrelser, nogle flotte kæmper og andre bare små, i kurven er de der er for små til at hænge op, yderligere er der citron verbena, samt ananas salvie. Dekorationsværdien er heller ikke at kimse af;-)




 Et kig i drivhuset, agurkeplanterne har haft deres velmagtsdage, de to her i forgrunden har ca givet 80 agurker, krumme lækre og flotte, så begyndte planterne at gulnes, sidste år tog vi dem op på det tidspunkt, men har lært at de kommer sig og giver lidt mere afkast, med en pause på en god uges tid er de så småt begyndt igen.
et barn af min gamle dronning Ingrid, melonen ligger ved siden af
Stolen er min plads, et arvestykke fra min bedste, den er grim som noget, men man sidder helt fantastisk i den, om end det er en stund siden jeg har sat der sidst, det er simpelhen for varmt
vandmelon
peberfrugter, ved siden af denne er der snak pebre

Chiliplanten er en jeg har overvintret fra sidste år, hvor den gav os enorme mængder, både til syltning og fryseren, samt giveaway. Den giver også ganske overvældende i år, men planten vokser ikke, det var som om den stoppede da jeg klippede nogle nye lange skud af. Sommerfuglene går i bladene. Er blevet så glad for det krydder:-)
.
 Vi har seks forskellige tomattyper, nogle af dem har haft råd i bunden af frugten, og andre har haft sådan en underlig mat overflade, yderligere har vi de blå tomater, og de er ikke særligt villige her, altså til at sætte tomater, planten ser ellers fin og sund ud. Men vi har allerede flere tomater nu end vi kan nå at spise, og det er virkelig lækkert med alt den hjemmeavl.
Basilikum, uhmmm:-P

Tilsyneladende kæmpe chilier, den bliver rød
Drivhuset er mandens domæne, bare ikke blomsterne, for dem drukner han;-) Der er vindruer i to af hjørnerne, og de bliver formet og klippet. Der er ved at blive sat rendejern op som senere hen skal rumme en tagrende, hvor jeg må plante i. Her er det mandens plads, kikkerten bliver brugt til at kigge fugle og dyr ned over markerne. Oplysning til nye læsere, drivhuset er bygget i foråret 2013, af min mand og vores tømmer, alle ydre rammer er det beklædt med zink og er på 22 kvm,
Og Santa har det meget varmt

og jeg har det varmt, sidder i skyggen og piller bark af disse rødder som kommer til salg i butikken, de har ikke tidligere været til salg, men mange har spurt efter dem
Også er jeg blevet helt og aldeles forelsket i brombasserne, de sidder der og mæsker sig fylder sig med pollen så de næsten ikke kan lette, denne er ikke så slem endda, ikke endnu. Må slå et slag for havens glæder, en af de virkelig store fornøjelser/gevinster jeg oplever i forbindelse med at plante haven til med de skønneste blomster, træer og buske, er det liv der kommer, af summen og sværmen.

Mange hilsner Anette

16 kommentarer:

  1. Skønne billeder og sikke et charmerene og flot drivhus I har - spændende at læse om alt det, I dyrker. Nu får jeg endnu mere lyst til at få et drivhus :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Gitte, ja det er dejligt at dyrke sin mad, kan godt forstå du får lyst til et drivhus :-)det nydes også meget i ydre sæsonerne hvor det er hyggeligt at sidde der, og temperaturen er tilpas.

      Slet
  2. Hej Anette
    Hvor ser det hyggeligt ud med alle de løg!!
    Fin og skulpturel trærod. Du har en god sans for at skabe stemninger.

    Kærlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej JetteMaiken!
      Hvor er jeg glad for at du fortæller, 1000 Tak:-)

      Slet
  3. Det ser skønt ud, og sikke et dejligt stort drivhus! Hvilken sort chili har du overvintret og var det besværligt? Jeg har sået 6 forskellige slags, som gror fint i drivhuset, og hvor de fleste allerede har givet mange chili, men jeg kunne godt tænke mig at overvintre nogle af dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne!
      Mange tak:-) Den overvintrede hedder chili annuum cheyenne, og var ganske let at overvintre, stod i et af de rum vi har i huset, nogenlunde lyst, sammen med pelargonier, og fik samme behandling.Som et lille ekstra + høstede vi på den måde chili, også ved juletid.
      Den så noget vissen ud da den kom frem engang i marts, og klippede den ind til det friske, og med lidt vand og alm gødning blev den hurtig fin. Det var min første overvintring, og ikke den sidste.
      Rigtig god fornøjelse

      Slet
    2. Mange tak for svaret! Det vil jeg prøve.

      Slet
  4. Fine løg og hvor ser det godt ud, som de hænger der i bundter. Herligt med frodighed i drivhuset. Hvor er træroden flot, må jeg spørge om hvilket slags træ det er :-) jeg får helt lyst til at pille en rod.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og det er første gang jeg prøver at hænge løg til tørre, kan blive noget vanedannende at kigge på den slags:-) Det er rødder fra normans gran, en rigtig hyggelig beskæftigelse, god fornøjelse.

      Slet
  5. Hej Anette.Hvor er det et skønt drivhus du har..............og det var da en mængde agurker i har fået.
    Manden har også lige høstet vores løg(rød og skalotte ) og i morgen skal der syltes rødbeder.
    Skønt med alt det man selv kan avle i haven.Rigtig flot trærod.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette!
      Tak, ja det er et skønt drivhus, og i aftes var temperaturen til at vi kunne sidde der. Rigtig god syltning til jer:-) her er heller ikke syltet endnu, men vi har spist af rødbederne, og bladene, som også er brugt lidt i buketter for de er så fine i år.
      Ønsker dig en skøn fredag
      Mange hilsner Anette

      Slet
  6. Ja drivhuset kunne vi godt have sparet i år...... Men hvad der bliver vel bedre tider til det ;-). Jeg har ihvertfald opgivet at have blomster i den her i varmen, så de står udenfor og strutter, der har de det bedre. Så når der bliver tid for det igen, så vil jeg nyde det som noget nyt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som en god ide(det sidste du skriver:-)))

      Slet
  7. Hvor må du være stolt og glad og taknemmelig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro jeg er glad for alle de hjemmedyrkede fødevarer, føler næsten ikke jeg skal handle ind:-) og stolt er jeg, men ikke da jeg tog løgene op, for havde mig en vældig sommerforkølelse og var negativ sur og tvær, også over varmen og alt det snot, men det hjalp da jeg hængte løgene under det behagelige halvtag, da opstod stoltheden og en følelse af at være tilpas. Ja ja sådanne dage er der også her;-)

      Slet