tirsdag den 16. september 2014

Lidt funderinger omkring blikfang

Som det ses er grunden slet ikke færdig tilplantet med træer og buske, men de store træk er der og tingene vokser stille og roligt, samtidig med at jeg tegner og fortæller, planlægger og fundere, er det vigtigt for mig at det hænger sammen med den omkringliggende natur, og at udsynet og kiggene bevares flere steder. Det er planen at det der gror i området omkring skal indføres.

I frugthaven fik græsset, tidligere på året lov at gro, men i weekenden blev jeg træt af at kigge på det, og det blev slået, derfor ser græsset gult ud. Pallerne op af kastanjerne er til afhentning af tømmerhandlen.


Som nævnt i et andet indlæg er jeg nu ved at fatte hvad små overraskelser, og point of view betyder for oplevelsen af en have. 
Må i den grad sige at det føles underligt at stille op i næsten ingenting, yderligere plejer jeg ikke at have sådanne opstillinger på et bord der ikke skal bruges til noget, andet end at kigge på. og besværligheden med at slå græs der;-) men mon ikke jeg finder en nem løsning på det.
Så hvorfor nu det pynteri, som jeg forøvrigt finder morsomt og fornøjeligt. Jo ser du jeg skulle vise min have frem, for en stund tilbage, og jeg skulle bestemme vandringen, vi gik til drivhuset, og derfra kan vi se hele denne del af grunden, så hvorfor gå rundt der, når alt kan ses fra et sted, jo jo jeg ved at det kan det ikke når tingene gror op og til, men som det er nu, kan man se alt. Så i søndags kom min mor, jeg tog hende med for at kigge, hun sagde bænken kommer du aldrig til at sidde på, hun har ret, det er ikke en beskyttet plads, og vi gad end ikke gå til den, men den er sat der for at prøve point of view af, hvis den skal fungere som det, skal den i alle tilfælde males,selvfølgelig har jeg andre planer for det område. Vi gik direkte til opstillingen, og det føltes naturligt at kigge lidt på den og bagefter at sætte sig på stolen og nyde udsigten, uden forstyrrende elementer.

Det er blot at følge sin naturlige gang, uden at tænke, men at går derhen hvor du på et ikke helt bevidst plan føres til:-)

Med venlige hilsner
Anette



12 kommentarer:

  1. Wow en masse bede der er plads til. Godt at se oversigtsbilleder, det bliver spændende at se, hvad du finder på.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth!
    Ja plads mangler vi ikke, ialt 2800 kvm, skønt. På 3.billede lidt længere th end vi kan se her er der planer om 3 store og hårdføre rhododendron;-) der er lidt krat/skov agtig bevoksning. Den ide har været fast længe. Resten bliver mere "natur" præget, som ideen er nu. Her er det blot jeg som svinger haveredskaberne, så planerne er noget langsigtede. Hov forresten der er clematis i kastanjerne....
    God aften hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Husk at købe rhodoer med flot løv, yakushimanum er hårdføre og har smukt løv hele året. Det lyder godt med clematis i kastanierne.

      Slet
    2. 1000 tak Lisbeth, har bogmærket navnet, og kan se der er så utroligt mange valgmuligheder, blev faktisk noget overrasket da jeg slog det op:-)

      Slet
  3. Ja det er det rene lokkemad for øjnene med sådan en opstilling, man kan jo slet ikke lade være med at gå derhen og kigge :-) at der så tilmed er en siddeplads, gør det jo endnu bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du ret i, det drager:-) nu har jeg gået og kigget på det nogle dage, og det virker faktisk som om der skabes rum, lur mig om der ikke også kommer et par lanterner der ned;-)

      Slet
  4. Hold da op sikken et smuk syn. Det er smart med det "Point of view" øjnene vil altså helst bare have nogle faste punkter...og når de så tilmed er fine og fyldt med sjove ting så er det endnu bedre.
    KH LInda

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Linda, og det var sjovt at stille an og efterfølgende at opleve virkningen:-)

      Slet
  5. Det er et dejligt blikfang, Anette, og meget smukke billeder :-)
    Ha' en rigtig god dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Gitte, også en fantastisk god aften til dig:-)

      Slet
  6. Hej Anette.Sikke en smuk udsigt du har over markerne...................og flot udstilling som drager øjnene...................dejligt med så meget plads til at boltre sig på.
    God dag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette!
      Og du kan tro vi nyder udsigten, pladsen at boltre sig på, og dyrelivet der følger med. 1000 tak og en god aften til dig:-)
      Kram fra Anette

      Slet