fredag den 17. april 2015

Jeg gik mig over sø og land der mødte jeg

Nogle gange opstår der et indlæg ud fra tilfældigheder, og nysgerrighed. Advarsel, mere tekst end vanligt.
Jeg kommentere med jævne mellemrum hos fru Høneballe, du finder hendes blog her., en blog jeg følger næsten dagligt. Jeg er ikke plantenørd, som hun og kan ikke snakke med på latin, men jeg elsker rhododendron, jeg beundre den ro der er over planten, og de underskønne blomster. Og de kommer i min have på et tidspunkt! Selvom tidspunktet ikke er det rette har jeg taget stiklinger af mors planter i et forsøg på at få dem til at slå rod, så nu må jeg bare vente.
navn ukendt
For nogle dage siden fortalte jeg Lisbeth, som fru Høneballe hedder, at jeg skulle hjem til mine forældre og se den rhododendron der står i blomst nu, for min mor havde snakket meget om dem. Lisbeth ville vide om min mor var rhodonørd, for det er ikke så tit de tidligt blomstrende er repræsenteret, der var en glæde i det spørgsmål:-))) Jeg lovede at tage billeder.
Jeg kan fortælle at min mor hverken er havenørd eller noget der minder om det, men hun er glad for blomster uanset karakter, og at hun ikke er god til at holde dem.
En decideret have har de ikke, men en buet hæk af 13 forskellige rhododendron, der blomstre på forskudte tidspunkter, og bag den op af huset en lille bitte græsplæne.
De valgte for efterhånden en del år siden at få en anlægsgartner til at hjælpe med planter, til den lille have, men også hjælp til store hække af taks og andet guf. Min far elsker træer, og har plantet med rund hånd omkring bygningerne, jeg viser det ikke her, da de ikke er interesserede i at få det på nettet.
Her har jeg kommet hele mit liv, først havde mine bedsteforældre stedet, og før dem min oldeforældre, vi flyttede hertil da jeg var 13 år, og mine bedsteforældre til det sted vi boede, det har også været i familiens eje gennem flere generationer, og tilhøre nu min bror.
Jeg elsker området jeg viser ved søen, da jeg var barn og ung gik der heste og køer. Som du kan se er jeg vokset op på landet, og med mange forskellige dyrehold, roemark kornmark, græsmark, køkkenhave, drivhus og en meget lille blomsterhave.

Ved søen er der mange minder, mange flere end dem jeg nævner nu. Vi skøjtede der om vinteren, stod på ski eller kørte på slæde ned af skrænten, det er en gammel grusgrav. Der var også et gammelt træ med et reb i hvor vi slyngede os ud over skrænten.
Alt var mere vildt og tilgroet end det er nu, der var skuer til køerne, og maskinerne. 
Hesten skulle trækkes ud og ind hver dag. Jeg var ofte at finde i en krog ved søen hvor jeg læste, et sted kreaturerne ikke kom så ofte. Og lige bag den krog, før jeg begyndte at læse bøger plantede min bedste og jeg mængder af ahorn, de står der stadig, i en lettere buet linje der følger søens linje. Søen badede og sejlede vi i, og havde en gammel jernbåd ved navn Mary, men dem der ikke kendte navnet læste det som yraM;-)

Nu ser der sådan ud, de har for en del år siden bygget sig et sommerhus, og anlagt en frugthave, om end den har det svært, for rådyerne ødelægger og æder træerne uanset hvilke foranstaltninger der laves.

deres hund Liv:-) en dejlig og meget meget klog og opmærksom hund, hun måtte med her, da jeg holder af hendes flyvøre
Nej det er ikke noget helt andet? I lang tid har jeg ønsket mig bogen Havespor af Kjeld slot, du finder hans blog her, og for nogle dage siden kom den, jeg har allerede læst mere end halvdelen, og jeg er vild med det jeg læser. Jeg føler den giver mig det jeg søger efter i forhold til det at skabe sig en have. Den rummer en stor styrke, og har givet mig et par bekræftelser, og nogle aha oplevelser.Bogen er kommet på rette tid i min og havens udvikling.
Faktisk er det lidt morsomt at den kom får dage før jeg skulle fotografere lidt fra mit barndomshjem, for bogen handler også om hvordan vi ubevidst eller bevidst skaber vores haver efter erindringer eller urinstinkter fra barndommen.  Også en del om historien bag haverne, som spores langt tilbage i tiden, og om Kjelds funderinger og arbejde med anlæggelsen af sin egen have og hus. En skøn bog som jeg gerne anbefaler!
Få dage efter, kom atter en bog som jeg ikke troede ville komme, den har været noget tid undervejs, da den viste sig at være udsolgt. Bogen hedder Vilde blomster i haven, og er skrevet af Lise Gartmann. Jeg er begejstret også selvom jeg kun har læst sporadisk rundt i bogen, den røre ved noget der får mit hjerte til at synge, og giver mig en ro, da den stilmæssigt er i harmoni med mange af mine ønsker og behov.

De to bøger sammen giver mig  input til meget af det jeg ønsker af min have, men som er svært at formidle, de giver mig stof at arbejde med. Jeg har både brug for rammer, og ordnede forhold, men også  for naturligheden og frodigheden, og det mere vilde look. 
De vilde blomster står mit hjerte meget nært. Det leder mig igen tilbage til noget af det Kjeld Slot skriver i havespor med den, måske, ubevidste indflydelse fra barndommens have-r.


De sidste to billeder er fra enden af vores have, jeg elsker kigget og har vist det før, men denne gang er der også grønt med.

Fredagshilsner og rigtig god weekend
Anette


6 kommentarer:

  1. Ja men dog - du kom en tur på Memory Lane, spændende. Jeg kender godt fornemmelsen og kan godt følge dig, desværre er det svært at kombinere, for det vilde breder sig til det ordentlige. Jeg har det selv ind fra diget. Folk synes, at det er flot, men det er svært at holde i ave. Lige nu har jeg været ude på nabogrunden og plukke skvalderkål, det er der i rigelige mængder og vil gerne ind til mig. Også min barndom var på landet, hvis jeg ikke sad og læste i en bog, sad jeg med min bror i moreltræet og spiste løs. Jo der var så dejligt ude på landet, det er der stadig :)
    Det er en smuk rhodo, men jeg kender den heller ikke umiddelbart.
    Tak for billeder og historie.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth!
      Ja det gjorde jeg vist, og kunne have skrevet en hel bog;-)) tror gerne det er svært, ved det allerede lidt for jeg ville lade nogle skvadderkål stå, men du milde de er mere hurtige end jeg huskede, så i forhaven bliver de udryddet, yderligere drømte jeg om skarbiosa, den vilde, hi hi, de elsker vores tørre jord, kunne blive ved, jeg må have mig noget erfaring med, så nu laver jeg et 4 kantet stykke hvor der kun skal være vildt og midt i græsplænen, så kan jeg slå udenom, og jeg glæder mig til studiet, om end det er lidt langsigtet. Ved allerede nu at der er flere gode fif i bogen med de vilde blomster i haven.
      Ja der er dejligt på landet og morsomt at bøgerne nydes meget mere i det fri og private rum:-)
      Dejligt du havde lyst til at læse og kigge med.
      Hilsen fra Anette

      Slet
  2. Dejlig fortælling om og fra din barndom/ungdom på landet og dejlige billeder. Hvor ser Liv da sød og fræk ud. God weekend til dig.
    Hilsen Rita

    SvarSlet
    Svar
    1. Og dejligt at dele lidt af det private Rita:-) Liv er så sød, hun er enebarn af "de gamle", og har derfor meget legetøj, og siger de Pelle, en hanhund af samme race, så rydder hun alt op og ind i kurven, jeg ler og imponeres hver gang!

      Slet
  3. Godaften Anette.Dejlig fortælling du har beriget os med fra din barndom........................min by var også på landet da jeg var barn...............og elskede vore skønne park med sø og masser af
    træer.Også dejlige at høre om dine betragtninger for din egen have.
    Altid skønt at have planer.Og dejlige billeder du viser.
    Rigtig god weekend knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Jette!
      Det er også lidt sjovt med den fortælling, for da jeg tog billederne var de minder ikke i bevidstheden, nød bare stedet, men de dukkede op da jeg kom hjem og ville sætte billederne ind.
      Det er også spændende det du skriver om din by, med dine minder, helt utroligt som tingene udvikler sig, og bemærkes når man stopper op for en stund.
      Det er skønt at dele, og sætte lidt ord på, og de oplevelser der er med haven er så utrolig givende!
      Tak fordi du ville kigge med:-)
      1000 tak også en rigtig dejlig weekend til dig
      Kram fra Anette

      Slet