tirsdag den 12. maj 2015

Forhaven, nu også med DIY låge af kæppe

Jeg har længe ønsket mig en låge i forhaven, det ville gøre mange situationer en hel del lettere for mig. Inspirationen til lågen fandt jeg i dette indlæg på Miris blog-Vandre blandt ege.
Jeg har samlet kæppe, eller rettere rødder fra væltede granner i skoven, de er savet til i passende længder og boret sammen, det er vigtigt at den er holdbar/stabil. Yderligere har jeg har sat hegn på lågen da den gerne skulle holde hunden inde på grunden. Hængslerne består af hegnstråd, og alle samlinger hvor der kunne ses skruer er beviklet med sejlgarn, da det gerne må se autentisk ud. Jeg havde lidt hovedbrud på hvordan jeg skulle få lavet en åbne/lukke mekanisme, og mine tanker gik hele tiden tilbage på min bedstes mange hønsegårde, hun brugte ofte snor i sine åbne/lukke mekanismer. Lågen er asymmetrisk da det passer sig bedst i dette tilfælde.
Nu jeg ville vise lågen så kunne forhaven også lige snige sig med, billederne er nogle dage gamle, og der er allerede sket el hel del mere...
 Jeg er helt plattet med min acer, og i skulle have set min mor den anden dag da jeg tog hende med på en lille tur i haven, hun var helt betaget også af aceren.
Her sker der noget ret vildt, det er blandt andet en græs fra engen jeg tog med hjem for et par år siden, og den opførte sig så pænt at den blev delt, og fik en ny plads her, skal da lige love for at den er vild med den solrige plads, den har frøsået sig, og breder sig villigt, nu må vi se hvor længe den får lov at blive der. Løjtnantshjerten blev plantet sidste år, og den er også glad for pladsen.
Troede næsten min Susan var død, så på mange blogge hvordan de blomstrede, og min lignede en vissen pind, jeg satte ind med vanding, og lige død så den ud, men pludselig kom der farve, øjj hvor blev jeg glad, siden billedet er taget er en enkelt blomst ved at åbne sig:-)
set fra den anden vinkel, og nu med låge, som er brugt flere gange:-)

 Jeg har gødet i år, og ved ikke om det er det der virker, eller om det er fordi at planterne nu er ved at tage fat, men syntes godt nok at alt er mere frodigt, det er så dejligt at have en have:-)
Der sker noget morsomt, når den første have iver har lagt sig, kommer planterne og haven under huden på en helt anden og mere studerende måde, som berøre en<3
Ja hvad skal vi da stille op med det vandhul, jeg fik det for at tage det med hjem for et års tid siden, men i sommers skete der noget natten over som gjorde at jeg ikke kom videre med det, for hver morgen var det kun halvt fyldt med vand????? så hurtigt kunne vandet vel ikke fordampe, eller? hele vinteren og her i foråret har vandstanden været som den skulle være, så hul er der ikke, eller? Jeg fjernede i alle tilfælde åkanden, og den suger ikke vandet på sin nye plads, så den kan vel heller ikke være synderen;-)
vildbasse nu med navn: dagpragtstjerne
Endnu en vildbasse, som jeg tog i en grøftekant, hvis jeg ellers husker ret, for det er nu to år siden, og jeg huskede ikke at det var med sådan en blomst. Men jeg ved at det hele var slatten da jeg kom hjem, og at jeg smed blomsterne på højen du kan se på billeder under, i håbet om at de ville smide frø og gro. Sidste år dækkede de jorden med en fin og grøn bladmasse, og i år er de vokset i højden og er netop begyndt at blomstre:-)
her er vildgræssets oprindelige plads, og den med blomsten står over
For en stund siden viste jeg at jeg havde flyttet mine grønkål fra sidste år, for at få dem i blomst, men på de steder jeg ønskede og det er lykkedes, stort set alle lever endnu, denne står i en krukke. Du finder indlæget her . PS vil lige fortælle at de højbede forsøg jeg omtaler i indlæget der henvises til, ikke fungere for mig, de ting der er sat og sået kommer flere steder ud i siden af de højbede, så resten af køkkenhaven bliver sået til på vanlig maner;-)

Med venlige hilsner Anette

18 kommentarer:

  1. Kære Anette
    Fin og rustik låge du har fundet! Det gør meget at få haven rammet lidt ind.. at gå ind i noget nyt.
    Flot vildbasse...

    Kram
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære JetteMajken!
      Tak skal du have:-) Åhh ja det er jo også sådan det fungere, det med at træde ind i noget nyt, og jeg var mest træt af at skulle klatre over hegnet, eller gå hele vejen uden om;-)
      Kram fra Anette

      Slet
  2. Så fin en låge du har fået lavet og den passer da bare perfekt til din stil. Ja det er helt vildt som det hele gro, man kan næsten ikke nå at se og nyde det hele.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha Rita, det er jeg glad for du siger:-) Skønne tid med vækst, det er dybt fascinerende, du har ret i det med at nå at opdage, følte mig sådan den anden dag da jeg så en akeleje stod med blomst, tænk jeg først opdagede det der;-))

      Slet
  3. Ja jeg holder med Rita, det er godt nok en flot låge, helt anderledes end andre låger, sådan vil du gerne have det, så kan det jo ikke være bedre.
    Godt at haven er kommet ind under huden på dig, det kan vi lige.
    Ps der er billige færgebilletter i maj og juni. 495 kr. t/r for 5 personer, du kan tage din mor med :)
    Hvis du nu lige får tid.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth!
      Mange tak, troede i nogle får år at det var manden der skulle lave lågen, men han har ikke lige haft tid, så da jeg så det hegn hos Miri, så viste jeg at jeg ville få en låge, for det var inden for det jeg kunne se mig selv lave, og at den ville passe ind.
      Tak for oplysningen med færgen, dejligt med sådan et tilbud, og der arbejdes på sagen, men giver dig et praj:-)
      Hilsner fra Anette

      Slet
  4. Det ser godt ud. I har så hyggelig en have, Annette!

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
  5. Hej Anette, det er da bare en flot låge du har lavet. Du er så god til det med at bruge naturens materialer :o)
    Hvor var det godt du fik givet Susan noget vand, jeg vander min hvergang jeg vander roserne sommeren igennem. Magnolier skal have masser af vand.
    Jeg siger som Lisbeth, godt haven er kommet ind under huden på dig. Så er glæden over den meget større.
    Det er godt nok vokset meget til siden jeg var der, det er helt vildt som der er gang i den i øjeblikket. Jeg glæder mig meget til at se den når jeg kommer igen. Desværre bliver Zink badekarret for stort :o( men jeg har fundet en tønde som jeg snakkede om til bare 100 kr. Den skal jeg hente næste gang jeg kommer til det jyske.
    Stort kram Fra Linda og Alma

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda!
      Tak for de rosende ord:-))) Hvis jeg skal være helt ærlig så var det pgu af din udtalelse om din erfaring med Susan der gjorde at jeg greb vandkanden. På en måde er det lidt skørt at jeg går og planter sådanne vandkrævende planter, men bilder mig samtidig ind at de bare skal have godt fat først, and so it be!
      Tænkte nok det var for stort, der var så meget røre omkring det badekar og det blev solgt dagen efter. Dejligt du fandt det der passede dig og til billige penge:-)
      Også stort kram retur til dig og din prinsesse fra Anette

      Slet
  6. Hej Anette.Hold da helt op en fin havelåge du har lavet af naturens materialer...............den passer bare perfekt ind i din have.
    Godt at du fik gang i din Susan igen.Den skal nok vokse sig stor og flot.
    Det er bare sådan en dejlig tid hvor vi kan nyde alt det der vælter op af jorden lige nu.
    Har også lige et spørgsmål som du måske kan hjælpe mig med.Hvordan går man lige når der er et gammelt indlæg man lige vil vise?Jeg kan se at du bruger HER..................men ved ikke lige hvordan man gør.På forhånd tak knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette!
      1000 tak skal du have, er lidt stolt at jeg tog boremaskinen frem, et stykke værktøj jeg fik af manden, så han ikke skulle rende og sætte ting op for mig i butikken hele tiden:-) Er utrolig glad for at Susan viser sig.

      Du skriver først dit indlæg, og markere det ord (HER-som er valgfrit) som skal linke til det indlæg du vil henvise til. Ved siden af det ikon du bruger til at sætte billeder ind er der et ikon der står indsæt link, det trykker du på og du vil opdage at der står det valgte ord du har markeret(HER) I den nederste kolonne, i ikonet, sætter du den hjemmeside eller det indlæg du vil henvise til, det gør man ved at finde det man vil vise altså i en ny fane, og højreklikker i adresselinjen og vælger kopier, så tilbage til det du er i gang med, hvor du vælger "sæt ind" og derefter ok. Håber det er lidt forståeligt ellers sig til, jeg hjælper dig gerne.
      Åh ja det er sådan en dejlig tid, elsker den også :-)
      Hilsen og kram fra Anette- som skal med datteren på noget suprise i anledning af morsdag, jeg glæder mig.

      Slet
  7. Det er en skøn og landlig låge du har lavet. Den passer virkelig godt til indgangen til din forhave:-)
    Hvor er det skønt at det hele vokser til nu og der er ingen tvivl om at gødning hjælper på væksten lige smo det også har betydning at planternes rødder funderer sig efter nogle år.
    Din dagpragtstjerne fra grøftekanten skal nok smide frø og brede sig, jeg har sået den for nogle år siden og holder den nede med temmelig hård hånd, men den er så dejlig og blomstrer hele sommeren :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Lisbeth, hvor er jeg glad for du fortæller!
      Tror du har ret, ved jo at gødning har en god effekt på alle krukkeplanter(de har aldrig manglet), men det er passende at opleve den eksplosion i haven nu, har aldrig set magen til valmueblade, hi hi:-)
      Tak for at du fortæller mig at vildbassen er en dagpragtstjerne, jeg kunne simpelthen ikke finde den i "Nordeuropas vilde planter" men da jeg googlede dagpragtstjerne passede den perfekt til det sted jeg mener at have samlet den op, så jeg sætter lige navn på.
      Sådan staver jeg også tit ordene, så har ingen problem med at læse dem;-)))
      Hilsen og god dag fra Anette

      Slet
  8. Jeg er vild med din have og den flotte, nye havelåge, Anette :-) Hvor er det smukt, som det hele vokser til. Tak for din søde kommentar ovre hos mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Gitte, smiler fra øre til øre:-)))) Det var så dejligt lige at kunne lægge en lille kommentar hos dig!

      Slet