onsdag den 15. juli 2015

Lidt duft, lidt vildt og en lille snak rundt i haven

Her er vores indgang, den fungere også som en slags udestue, vi elsker at sidde der, og betragte blomsterne, træerne og fuglene.
Med jævne mellemrum har jeg besøg af Susanne, en "kunde" som følger bloggen her og flere andre blogge. Vi snakker godt sammen, drikker af og til kaffe, og sidst hun var her sad vi på terrassen, talte lidt om blomster og planter, løst og fast, jeg ville vise hende mølleren og hans kone, planten i toppen af stativerne, den er grovillig og let medgørlig, og løvet dufter skønt. 4 små stiklinger i hver kasse er på få måneder blevet til det du kan se her, sammen med er der sået nogle sommerblomster, kan se nogle af dem er valmuer. Susanne fik selvfølgelig stiklinger med hjem:-) I år har jeg forsøgt at beherske vildskaben ved indgangen, udfordre mig selv lidt i forhold til farverne;-)
Ved denne terrasse sad vi og drak kaffen, her er det mangeblomstret rose, den dufter helt fantastisk. I år  har jeg forsøgt at tæmme ved at banke en stolpe i ved hver plante, binde dem fast, og klippe det værste og viltre af, selvfølgelig skulle jeg gøre det da de lige var begyndt at blomstre, og brombasserne summede, altså når der er en ide er det svært at vente, måske du kender det alt for godt;-)

 Det er ved samme terrasse, måske du kan ane at der er en pink digitalis, den er kommet til helt af sig selv, hvor jeg elsker at tingene kommer på den måde.
billedet er taget fra køkkenhaven, står nærmest midt i jordbærmarken

vild kaprifolie, ej hvor den dufter, og gror

 Det gror i køkkenhaven, om end flere af tingene er lidt langsomme i år, og andet har jeg gensået

Op af drivhuset er der plantet gammeldags orange/røde dahliaer. Dem har jeg fået af Kirsten, en kunde jeg er hos 3-4 gange om året for at plante krukker til og pynte op til årstiden, et job jeg er utrolig glad for, og vi er kommet til at kende hinanden ret så godt, sidder her og smiler over en af vores ting, jeg vil sætte alt lige og hun vil det modsatte, vi hygger gør vi:-) Nå men vi har mængder af dræbersnegle, og de elsker dahliaer, lige så meget som vi gør, så manden har designet en sneglekant i zink, så nu kan vi have de blomster i fred.
nye kartofler har vi spist en stund nu, her er det også et kig over mod vildnisset

Vildnisset består af, mængder af snebær,syrener og andet krat, men derinde i dybet er der,de sidste tre år dukket martagon liljer op, og helt af sig selv. jeg har en gang forsøgt at flytte nogle om til forhaven, det lykkedes ikke, må prøve igen.
et kig fra vildnisset bag drivhuset, ned over haven


og der er liv i alleen

Kunne fristes til at kalde billedet for de hellige tre konger;-) tre kongelys som også er kommet til af sig selv, også de dufter fantastisk, og er meget velkommen her. Bag dem er det felterne med pil, det kan lige skimtes, viser dem når de har nået en højde, så de tager sig godt ud, her vokser de ikke i raketfart.
vilde margueritter er også kommet af sig selv, de får lov at stå
på modsatte side af hækken har jeg sået sommerblomster blandinger, og noget af det er kommet igen fra sidste år

Kunne mærke der var gået for mange tanker i det nye rosen bed, så en dag hvor jeg helt tilfældig kom på planteskolen, uden ærinde andet end jeg var den der skulle med;-) da stod wild rover der, duftende dejlig, og jeg greb til handling, bagefter kunne jeg gå hjem og læse at det er en nyere rose fra 2007. Nu er rosen startskuddet på bedet sammen med en kæmpeverbena, også må det udvikle sig derfra.
wild rover er en slyngrose, der efter sigende skulle blomster frem til november
hæ hæ her ligger vagthunden, og op af den grå bygning som er butikken, der er plantet blåregn og lavendel, forestiller mig et fantastisk syn:-)

Vi har mange lavendler, har elsket dem siden jeg for mange år siden så et billede af en fransk lavendel mark, her er de meget grovillige og selvsående, de største af dem er aldrig klippet ned, og har stået der i de sidste ca 8 år.
måtte altså lige have forhaven med igen, set fra indkørslen.

I morgen bliver manden 50 år, jeg glæder mig til at få gæster og bespise dem med dejlig sommermad, og holde en lille og afslappet fest hen over dagen.
Ha nogle dejlige sommerdage
Med hilsner fra Anette

16 kommentarer:

  1. Så smukke, smukke billeder fra din frodige have! Lige som dig har jeg vild kaprifolie, der klatrer op og pynter så fint :-)
    Og tillykke med din mand - det lyder vel nok hyggeligt, at han skal fejres hen over dagen i morgen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Gitte, tror vi begge elsker naturen højt. Takker igen, jeg glæder mig meget til at fejre ham, og er spændt på hvordan det vil være ikke helt at vide hvornår de forskellige kommer, men dejligt er det at vi kan være ude, det giver en helt anden atmosfære:-)

      Slet
  2. Kære Anette.
    Sikken nogle dejlige billeder af din have. Sikken en frodighed og det er tydeligt at se at planterne trives hos dig. Deres farver både i blomst men løvet er utrolig flot at se på. Jeg kan lide når planterne går ind i hinanden og der kommer lidt uforudset. Det synes jeg skaber liv og at tingene ikke bliver så friseret og planlagte.
    Jeg tænker at jeg skal have fat i den plante du kalder Mølleren og hans kone. Det ser utrolig godt ud med at de gror ud over kanten og nærmest indtager de søjler, som jeg iøvrigt et helt vilde med. Jeg kan ikke erindre mig at jeg har set dem før.
    Ha en rigtig god dag i morgen når du skal hygge omkring din mand. Det er en meget stor dag, kan jeg fortælle dig :-)
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten!
      Først rigtig meget velkommen til min blog, også, og din skønne kommentar omkring frodighed og planter, jeg elsker også planterne meget.
      Hvis du skulle komme forbi her engang må du få stiklinger af planten, som forøvrigt også er vintergrøn. Stativerne fandt jeg på et tilfældigt loppemarked sidste år til meget billige penge, jeg har flyttet en del rundt på dem for at finde den perfekte plads, det syntes jeg de har fået nu, de gør også indgangen mere synlig.
      Hi hi, tak for at fortælle, det er nemlig min tur næste år;-) når jeg husker tilbage på ungdommen og alle de 50 årsfester vi var til, så er det de absolut bedste og mest festlige af slagsen. Glæder mig også meget til at fejre ham<3
      Kærlig hilsen fra Anette

      Slet
  3. Kære Anette Dejlige nydelses steder du har. De to høje stativer er da helt vidunderlige! Du har bare en pragtfuld have, hvor det emmer landlig charme og hygge. Håber sådan at jeg kan komme fordi de kanter hvor du bor. Stort tillykke med manden, håber I får en fantastisk fest. Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina!
      Altså tusinde tak for dine skønne ord, dem er jeg glad for. Håber også en dag at hilse på dig, uanset hvor, og du/i er hjertelig velkommen, bager noget brød hvis du siger det inden:-) Mange tak for tillykker og ønsker, nu er alt næsten klappet og klart:-)
      Kærlig hilsen fra Anette

      Slet
  4. Hej Anette.Skønt -skønt indlæg som fortæller alt om din glæde ved alle de smukke blomster.
    Og din indgang ser bare rigtig godt ud med de fantastiske stativer.
    Mølleren og hans kone har jeg lige fået af Fru Friis....................og den står nu i mit lille bed ved spejlbassinet.
    Håber i får en rigtig dejlig dag i morgen hvor i jo skal fejre manden.
    Har et lille suk..........under de fleste at dine billeder er taksten meget lille og svær at læse.
    Rigitg god aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette!
      Mange tak, er, også, meget glad for blomster:-) og indgangspartiet med stativerne, dem sagde Susanne gav et sus i maven, og jeg sagde måske jeg skulle lægge et billede ind:-) Tak! Mølleren og konen er en skøn plante, min blev købt i Plantorama sidste år, troede det var en stueplante, men der egner den sig ikke.
      1000 tak, glæder mig til at se de forskellige familier, og fejre Kim.
      Prøver om jeg kan ændre tekst størrelsen, er glad for du fortæller.
      Også en rigtig god aften til dig, kram fra Anette

      Slet
  5. such a wonderful garden. I ike it very much, it reminds me on holidays.
    best regards from Hamburg
    susa

    SvarSlet
    Svar
    1. Dear Suza! Thank you very much, and welcome to my blog. I drop by your one of the days, it looks wonderful:-)
      Best regards Anette

      Slet
  6. Hej Anette
    Det hele ser godt ud, Wild Rover er en dejlig rose, hos mig gror den op af skuret, jeg er rigtig glad for den.
    Tillykke til Kim og god fødselsdag til jer i morgen, hils fra os.
    Kram Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth!
      Mange tak:-) efter du spurgte om vi havde træer måtte jeg jo hjem og kigge, og der er da en del, de fleste er bare små endnu. Dejligt at høre det er en god rose, må vist kigge billederne jeg tog hos dig måske er den med;-)
      Skulle hilse fra Kim og sige mange tak til jer:-)
      Kram fra Anette

      Slet
  7. Sikke mange fantastiske billeder i dag! Især indgangspartiet og din forhave er skønne. Tillykke med manden din (fantastiske sneglekanter han har lavet til dig), må I få en dejlig dag i morgen!

    SvarSlet
  8. Tak skal du have, det er svært for mig ikke lige at have forhaven med, er ret glad for den:-) Og sneglekanten virker ind til videre, men du milde dahliaerne vokser håber ikke de vælter udover;-) 1000 tak dagen er startet godt med høj sol og morgensang

    SvarSlet
  9. Tillykke med manden! I har en dejlig have. Køkkenhaven ser frodig ud - det er skønt at kunne høste sine egne grøntsager. Smukt indgangsparti. Jeg kan også godt lide de vilde områder i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Susanne, han blev fejret godt i går:-) Ja det er fantastisk at kunne gå i haven og høste sin mad som smager rigtig godt. I går havde jeg flere vandringer også i forhaven/staudebedet, og det er dejligt også at kunne spise af den, indianermynten var en hitter blandt mange gæster, det er den også ved mig, stiller let en lækkersult:-) tak for de gode ord.

      Slet