onsdag den 7. september 2016

En opskrift på bønnesalat og et dejligt besøg

Da jeg i sin tid lavede min blog, var intentionen også at dele ud af vores madglæder, og med lidt opskrifter i ny og næ. Selvom jeg elsker at lave mad, og spise den, så glemmer jeg altså alt om kameraet til maden er spist, så det er ikke blevet til mange opskrifter gennem de sidste 3 år.
Den anden dag havde Eliane læst en kommentar jeg havde lagt, på Jette-Mit lille gods blog, og min kommentar rummede bla  bønnesalat, fordi Jette viste lækre friske bønner. Elaine spurgte om jeg ville dele opskriften, og det vil jeg hjertens gerne, 1000 tak for at spørge.
Bønnesalaten blev også brugt til vores fest for nylig. Jeg har fundet inspirationen på nettet og omsat opskriften til min egen-det gør jeg stort set med alle færdige opskrifter, derfor har jeg heller ikke faste mål, men smager mig frem, både fysisk og visuelt. Jeg lader mig inspirere af sammensætninger og smage, og med det jeg altid har i huset. For mig er det vigtigt ikke at skulle ud og købe alt muligt underligt for at lave mad. Opskriften kommer sidst i indlægget.
Den ufatteligt store og meget smukke dahlia er en af to gaver fra rosenfeen-altså Linda, med bloggen-Casarosen. Hende og prinsessen var her i fredags. Vi har efterhånden set hinanden nogle gange, og det glæder mig  hver gang. Linda er altså ligeså skøn som alle hendes roser, og meget betænksom, nu hun skulle vejen, ville hun vide om jeg skulle have noget med fra Jas, det skulle jeg.
bare fordi sollyset strømmede ind i går morges, syntes det er fint sammen med dahliaen.
Jeg fik 2 Penny Lane, 1 generous gardener, og en rosen gave, i form af hot chocolate, igen 1000 tak! Flere mener at den er lige mig og jeg tror de får ret:-) for efter at have set den mange gange hos flere bloggere, er den kommet helt under huden, og planten er sundheden selv, det er ikke let at stå for. Alle roser er plantet på deres, forhåbentligt, blivende pladser, og jeg glæder mig vildt til at kende og se mere til dem. Pladserne må jeg vise en anden dag-for ikke at få indlæget for rodet og langt.

Mens Linda og jeg drak kaffe og knævrede i stuen, undrede vi os over stilheden der var fra hundene,. Jeg havde jo nok troet de ville lege lidt-(læs larme). Til sidst blev stilheden fra dem for meget og vi måtte lette røven for at se hvad de lavede. De holdt øje med katten i mit arbejdsrum, og katten Henning var ikke glad for situationen, for kunne ikke komme væk derfra.Jeg løftede ham ud efter billedet var taget.
er de ikke bare søde sammen
Men ved i hvad der får mit hjerte til at danse af glæde, at Santa har fundet sig en ligeværdig veninde. Han kan ikke med hanhunde, eller underdanige tæver, så han er mest sammen med andre hunde i snor. Men med Alma er det anderledes-faktsik er det en lidt skør måde de kom sammen på første gang. Jeg har ikke våget at have ham sammen med andre hunde, så han er normalt lukket inde. Det var han også forrige gang de var her, men da stod stuevinduet åben, så Santa sprang ud af vinduet:-) og som i kan se er det jo nærmest fryd og gammen, hun er en skøn lille hund, der kan sætte grænser der er til at forstå for en hanhund som vores.
Gad vide om du er med hele vejen til opskriften, for sikke jeg kan knævre i dag. Ærteblomsten måtte lade livet til fordel for en af de nyplantede roser, sådan kan de altså også bruges, og endda holde mere end en dag.
Opskrift på bønnesalat.
Sæt en gryde over med rigeligt letsaltet vand, når vandet koger, kommer du en meget stor håndfuld bønner i vandet og lader dem koge i 7 minutter. Hæld dem bagefter i en si, og skyl med rigeligt koldt vand-da beholder bønnerne mest muligt af den grønne farve.
Pres saften ud af en af halv citron, og lige så meget olivenolie, lidt salt, en tsk rørsukker eller honning, og en lille sjat æbeleddike, dressingen røres sammen og smages til.
I den kommes, en lille håndfuld grofthakkede mandler, et halvt rødløg som også hakkes groft, et fed hvidløg gennem hvidløgspresseren. Gulerødder som skæres i tynde stave. Alle delene vendes i dressingen, og trækker så længe du har tid til. Men det må siges at det vinder ved at trække et par timer, eller til dagen efter-da smager det også fantastisk.
Bønnerne er friske, og de sidste der var på planterne i køkkenhaven. Normalt kommer jeg flere bønner i fordi jeg holder meget af dem. Jeg plejer selv at blande de "grønne ting" så jeg syntes det ser harmonisk ud, med overvægt af bønnerne i dette tilfælde.
Her er så maden fra i aftes, ølmarineret(oliven olie,hvidløg,chili,soya,honning, salt udrikkelig stærk øl) kylling, bønnesalat, nye stegte kartofler, tomatsalat-en rest fra dagen før. Jeg fik også en god mayo til kartoflerne:-P
Ved du hvad det bedste er....alle grøntsagerne er hentet i haven og drivhuset.
Ha en skøn skøn dag
Med farverige hilsner
Anette





27 kommentarer:

  1. Uhmm for en lækker salat Anette, den må jeg prøve. Hvor er det altså et godt billede af prinsen og prinsessen og den arme Henning, der var skæmt fra vid og sans.
    Jeg glæder mig til at se hvor du endte med at plante roserne og jeg er sikker på at Hot Chokolate den når at blive en yngling du ikke vidste fantes.
    Stort knus og tak for lækker roulade.☺

    SvarSlet
    Svar
    1. :-)))) ja den smager fantastisk. Generous gardener står bag den bænk jeg viste dig, så må jeg jo styre den;-) tak for det råd!
      Og hot chocolate står i en krukke, og jeg tror du har ret ifht at det bliver en ny yngling, den bliver bare ved med at blive smukkere og smukkere når i viser den, og da jeg plantede den kunne man nærmest mærke hvor kraftfuld den var. Men viser det en af dagene.
      Velbekomme-også stort knus herfra også du gode fe:-)

      Slet
  2. Hej Anette.Tusinde tak for den lækre bønnesalat.Er det ikke bare skønt som vi kan hjælpe og inspirere hinanden.
    Og dejligt billede af de to hunde i skøn samhørighed.
    Og hende Linda kommer da godt rundt hos bloggerne.Og altid sød til at tage roser med fra Jas.
    Skal jo selv til det jyske for at fejre Gitte i weekenden.Og en lille tur til Flensborg bliver det også til.
    Rigtig dejlig dag til dig Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette!
      Velbekomme, og rigtig god appetit, hvis du prøver den. Jo du har ret vi kan inspireres og få så mange gode ideer, af forskellig karakter rundt omkring, just love it.
      Gad også godt blive lidt bedre til at komme rundt til forskellige bloggere, for de gange det sker er så hyggeligt:-) men syntes ofte der er så meget.
      Rigtig god tur og fejring af Gitte.
      Knus fra Anette med ønsket om en dejlig dag til dig,

      Slet
  3. Kære Anette.
    Tusind tak for den nemme opskrift på bønnesalat. Den ser rigtig smuk ud og vil blive prøvet til gæster på søndag. Det passer mig fint at den kan laves om lørdagen, da mine to yngste børnebørn fra Skærup kommer og overnatter. De er 15 og 17 år nu, så der sættes pris på deres besøg. Så kommer forældrene og spiser og henter børnene.
    Sikke en sød historie om Santa og Prinsessen. Godt at vinduet stod åbent den dag. Herligt billede af to bedste venner.
    Linda hedder vist med rette "rosenfeen". Jeg har godt bemærket "Hot Chokolate" på forskellige blogge, den ser meget smuk ud. Hvor er det betænksomt af hende at være rosen-kurrér.
    Ønsker dig en rigtig hyggelig dag. Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Køre Eliane!
      Velbekomme, håber det smager som forventet, i alle tilfælde rigtig god fornøjelse.
      Så dejligt med besøg af store børnebørn, det kan jeg forstå du skatter højt, og i den alder kan der være så mange andre ting der er væsentlig, hyg jer rigtig meget:-)))
      Griner over det med Santa og vinduet, ikke nok med det, sad katten også i forhaven, også gik jagten, heldigvis kan hunden ikke rende gennem hegnet.
      Ja hun er betænksom, den skønne rosenfe.
      Tusind tak også en hyggelig dag til dig.
      Kærlig hilsen Anette

      Slet
  4. At lave mad med råvarer af egen avl, det gør bare glad :)

    SvarSlet
    Svar
    1. JA:-) det er simpelthen det bedste:-P bare følelsen af at hente det ind.

      Slet
  5. Sikke et dejligt glad indlæg Anette. Fyldt med kraft og saft.
    Så skønt at få besøg af rosen feen. Hun er nemlig helt fantastisk, varm og betænksom. Den smukke Cafe au lait fik jeg også en buket af. Den er så bedårende og helt sikkert en jeg skal have i haven næste år. Tror aldrig jeg har set så smuk en Dahlia før.
    Så søde de to hunde er sammen, det er da helt vildt og må sige stakkels Henning:))))

    Sådan en skøn bønne salat må jeg absolut prøve, jeg elsker nemlig også bønner og ved min mor har flere poser i fryseren til mig. Bønner kan man nemlig ikke få nok af.....

    Rigtig skøn dag til dig søde Anette
    Knus
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bliver altid så glad af at læse dine kommentarer:-) Og du har ret i det hele med rosenfeen, det burde stå på hendes visitkort, altså rosenfe;-)
      De cafe au lait,er også med i mine overvejelser, vi døjer bare sådan med snegle,,,men da Kim min mand så den kæmpe, så kunne det ikke være utænkelig, at han vil lave en special anordning så den kunne gå fri af snegle:-) de er jo imponerende.
      Rigtig god fornøjelse med bønnesalaten, man kan jo også komme lidt urter sammen med, måske lidt chili, men føler også du jonglere i køkkenet som du lyster.
      Også en skøn skøn dag til dig du smukke smukke kvinde<3
      Knus Anette

      Slet
    2. Du er altså altid så sød og venlig. Tusind tak for det:)
      Jeg tænkte på at er der ikke noget om at snegle ikke kan lide aluminium eller jern. Kunne vi så ikke få en smed til at lave en ring. Så sætte den så snart vi har lagt knoldene i jorden..... Bare en ide :)

      Slet
    3. :-))) Min mand lavede en sneglekant sidste år af zink, med en kant der vender ud, af så sneglene ikke kan kravle indover, det virker- hvis der er et eller andet andet der gror tæt ved, eller planterne hænger ud over så bruger sneglene da bare plantedelene som bro. Vi har også dahliaer i høje zinkkummer, men uden kant, dem kravler de gladeligt op af i år, de har aldrig været der tidligere. Men har hørt at kobbertråd skulle virke. Ellers er der folk der strør sneglegift omkring de planter de ikke vil have spist...
      Men tænker alligevel som du, en halvhøj str rund ring med kant, skulle virke....så er det bare at få det til at virke som et harmonisk hele, og se smukt ud.

      Slet
  6. Hej Anette
    Dejligt med nye roser og at du fik Hot Chocolate, ja du bliver glad for den, det tror jeg. Godt at hundene blev venner, men det var ikke så sjovt for Henning.
    Kram Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth!
      Det er så skønt:-) og hvis hot chocolate når at sætte en blomst i år, så tror jeg den har fået den mest perfekte placering.
      Ja stakkels Henning, det var rigeligt med to hunde der stirrede. Det er altså rart når ens hund kan med andre.
      Kram Anette

      Slet
  7. Dejligt med besøg og roser. Jeg har også haft lidt kig på Hot Chocolate, men jeg må hellere lade være, har allerede en del roser, der står og venter på et blivende sted :-( Lørdag skal jeg ellers ud og se roser, der er årsmøde i rosenselskabet nordjylland og inden mødet skal jeg til noget privat plantebyt, så det bliver en god dag.
    Bønnesalaten ser bare godt ud, den skal prøves, men desværre ikke med hjemmedyrkede bønner, vi plejer at have mange bønner, men i år vil de ikke.
    Med hensyn til georginer og snegle. For et par år siden, da vi havde mange snegle, havde vi held med at sætte vores georginer i spande og lade dem starte der. Det er som om sneglene ikke er så hårde ved dem, når de har en vis størrelse, selvfølgelig kan de gnave lidt i dem, men ikke ribbe dem helt. De sidste år har vi haft held med at strø feramol ud i det tidlige forår og så et par gange i løbet af sommeren. Selvfølgelig har vi snegle, men ikke så mange som vi har haft.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene!
      Ja det er rigtig dejligt. Ville ønske jeg ejede evnen til at vente med at plante, men de kalder altid så højt og klart på mig, og har svært ved at vente, er yderligere dårlig til at få vandet ventende planter;-)
      Det går også at lave salaten på frostbønner.
      Sjovt nok er bønnerne noget af det der har lykkedes godt i år, ikke engang duerne har ædt så det kan ses alverden.

      Lyder som om du skal ha en helt fantastisk luksus-weekend:-))))
      Vi har heller ikke så mange snegle som tidligere, men de har avanceret har de.
      Må se hvad jeg finder på til næste år med dahliaer-for langt de fleste har trods alt overlevet, men langt fra alle er kønne.
      Med venlig hilsen Anette

      Slet
  8. Kære Anette. Sikke da et dejligt besøg for både mennesker og dyr. Altså lige undtagen katten Henning, den må have følt sig lidt klemt.Indrømmet Hot Chocolate er fantastisk at kigge på, jeg er også nød til at eje en.. Skøn bønnesalat, den skal absolut prøves, det er dejligt med inspiration, og nytænkning. Det skal ikke altid være det samme, og så er det godt med lidt nyt, der udnytter urtehavens grønne del :-) Kærligst Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Merete!
      Det er skønt og hyggeligt med sådan et besøg:-) Hot chocolate, uhmmm, Lisbet viste den igen i går, glæder mig vildt til at se den her. Jeg kan godt forstå du må eje:-)
      Det er dejligt af at bruge af køkkenhaven, og at opdage nye måder at bruge tingene på. Jeg bruger også nogle gange en rest kogt godt most kartoffel, blander den med citron hvidløg salt og lidt olie, så får man en skøn cremet dip:-)
      Kærlig hilsen Anette

      Slet
  9. Det er da en pivset kat ham Henning, kan han ikke engang klare to hunde!!
    Den bønnesalat ser lækker ud. Tak for opskriften.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna!
      :-)))) det er vist ikke katten der er pivset, men mere mig;-) han kunne have siddet der i flere år-eller til hundene havde et uopmærksomt øjeblik-tror katte elsker den slags lege.
      Tak og velbekomme-den smager godt, og med lidt knas i.
      Hilsner Anette

      Slet
  10. Uhm med uhm på .... for den det ser lækkert ud..
    Den må helt klart gemmes og prøves
    Tak for det
    God søndag
    Annette

    SvarSlet
  11. Hov, glemte helt at spørge hvordan du har bønnerne i drivhuset - fylder de ikke mere end de gir, ser ud til at gi godt
    God søndag
    Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annette!
      Herligt, det er også både nemt og lækkert, velbekomme:-p
      Bønnerne står i køkkenhaven, og er buskbønner, de er lette at styre og have med at gøre. De har givet godt, dog slet ikke så meget som sidste år.
      Tak, og god god mandag til dig:-)
      Hilsner Anette

      Slet
  12. Dejligt indlæg - og en skøn salat:)

    SvarSlet
  13. Åh sikke et dejligt indlæg og det er overhovedet ikke for langt. Jeg er helt vild med de flotte dhalier både du og Charlotte har fået. Linda er da godtnok en gavmild rosen engel. De to hunde er jo så gode sammen, helt vildt skønt når dyr svinger godt sammen, selvom det er lidt synd for katten. Tak for den skønne opskrift, den vil jeg glæde mig til at prøve, og tror da den lige skal ha et pift chili.

    Rigtig god dag til dig🌸
    Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lone!
      Først så hyggeligt du kigger forbi med den skønne kommentar. Ja Linda er altså skøn og lille Alma med. Vi hygger os Har aldrig set så imponerende og smuk en dahlia før, også holdt den næsten en uge:-)))
      Tror bønnesalaten bliver skøn med chili, rigtig god fornøjelse/appetit !
      1000 tak også den dejligste dag til dig.
      Kærlig hilsen Anette

      PS den sidste kommentar jeg postede til dig, skulle have været her;-) derfor en næsten tro kopi:-)

      Slet